Mein Kampf, en bog med evig appel til enhver,  der er en fiasko, lider af selvynk, had og trangen til at give andre skylden for det.  Burde være  pensum i ethvert gymnasium, i socialpatologi eller samfundskundskab. Det er en uting at forbyde  dårlige   bøger. De skal læses. Og  hvor skulle forbuddene  slutte ?

Muslim and Arab society is today a failure much as Communism used to be. Muslims and Arabs live under absolute and despotic government which prevents them from enjoying anything like the freedom and prosperity that they see in the West and wish for themselves. On the whole they realize that they have long ago taken their history and destiny into their own hands, and so are responsible for themselves. But so dire are the injustices and the poverty, and so threatening is the tyranny over their heads, that many are lost in pity for themselves, and hatred of everyone else. A slew of racists, radicals, and Islamists share a frame of mind that the West is selfishly conspiring against them, with the Jews once again secretly in charge. Catering to such people since the early ’60s, editions of Mein Kampf have been put out in Lebanon and Saudi Arabia, and it is reported to be a bestseller in the Palestinian Authority area. It is available in London stores selling Arabic books. As its Arabic translator Luis al-Haj expresses it in his preface, “National Socialism did not die with the death of its herald. Rather, its seeds multiplied under each star.” National Review

Sverige : 15.6 anmeldte voldtægter  i døgnet

Polisen är mycket  förtegen – ikke  så underligt.* Ikke noget med signalementer og  fotos fra svensk politi eller journalistik. Man er vel feministprofessor,   Drude Dahlerup og Tiina Rosenberg , og har  sit solide udkomme fra skrivebordets  fanatasiverden.

En kvinna har anmält till polisen att hon våldtagits under natten mot onsdag. Våldtäkten ska ha skett någonstans i närheten av Persborgtorget i Malmö.
– Vi vet inte så mycket just nu, vi är på plats och försöker prata med kvinnan, säger inre befäl i Malmö.  Polisen fick in samtalet om den misstänkta våldtäkten vid klockan halvett under natten mot onsdag. Våldtäkten har enligt anmälaren skett under den sena tisdagskvällen-

Kvinna våldtagen i natt   *I BRÅ´s rapport Anmälda brott, preliminär statistik för första halvåret 2008 *, pdf. 20 s. er voldtægtsanmelderne øget med 17 procent till cirka 2. 760 anmeldte. Det peger hen imod usandsynlige 5.520 for hele året. Det interesserer heller ikke Politiken og P1 s selektive  radar.  Det  henhører åbenlyst  under viden “not  nice to know”. Ofrene  må selv ligge og rode  med det. Hellere ofre små tyve liv i døgnet, end  indse noget “obehagligt”.        Exilen Våldtäktstråden. Hvad kan man gøre  ved et ? Ikke meget. Da  så få forbryderes fanges og  dømmes, nytter det ikke  at udvise dømte med det samme.  Riksdagen kunne  udstyre  enhver  svensk kvinde mellem 14 og 45 med en peberspray og  beføjelse til at bruge den. Det ville kunne ses  i statistikken, men det blir en kold dag i Helvede, inden nogen tør foreslå det.  Svenske  kvinders eget personlige initiativ, skal man åbenbart ikke regne med. At blive  offer, det ved man dog hvad er, en rolle man kan i søvne.

“Den svenske  syge”

Autisme, depression, knogleskørhed, mæslinger, hjerneskader

Bastilledag 2008: 297 biler brændt af

danske journalister synes ikke at vide hvad Bastilledagen er for en støj. Fransk og tysk er sprog, de ikke er  udannede i. Mellemøsten med embedded tolk, er interessantere.

The Bastille Day festivities apparently went off very well, thanks to beautiful weather: First, some unpleasant news: 297 cars were torched during the night of July 13-14. This is standard now in France on holidays, and is only news to the hapless owners of those vehicles, possibly not even to them.     (foto fra Lyon)
Malaise: Bastille Day, 2008     297 véhicules incendiés et 121 interpellations dans la nuit du 13 au 14

“Media mörkar invandrares brottsliga framfart i trafiken”

“Among foreign born, the average relative crash risk was 50% higher for males and about 10 % for females compared to native born in the Swedish road transport system. If the subgroup of crash involved car drivers 18 years and older was selected for analyses, data revealed that male foreign born ran double the risk of being involved in a crash, while for female foreign born the relative risk was increased by 70% ” . 

