Gurre, midsommer, morgendis. Set mod øst.  foto © Snaphanen

BRÅ-rapporten: “Våldtäkt mot personer 15 år eller äldre”

Jeg fik skimmet rapporten: Utvecklingen under åren 1995-2006, 78 sider pdf . Nu er hele rapporter mest til for forfatterne og hin enkelte fagperson og jeg læser ikke 78 sider af dette PK-lingo, så jeg hæfter mig ved det iøjenfaldende: Gruppevoldtægter udgør nu 18 % af samtlige anmeldte, den største enkeltkategori. Stigningen i perioden har været på + 377 %. Fra 2004-2006 alene +114 %.  Rapporten burde  have den mere retvisende titel:  “Krigen mod svenske kvinder”.

BRÅ´s konkluderende ord er en sproglig tåspidsdans, der godt kan fortjene nærlæsning. Hav in mente : Her diskuteres en øgning af gruppevoldtægter på 377 % :

Brå:s slutsats är att den markanta ökningen av våldtäktsanmälningar främst förklaras av en förhöjd anmälningsbenägenhet av framför allt mindre grova våldtäkter av obekanta eller ytligt bekanta gärningspersoner som tidigare kan ha bagatelliserats men nu tolereras i mindre utsträckning. Samtidigt är en faktisk ökning av vissa våldtäktstyper sannolik. En förändrad tillfällesstruktur med utökat utbud inom nöjeslivet samt det ökade Internetanvändandet gör det i dag enkelt att snabbt komma i kontakt med tillfälliga sexuella partner, vilket skulle kunna förklara ökningen av våldtäkt av obekanta och ytligt bekanta – parallellt med en ökad anmälningsbenägenhet av dessa fall. Mot bakgrund av att både den ökade anmälningsbenägenheten och en faktisk ökning troligen kan hänföras till liknande typ av våldtäkter, det vill säga fall mellan mycket ytligt bekanta, är den dryga fördubblingen av samtliga polisanmälningar av våldtäkt mellan 1995 och 2006 inte överraskande. (se også grafikken : Nyt voldtægtsmønster i Sverige)

Ergo – nu er det ikke varmen, mørket, kulden, de bare lår, alkoholen, men internettet og en øget sarthed hos svenske kvinder, der skaber den lodrette kurve. Problemet ville forsvinde hvis kvinderne  blev kvoteret ind i et alkoholfrit bestyrelseslokale med rigeligt lys, varme  og tækkelig beklædning og iøvrigt lod være  med at brokke sig så meget .  I BRÅ´s rapport Anmälda brott, preliminär statistik för första halvåret 2008 *, pdf. 20 s. er voldtægtsanmelderne øget med 17 procent till cirka 2. 760 anmeldte. Det peger hen imod usandsynlige 5.500 for hele året, plus et langt højere mørketal. Det ville i givet fald være en fordobling siden 2004. Det trækker ikke de store overskrifter: I Halland er tallet steget fra 20 til 66 anmeldte. I Blekinge er øgningen 50 procent. Mens BRÅ væver og mumler i skægget for ikke at støde an mod den gode smag, ødelægges i tusindvis af svenske kvinders liv hvert år. Det er det tragiske faktum, jeg år efter år forsøger ikke at kapsle ind i kynisme, men forholde mig til med berettiget harme. Hvad er BRÅ´s  “acceptable tabstal”  på anstændighedens og multikulturens alter? Hvornår overgår mangel på civilcourage til at være meddelagtighed i en forbrydelse? Det afgør den svenske befolkning til syvende og sidst, og det har den ikke  hidtil villet  have med at gøre   (* Her  er stadig udeladt over 1200 anmeldte voldtægter på under 15-årige. Mere end det dobbelte af samtlige danske anmeldte. )

Interregnum I

Vi lever i de særeste tider jeg har oplevet eller har hørt om. De samme fænomener i dagligdagen og i verden omkring os kan, må man konstatere, fortolkes ud fra to radikalt forskellige paradigmer – for så vidt, naturligvis, som fænomenerne ikke bliver fortiet i medierne eller ignoreret. Jeg nævnte i går den schweiziske regerings helt åbne erklæring om, at schweizisk indenrigspolitik må tilpasses eksplosive, infantile og supremacistiske førmoderne følelser i fremmede lande. “Vores” paradigme synes derfor bekræftet af vores modstandere selv. Alligevel fortsætter fornægtelsen uantastet. En af de stærkeste mekanismer man kan iagttage er trangen til moralsk relativering og ækvivalens. Det kommer bare lige fra … tiden, fra rygmarven. Det kulturelle selvhad er ikke et polemisk debatbegreb vi har skabt, det er virkeligt og det er hvidglødende. Når jeg kalder denne tid for et interregnum er det naturligvis fordi at denne relativering er en luksus man kan tillade sig i den nuværende situation. Når ens egen og ens nærmestes fysiske sikkerhed er truet, hvad i alverden hjælper det så en, at der findes rabiate fraktioner i den katolske kirke? Arbejder østarbejdere på at indføre et katolsk teokrati, har de bred opbakning i deres bagland? Kan de levere solid teologisk argumentation overfor mainstreamkatolikker for at netop de repræsenterer katolicismen i dens rene form? Har brud med katolsk levevis i disse miljøer alvorlige konsekvenser for de frafaldne? Vil det være forbundet med forstødelse eller livsfare for katolske kvinder at gifte sig med danske mænd? Små forskrækkede SF’ere render rundt i sandkassen og prøver at pludre sig væk fra virkeligheden, i deres infantilitet ude af stand til at tåle at se den i øjnene (LFPC).

