foto © Snaphanen
“Socialdemokraten Stangerup?”
når man er død, kan man blive alt muligt . God kronik om en savnet forfatter :
Da Stangerup døde, brød en strid løs om hans politiske ståsted, som om der kunne gives et entydigt svar. Men det er sikkert og vist, at han hadede munkemarxisterne og deres politiske ensretning i årene efter 68-oprøret – og det er lige så sikkert, at den samlede venstrefløj afskyede ham pga. hans skarpe blik for det lurende marxistiske diktatur. Hans kompromisløse tidsanalyser kommer til udtryk f.eks. i artikelsamlingen med den sigende titel Retten til ikke at høre til (1979), der godt kunne fortjene et genoptryk som modgift for dem blandt os, der lider under hukommelsestab. Stangerup var i øvrigt den første i Danmark, der gjorde opmærksom på Pol Pots forbrydelser, mens mange af hans forfatterkollegaer hyldede morderen som en helt i kampen mod den amerikanske imperialisme. […] Debatbogen Oprør fra midten (1978), forfattet af bl.a. Villy Sørensen, en bibel netop i de kulturradikale kredse, karakteriserede han ganske enkelt som en fangelejrutopi. Litteraturprofessor Hans Hertel har kaldt Stangerup for socialdemokrat, men så var Stangerup i hvert fald ikke af Svend Aukens og Ritt Bjerregaards skuffe. Han var og er ganske enkelt ikke for fastholdere! Sv. Hakon Rossel, Berlingske, se også Per Ahlmarks “Vänstern och det galna kvartseklet“.
Mchangama: Kig på hans udeladelser
Jacob Mchangama besvarer Lars Hedegaards kommentar til førstnævntes kritik af Geert Wilders og Trykkefrihedsselskabet. Her er det som altid værd at hæfte sig ved udeladelserne og de uargumenterede antagelser:
Overbærende, bedrevidende nedgøring af Trykkefrihedsselskabets islamkritik – uden for fem øre faktuel gendrivelse af denne:
De holdninger til islam, som Wilders giver udtryk (islam er totalitær, der findes ikke en moderat version af islam, Vesten er under angreb etc.), er så godt som identiske med dem adskillige ledende medlemmer af Selskabet bruger uendelige liter blæk (og galde) på at udbrede i den offentlige debat.
Nedladende brug af anførselstegn (“historiske”) for at distancere sig fra Hedegaards parallelisering mellem islam og nazismen – igen uden for fem øre faktuel gendrivelse, og uden at nævne at Hedegaard refererer til den ret omfattende literatur herom. “Vil jeg undlade at kommentere” – Mchangama er naturligvis så meget mere sofistikeret, ja, han behøver slet ikke at komme med fakta:
Hedegaard erkender selv indirekte denne pointe i sin klumme ved ligesom Wilders at sammenligne islam med nazismen. (Hedegaards “historiske” udredning herom vil jeg undlade at kommentere idet Wilders – og Hedegaard – naturligvis skal være velkommen til at sammenligne islam med hvilken som helst ideologi man måtte finde passende uanset om der måtte være historisk belæg derfor eller ej).
Overbærenhed og sarkasme – ingen faktuel gendrivelse:
Virkelig en mand af format, som derfor tør se den islamiske trussel i øjnene, som udgør nutidens dødelige fare mod Europa.
Det burde ikke være nødvendigt at gøre mere end at erklære sig uenig med Wilders i forslaget om forbud mod Koranen, men Mchangama anser alligevel problematikken som fuldstændig ækvivalent med tilsvarende forslag til indskrænkninger fra muslimsk eller apologetisk side – med andre ord, Mchangama opfatter de to trusler (den ene hypotetisk, al den stund at Wilders kun taler for sig selv) som ækvivalente. Voldstrusler, terrorisme, eller forsøg på indskrænkning af ytringsfriheden fra FN-organers side er ét fedt med Wilders’ forslag:
I et passioneret forsvarsskrift for Wilders skriver KWH endvidere: “Der er ingen grund til at bruge tid på at argumentere imod hans forslag om at forbyde Koranen, som man klart må afvise”. Med denne begrundelse kunne Selskabet jo ligeså godt nedlægge sig selv. Enhver tilhænger af ytringsfriheden må også klart afvise indskrænkninger af ytringsfriheden baseret på koranen og fortolkninger deraf, men bekæmpelse af og argumenteren imod denne slags indskrænkninger udgør 99% af Selskabets aktiviteter for så vidt angår ytringsfrihed. Hvis ikke forsvarere af ytringsfriheden aktivt skal bekæmpe forslag om forbud af bøger (endog et forslag fremsat af en folkevalgt politiker), så er det svært at pege på, hvad forsvarere af ytringsfriheden skal beskæftige sig med. Et klart eksempel på, at man i Selskabet bagatelliserer holdninger, der indskrænker ytringsfriheden, såfremt disse kommer fra islamkritikere, mens sådanne holdninger fra egne ideologiske modstandere, mødes med indigneret foragt.[mine fremhævelser, LFPC] Replik til Lars Hedegaard (og Trykkefrihedsselskabet)
Hvis man fjerner al opblæstheden og holden-ud-mellem-to-fingre, Jacob Mchangama, hvad er der så tilbage? (LFPC, medlem af Trykkefrihedsselskabet)
Slouching towards sharia
Måske skulle man foreslå et superenkelt slogan allerede nu: Sharia – just say no. Jeg ville være mindre bekymret, hvis kravene om lidt sharia her og lidt mere der blev mødt med en massiv mur af afvisning – dette land er funderet på jødisk-kristent idégrundlag, så glem alt om små salamiskiver af sharia, det er en glidebane som vil blive vores egen død. Men sådan er det som bekendt ikke. I det suicidale vanvid der hedder Storbritannien står dhimmierne i kø for at overbyde muslimerne i eftergivenhed – for et par dage siden bukkede og skrabede man over at nogen havde formastet sig til at bruge en uren hund som afbildning på billedmateriale fra politiet der – selv muslimske gejstlige slog det hen som ingenting. Nu står de pudderparyk-eller-spraglet-ornat-beklædte top-elitefolk på hovedet på at tilbyde lidt sharia, i selvpålagt blindhed for det mareridt som venter deres børnebørn, nogle flere salamiskiver nede ad vejen.