Mellemøstlige mænd  har over  tre gange flere ulykker end svenske.     Exilen        VTI report   Olycksförare . Caroline  efter og under mordforsøget, som hun mirakuløst overlevede:.Väghatets offer

 “ A thoroughly screwed up young man”

Fangen mener at have  mistet et øje og en fod, men begge dele sidder, hvor den slags plejer at sidde.

The world got its first glimpse of a Guantanamo detainee this morning when lawyers for Omar Khadr released a video of the Toronto man’s 2003 interrogation by Canadian officials.In a report to Canada’s foreign affairs department, Gould described Khadr as a “thoroughly screwed up young man.”    The Star

Socialdemokraternes sidste deperate  håb

ja, de kan  altid  skifte Thorning ud med Mette Frederiksen. S bliver aldrig  et 35 % parti igen, ligegyldigt  hvad de  gør.    S: Lad de 16- og 17-årige stemme

Et dansk mesterværk

af Uwe Max Jensen

 Tegningen af religionsstifteren Muhammed med en bombe i turbanen er ikke alene Kurt Westergaards mest berømte værk. Det er også ubetinget det mest berømte billede, der i nyere tid er udgået fra Danmark. Intet dansk billede har været genstand for en sådan udbredelse, hvad angår eksponering i både danske og udenlandske medier og publicering på hjemmesider.

At Kurt Westergaards tegning skulle blive genstand for en sådan interesse, at den i dag har karakter af et ikon for ytringsfriheden, var der næppe mange, der havde fantasi til at forestille sig, da tegningen blev publiceret første gang 30. september 2005 som én af 12 illustrationer til artiklen “Muhammeds ansigt”.

Men historien om Kurt Westergaards tegning har en ekstremt kendt forløber. Nemlig Leonardo da Vincis “La Gioconda”.

Leonardos værk, der er bedre kendt som Mona Lisa, bærer på en næsten identisk tilblivelseshistorie, hvad angår dette maleris stigende berømmelse.

Både Westergaards tegning og Leonardos maleri er eksempler på, at mesterværker ikke udelukkende skabes i kunstnerens atelier. Et mesterværk skabes på baggrund af en lang række aktørers interaktioner.

I modsætning til, hvad man skulle tro, blev Leonardo da Vincis “Mona Lisa” ikke fra begyndelsen opfattet som et mesterværk. Indtil et stykke ind i 1600-tallet anså man “Mona Lisa” for at være et vellykket portræt, hvis komposition blev flittigt citeret af andre portrætmalere. Men maleriet var på ingen måde forlenet med den aura, som det i dag er i besiddelse af.

Den blev gradvis tilskrevet op igennem 1800-tallet, hvor dyrkelsen af Leonardo da Vinci tog til.

Men maleriet fik først sin nuværende status, da Mona Lisa i 1911 blev stjålet fra Louvre-museet i Paris. Denne hændelse medførte en mediestorm, og “La Gioconda” blev et ikon.

På samme måde forholder det sig med Kurt Westergaards tegning.

Bomben i turbanen vakte ikke større opmærksomhed end mange af Jyllands-Postens øvrige 11 Muhammed-tegninger i efteråret 2005. Kurt Westergaards tegning var ikke genstand for en større vrede end de andre tegninger. Vreden var i begyndelsen rettet imod den kendsgerning, at en dansk avis havde brudt det islamiske billedforbud.

Siden har flere debattører imidlertid særlig rettet deres kritik mod Kurt Westergaards tegning.

Et eksempel er professor Thomas Bredsdorff og forskningsleder Lasse Horne Kjældgaard fra Københavns Universitet, der i deres udgivelse “Tolerance” hævder, at det ikke lader sig “gøre at læse andet ud af tegningen af Muhammed, end at alle, der følger ham, er bombemænd.”

Man skal imidlertid ikke tage deres tolkning alt for seriøst.