[…] I årevis er det Dansk Folkeparti, der har raset mod muslimerne og deres væsen. Nu er Socialistisk Folkeparti kommet på banen med et skarpt angreb på en anden religiøs gruppe: Østeuropæiske katolikker. Det beretter Politiken. Partiets integrationsordfører, Astrid Krag, forudser, at østarbejderne vil blive lige så svære at integrere som 1970’erne gæstearbejdere har været det.

“Jeg tror, vi står med en meget større opgave, end vi helt har forstået, med østeuropæerne, EU’s udvidelse og den nye indvandring af arbejdskraft. Det bliver vi nødt til at tage meget alvorligt,” siger Astrid Krag til Politiken. […]

“Der findes strømninger inden for den katolske kirke, som jeg synes, der er lige så lidt plads til i Danmark, som jeg synes, der er plads til Hizb-ut-Tahrirs idéer,” siger Astrid Krag, der advarer mod østeuropæiske parallelsamfund.[…] SF skruer bissen på: Pas på katolikkerne

Interregnum II

Det er agurketid på Danmarks intellektuelle avis Weekendavisen, og hvorfor så ikke spille det nemmeste game i byen: Overbærende nedgøring af islamkritikere – uden for fem øre faktuel gendrivelse – og rituel afstandstagen fra Dansk Folkeparti. Som sædvanen er i skrivearbejder af denne kaliber, leder man forgæves efter henvisninger til at Tidehvervs og Dansk Folkepartis islamkritik har mange sammenfald med kritik fra helt andre kredse, så som frafaldne og kritiske muslimer som Nonie Darwish, Ayaan Hirsi Ali, Salman Rushdie, Ali Sina, Walid Phares, Wafa Sultan, Irshad Manji, Chahdortt Djavann, Ibn Warraq, Tashbih Sayyid, Azam Kamguian, Irfan Khawaja, Abul Kasem og Walid Shoebat, samt forskere og skribenter som Bassam Tibi, Mehdi Mozaffari, Steven Emerson, Andrew Bostom og Brigitte Gabriel.

To detaljer afslører at dette er et hatchet job til adspredelse for WAs sofistikerede læserskare: Tidehvervs “anti-puritanske ånd” indgår i beskrivelsen af deres særheder – tror nogen i fuld alvor, at dette betyder at WAs udsendte ville have nikket anerkendende hvis de havde stået for puritanisme? Nej, vel. Damned if they do, damned if they don’t. Og at Helle Merete Brix jo netop dementerer stereotyperne om islamkritikere forsøges i stedet brugt imod dem, i stedet for som en indikation af at islamkritik netop er en langt bredere sag end det Tidehvervske verdensbillede. Der er ingen grund til at gengive egentlige passager fra Lynges artikel, for fjerner man al overbærenheden er der ikke rigtig noget tilbage (LFPC).

“de mange fjender, man mener at have overalt i samfundet” …”Krarups kamp mod indvandringen, EU, de kulturradikale, fodnoter.” … Krarup-klanen … skik og brug i denne kulturkonservative kreds at annamme ægtemandens efternavn ved giftermål (måske for at narre de mange fjender)”.

“den kulturkonservative teologiske »tænketank«” … “Katrine Winkel Holm …Danmarks måske mest aktivistiske hjemmegående husmor med en teologisk kandidatuddannelse i baghånden”.

“det Vesten, hvis ve og vel ligger det teologiske tidsskrift meget på sinde. Her kommer truslen i Tidehvervs optik fra den tredje verden med et ekspanderende islam, som med en demografisk overmandingsmanøvre gør krav på verdensherredømme og undertvingelse af de vestlige sekulære demokratier og deres overvejende kristne befolkninger”.

“freelance-forskeren Helle Merete Brix … vakt nogen anmelderkritik … mildere medfart end I krigens hus – Islams kolonisering af Vesten fra 2003. … Tøger Seidenfaden, Jørgen Bæk Simonsen, Klaus Wivel og mange andre anmeldere og akademikere på nakken med beskyldninger om hatespeech og konspirationsteori …Helle Merete Brix med sin baggrund som buddhist, homo-aktivist og forhenværende medlem af Det Radikale Venstre ikke just papirerne i orden, når vi taler Tidehverv og foreningens kulturkonservative versionering af Gud, Konge og Fædreland. Ikke desto mindre modtages hendes opridsning af Europas passivitet over for den stålsatte islamiske ideologi og dennes stadige indhug i samfundets software med tilbageholdt åndedræt og bekymrede miner”.

“en egentlig distinktion mellem islam og islamisme ses som illusorisk ønsketænkning fra vestlig side” … “søger at ændre tingenes triste tilstand. … da de i kraft af præsteløftet menes særligt forpligtede til at bekæmpe islam – ifølge netværket selv”.

“Den gamle VSer Lars Hedegaard … truslen fra islam ikke er aftagende. Johs. Lynge: Sørens sommer-rendezvous