Godt det ikke kunne ske herhjemme … tja, der var forresten den lille hemmeligholdte konference på Aarhus Universitet forleden om hvorvidt også en luns sharia herhjemme ville være en god idé. Jeg vælger min kyniske vinkel: Lad Storbritannien gå til i floder af blod, hvis det kan få resten af Europa til at vågne op. Hvis befolkningen der virkelig er så apatisk, så lad dem dog (LFPC).
Muslims in Britain should be able to live according to Sharia law, the country’s most senior judge has said. Suggestions that Sharia law can be used to help govern issues like family disputes and the sale of financial products have drawn criticism. Lord Phillips of Worth Matravers, the Lord Chief Justice, strongly backed Rowan Williams, the Archbishop of Canterbury, over his suggestion earlier this year that aspects of Sharia law should be adopted in Britain. […]
Risking inflaming that controversy again, Lord Phillips has said that Muslims in Britain should be able to use Sharia to decide financial and marital disputes. The judge did add that only the criminal courts should have the power to decide when a crime has been committed and when to impose punishment.But his suggestion that different religious groups should run their affairs according to different rules sparked warnings that community cohesion could be undermined. […] Muslims in Britain should be able to live under Sharia law, says top judge
Forøvrigt er det en interessant detalje, at de skove i DK der har det mest spændende og alsidige fugleliv, overvejende er privatejede, tankevækkende.
Ja den Hvide Stork vil nok , om ikke andet så i en del år,nok være forsvundet fra Danmark som ynglefugl , den er også meget afhængig af en bestemt type kulturlandskab for at trives. Fiskehejren er en spændende “fætter” og også en gammel beboer i DK og meget mere oppoturnistisk og tilpasningsdygtig. Der er nu også mulighed for at den Sorte Stork ,som var del af den danske fauna i rigtig gammel tid,dvs. fra stenalderen og op til 1900, vil genetablere en bestand ,efterhånden som dele af vore skove bliver mere vildgroede og fugtige , den er ihvertfald i… Read more »
Storken, i naturen, vil fra i år være udryddet i Danmark, skrives der om idag.
Men så kan vi jo glæde os over vi har Fiskehejren som i mine øjne er en prægtig fugl.
Lige midt i Fænø Sund, ud for Middelfart, har vi Fænø Kalv liggende – og den er hjemsted for en stor koloni af Fiskehejre.
Disse fugle kan blive endog særdeles fortrolige med mennesker- noget jeg som fuglemenneske også glæder mig over.
Jeg synes nu ikke at kunne få øje på en fiskehejre, når jeg kigger mig i spejlet.
Måske jeg skal have briller 🙂 Eller også er jeg ikke typisk?
Jeg synes hejren ligner både Makahangabongo og en typisk danske kvinde i 30erne.
Utroligt at fiskehejren er at finde inde midt i København. Jeg ser den ofte selv, men det er ude i lidt mere landlige omgivelser.
Majestætisk synes jeg, at den er 🙂
Det er trættende, at folk som Mchangama altid synes at angribe islamkritikere. Det er næsten omkostningsfrit.
De får først respekt, når de viser at de også tør angribe islam og ideologiens kvindefjendske dogmer.
Hvorfor går man efter islamkritikerne og ikke den reelle trussel, som er den hastigt fremadskridende islamisering af Europa, og hvad deraf følger som tab af frihedsrettigheder og mindretals (læs islamisk) tyranni.
LDPC = LFPC naturligvis.
Hvorfor skal du også have sådan et mærkeligt pseudonym. Kald dig dog Ib eller noget. :o)
LDPC
Jeg vil kalde det udtryk for forblændet og grum godheds-narkomani.
Nu anerkendes sharialov i England i godhedens navn. Og det er rigtig skidt for alle ikke-muslimer og alle kvinder. Godheden viser sig i sidste instans at være yderst intolerant og inhuman.
“Underlig prioritet – og meget virkelighedsfjern og meget utroværdig” Det er det velkendte spil med at vise sin kompromisløse tilslutning til de gode idealer – her med et juridisk udgangspunkt – uden blik for det store billede. Mchangamas hele linje forudsætter, at vores frihed kan bevares ved streng opretholdelse af principperne ned i mindste detalje, og at Wilders’ og Trykkefrihedsselskabets fremlagte dokumentation for den fare vi står midt i er ukorrekt. Som jeg viser her, har han ikke kommet med den mindste antydning af nogen faktuel dokumentation for disse forhold – kun ren bluff i form af påtaget bedrevidenhed og… Read more »
Det er tankevækkende at Mchangama ikke bruger mindst lige så meget tid på at kritisere islamisme og islamister, som han har valgt at kritisere Trykkefrihedsselskabet.
Med så mange islamister og religiøse fanatikere og vold i verden, så har han alligevel valgt at prioritere kritik af et lille ytringsfrihedsvenligt selskab som Trykkefrihedsselskabet højest, lader det til. Underlig prioritet – og meget virkelighedsfjern og meget utroværdig.