I bogen hævder de, at Kurt Westergaards tegning forestiller Muhammed med “en håndfuld bomber i turbanen”. Men enhver, der rent faktisk har gjort sig den ulejlighed at kigge på Kurt Westergaards tegning, kan ved selvsyn konstatere, at Muhammed kun er udstyret med en enkelt bombe i turbanen. Thomas Bredsdorff og Lasse Horne Kjældgaards tolkning bliver derfor svær at tage alvorlig.

Desuden er tolkningen i direkte modstrid med Westergaards egne udsagn om sin tegning:

“Det er en tegning, der er rettet specielt mod den islamiske terrorisme, der bruger fortolkninger af Koranen og religionen islam som åndelig ammunition,” sagde Kurt Westergaard i en kommentar for et par måneder siden.

Kurt Westergaards tegning af Muhammed med en bombe i turbanen, hvorpå den islamiske trosbekendelse er skrevet er blevet beskyldt for at have udløst særlig vrede, fordi tegningen antyder en sammenhæng mellem islam og terror.

Men på Saudi Arabiens grønne flag står den islamiske trosbekendelse oven over et sværd. Her sammenkobles trosbekendelse og våben altså også, og hertil bemærkede den dødstruede, algerisk-franske journalist Mohammed Sifaoui, at hvis Saudi Arabiens flag blev udformet i dag, ville man sandsynligvis sætte en bombe eller et maskingevær på det i stedet for et sværd.

Derfor er det næppe sammenkoblingen af islam og vold, der har vakt vrede. Det er mere nærliggende at antage, at vreden i særlig grad er blevet rettet mod Kurt Westergaard, fordi han i modsætning til de fleste af sine 11 kolleger, der forståeligt nok gik i skjul, da Muhammed-krisen brød ud, har nægtet at holde mund.

Kurt Westergaard har insisteret på, at han akkurat som kritikerne af Jyllands-Postens Muhammed-tegninger har haft ret til at ytre sig frit. Det er med en vis sandsynlighed netop dette moment, der er konfliktens anstødssten, hvad Westergaard angår.

Leonardo da Vincis sidste maleri forestiller Johannes Døberen, og det kan med en vis ret betegnes som en parafrasering af Mona Lisa. Leonardo har forlenet Mona Lisa med androgyne træk, så beskueren bliver i tvivl om, hvorvidt Mona Lisa er en kvinde eller en mand. En pointe avantgardekunstneren Marcel Duchamp i øvrigt understreger, da han i 1919 forsyner en postkortudgave af Mona Lisa med moustache og fipskæg.

I Leonardos portræt af Johannes Døberen er det mandlige motiv udstyret med en række kvindagtige træk, der igen skaber forvirring om personens køn. Denne omvendte leg med kønsidentiteten peger tilbage på Mona Lisa.

Udover dette tiltag fra Leonardos egen hånd har en perlerække af kunstnere parafraseret Mona Lisa. Blandt de vigtigste finder man som nævnt Duchamp, Kazimir Malevich, Fernand Léger og Andy Warhol, der bidrager med flere håndfulde Mona Lisa’er silketrykt på et enkelt lærred.

Kurt Westergaards Muhammed er også blevet parafraseret.

Da Ahmed Akkari utilsigtet kom til at lufte sine planer om at terrorbombe Naser Khader, hvis Khader blev integrationsminister, medførte det straks en respons fra Kurt Westergaard, der i en tegning fremstillede Ahmed Akkari med en bombe i håret. Dette greb overførte Kurt Westergaard noget tid senere til en tegning af Jyllands-Postens kulturredaktør Flemming Rose. Måske var pointen at vise, at Flemming Rose af nogle anses for at være en farlig mand.

Kurt Westergaards tegning har efterhånden opnået status af et ikon, der er uden for afsenderens reelle kontrol. Westergaard har imidlertid fastholdt, at han ikke ønsker, at hans tegning bliver spændt for politiske partiers vogn.

Derfor har han to gange set sig nødsaget til at gribe ind overfor brug af tegningen. I Danmark ønskede foreningen og det politiske parti Stop Islamiseringen af Danmark (SIAD) at gøre brug af Westergaards tegning ved en demonstration i Aalborg. Kurt Westergaard og Dansk Journalistforbund nedlagde fogedforbrug mod brug af tegningen, og SIAD valgte i stedet at iklæde Westergaards tegning en burka, så kun øjnene var synlige.

