Today Dagbladet reports that in the last two weeks, eighteen tourist buses in Oslo have been set upon by thieves and vandals. 

“My company sends buses all over Europe, but we’ve never experienced similar conditions anywhere,” a Spanish bus driver said.  “If I talked about this on Spanish TV, people would think I was in Africa.”   The driver added: “Oslo isn’t a beautiful city like Rome and Paris.  The only reason we come here is that it’s the capital of Norway….If this continues, we’ll stop coming here.”  Indeed, two Spanish tour operators, according to Dagbladet, are considering removing Oslo from their list of destinations. 

Official reactions to this latest development only serve to underscore where the roots of the problem lie.  You can almost see the spokesman for the Agency for Road and Transport shrugging and yawning as he tells Dagbladet that, well, this sort of this happens every summer, and hey, don’t worry, there’s more and more tourist buses coming to Norway.  And the cops?  They say that they “can’t see any connection among the events of recent weeks.”  A police spokesman told Dagbladet that they hadn’t put the case materials together yet – they’ll get around to that on, oh, Monday.

No, Oslo isn’t Rome or Paris.  But not long ago, it was at least a safe, clean city.  It’s now rapidly declining into a maelstrom of chaos, crime, and filth under politicians who’ve essentially handed it over to armies of Nigerian prostitutes, gypsy beggars, and Muslim gangsters; who ordered street work that should have been wrapped up months ago but that continues to keep much of the downtown area looking like Berlin in 1946; and who blithely hike subsidies to groups like the Islamic Council while letting the police and military go chronically underfunded. Tourist tip: Copenhagen!

Bruce Bawer.com,  , 18 turistbusser angrepet på to uker.    –  se også Fjormans  rapport på GoV. og Fem beskudt med pistol i Oslo , Blodbad på norsk asylcenter,   “Vil have muslimske love på norsk asylcenter”, Det så ut som en krigssone   og meget mere. Kort sagt, et  Oslo i en tilstand  af “svensk opløsning” – og så  har de ikke  engang EU til at true deres eksistens.

Sverige  risikerer ikke at få flygtninge  nok

Sådan ser den journalistiske  skønhedskonkurrence på “Aylsvenskan” ud. Olle Lönnaeus  ved godt, at Sakozys forslag – bla. takket  været Sverige – er udvandet til ingenting. Alligevel :

“Regeringen säger sig vara angelägen om att det rika Europa står för en generös asylpolitik. Men flera människorättsgrupper har pekat på en risk: När EU-länderna samordnar sin flyktingpolitik kan det bli de hårdaste staterna som bildar norm.”
Risk att svenska idéer glöms bort      &  EU members divided over tough rules against illegal immigrants

 Hvad er det største Danmark har udrettet?

På dette spørgsmål spørgsmål svarer Margrethe Vestager (23. juli Information):

“Det er nok noget, der står i kontrast til den politik, der er på dagsordenen lige nu – nemlig den måde, vi løste mindretalsspørgsmålene i Sønderjylland på. Der var alle kim til ufred, kiv og uvenskab i sådan en region, hvor grænserne blev flyttet frem og tilbage, og to forskellige sprog og kulturer stødte sammen. Alligevel er det – med en blanding af rimelighed og gensidig overbærenhed – lykkedes at få det til at fungere. Den tankegang kunne mange godt lade sig inspirere af.”

Når dansk kultur-kristen dansk og tysk kultur-kristen  kultur stødte sammen, hvorledes betegner Vestager så mødet mellem  islamisk ideologi  – der stadfæster racisme  og sætter en guds vilje som rettesnor for menneskelivet – og vestlig demokrati med det reflekterende selvberoende individ som omdrejningspunkt? Hvilke islamiske kerneværdier for statsdannelse vil det Radikale Venstre vise så meget respekt, at de ønsker dem implementeret i Danmark? Skal de i så fald kun gælde for visse grupper, og skal staten derfor til at operere med udemokratiske fødselskriterier og til at registrere sine indbyggeres religion? Kan Vestager forestille sig ulighed for loven  i Danmark? Eller er hendes bemærkning om inspiration til rimelighed snarere rettet mod de tilflyttere, der krænker danske kerneværdier? Kirsten Damgaard, kulturpsykolog