Kort tid efter benyttede den hollandske politiker Geert Wilders Westergaards tegning i forbindelse med sin film Fitna. Westergaards tegning var det samlende element i filmen, da tegningen både optrådte i begyndelsen og slutningen af hollænderens film. Kurt Westergaard og Dansk Journalistforbund fik også stoppet denne brug af tegningen, og Geert Wilders har i en ny udgave af Fitna udskiftet Westergaards tegning med en tegning, der mangler teknisk finesse, men tematisk befinder sig på samme boldgade som Westergaards forlæg. Tvisten med Geert Wilders fik i øvrigt Westergaard til at bidrage med en tegning, hvor en bombe er blevet placeret i hollænderens hårpragt.

Herudover har Kurt Westergaard i flere omgange benyttet sin oprindelige tegning af Muhammed med bomben i turbanen som et delelement i forbindelse med nye tegninger. For eksempel skabte Westergaard en tegning til fagbladet Journalisten, hvor han kommenterer på sin egen situation, efter mordplanerne mod ham er blevet offentligt kendt.

Den svenske konceptkunstner Lars Vilks’ Muhammed-tegninger kan også ses som en parafrase over Jyllands-Postens tegninger, og i en helt ny aldrig offentliggjort tegning sender Kurt Westergaard en hilsen til Lars Vilks i form af en bombehund.

Siden offentliggørelsen af mordplanerne mod Kurt Westergaard, har han stort set hver dag illustreret Jyllands-Postens kronik.

Kurt Westergaard siger, at han på trods af mordplanerne i sin høje alder, har haft lidt svært ved at være rigtig bange, og at han i stedet har vendt sin angst til en sund vrede over, at han er blevet udsat for trusler, bare fordi han har passet sit arbejde.

Alligevel synes det evident, at der er noget nyt på færde i Westergaards streg. Der har sneget sig en giftiggrøn farve ind, der giver mindelser om absint og sygdom. Samtidig er Westergaards streg blevet løsere, mindre gennemarbejdet og sitrende.

Denne stil og frekvensen af Westergaards tegninger giver mindelser om Picasso, der i sine sidste år konfronteret med sin egen forgængelighed arbejdede så intenst, at han var nødt til at skrive dato på sine malerier i stedet for årstal.

I en af sine sidste tegninger stirrer Picasso – konfronteret med sin egen dødelighed – i et selvportræt forfærdet på beskueren. Måske er det den samme konstatering af egen forgængelighed, der er på spil i Kurt Westergaards seneste tegninger. Ikke som et resultat af angst med baggrund i mordplanerne imod ham, men som en kunstners manende forsøg på at forholde sig til det alment uafvendelige.

Men måske skal vi alligevel tilbage til da Vinci for at forstå, hvad der er på færde i Westergaards kronikillustrationer. Hvor Leonardo da Vinci i sin alderdom og i forbindelse med udførelsen af sit sidste maleri af Johannes Døberen stillede større og større tekniske krav til sig selv i en jagt på kunstnerisk perfektion, er Kurt Westergaard en mand, der er blevet sat fri.

Kurt Westergaard er en kunstner, der har givet verden sit mesterværk. Et værk, hverken Westergaard eller de fleste andre kommer i nærheden af at overgå. Alligevel arbejder han videre.

Hver dag sidder han i bladhuset i Viby for at udføre sin metier som tegner. Ikke for at få smør på brødet. Men som en konsekvent fortsættelse af et virke.

Et virke ladet med verdenspolitisk betydning.

Indlægget af Uwe Max Jensen er hentet fra bogen “Frihedens ikon”, udgivet af Trykkefrihedsselskabet i anledning af, at tegner Kurt Westergaard i maj modtog selskabets årlige Sappho-pris. “Frihedens ikon” indeholder tegninger udført af Kurt Westergaard og tekster af Uwe Max Jensen, Mikael Jalving og Farshad Kholghi.

Mohammed Image Archive