Geoffrey Cain: Muslimer i tørre tal

Sognepræst Baastrup Jørgensen burde på flere måder overveje konsekvenserne af sin lave vurdering af antallet af muslimer i Danmark. Hvis tanken blot har været at gyde olie på vandene med beroligende snak, fanger bordet jo: Hvis der vitterligt var så få, hvorfor fylder dette ubetydelige antal så så meget i de daglige nyheder? Hvis der ikke er noget at være bekymret for, hvorfor går snakken så ikke i sig selv igen, i stedet for som den gør, at gribe om sig med senest tørklædedebatten? Hvis antallet er så ubetydeligt, og emnet ikke viser tegn på at gå i sig selv, hvad kan man så udlede om den fremtid hvor alle de småbørn man i øjeblikket kan iagttage i klap- og barnevogne skubbet af arabiske og somaliske kvinder, bliver voksne? Vil der blive færre krav à la de svenske vi har gengivet her nedenfor – eller vil der blive langt flere, og med trusler og pression bag? Jeg kan ikke se andet end at sognepræsten går uden om den varme grød og ender med at skyde sig selv i foden. Der er noget helt forrygende galt med de officielle tal, hvilket enhver kan forvisse sig om netop i gadebilledet. Politikere som Vesselbo har fornylig forlangt mere troværdig  statistik. Bli’r det til noget? (LFPC/Steen)

Der hersker megen forvirring m.h.t. antallet af muslimer i Danmark, og det var tydeligt, at sognepræst Maria Baastrup Jørgensen med artiklen “Muslimer i tørre tal” (1. juli) ønskede at slå fast, at antallet er meget lille. Eller i hvert fald meget mindre, end man tror. Nemlig 207. 000 personer.

Er det så det korrekte tal ? Det kunne se sådan ud, men ligningen har stadig mange ubekendte. Siden 1986 registreres folks religiøse tilhørsforhold ikke længere i Danmark. Derfor må en stor den af den “detaljerede statistik”, som Maria Baastrup Jørgensen troskyldigt henviser til, i virkeligheden være gætværk. Andre muligheder findes ikke.

I fravær af nøjagtige tal må Danmarks Statistik beregne antallet af muslimer ud fra indvandrernes oprindelseslande. Kommer de fra Tyrkiet, Pakistan eller de arabiske lande, er de med al sandsynlighed muslimer. Så vidt så godt, og det er logisk nok. Men svagheden ved denne fremgangsmåde ligger i kategoriseringen

2. og 3. generationsindvandrere bliver i høj grad registreret som danske statsborgere og kan derfor ikke spores på forældrenes oprindelsesland. Lidt forenklet sagt betyder det, at der efter denne opgørelsesmetode ad åre vil blive færre og færre muslimer, til trods for at der i virkeligheden kommer flere og flere. Grunden til det findes i opgørelsesmetoden.

For Danmarks Statistik tæller et barn født i Danmark af forældre, hvor blot en af forældrene er dansker, som dansker. D.v.s. det store antal af familiesammenførte til ægtefæller født i Danmark får deres børn talt med i kategorien “danskere”. Og eftersom de er “danskere”, vil de følgelig ikke tælles som muslimer. Det er m.a.o. et enormt antal muslimer, der ikke tælles med. Hvilket bl.a. fremgår af det faktum, at hele 10% af folkeskolens elever er “tosprogede”. Og når man dertil lægger antallet af børn i muslimske skoler, vil man hurtigt kunne se, at der er noget, der ikke passer.[…]

Foreningen Dansk Kultur skønner, at det skjulte tal må være mindst 200.000, hvortil må lægges et antal personer, som endnu ikke er registreret boende i landet, eller som er her ulovligt, måske på familiens papirer, og som arbejder i familiens virksomheder. Det sidste kan være op til 50.000 personer. Tal fra Spanien og Italien, hvor antallet af illegale også er høje, tyder på, at det ikke er urealistisk. –  Ifølge Dansk Kulturs skøn er der i Danmark et sted mellem 500.000 og 600.000 muslimer. D.v.s en tiendedel af befolkningen, et tal der passer bedre med Folkeskolens 10% muslimer plus eleverne i de muslimske skoler. Men der er også et andet forhold, der gør Maria Baastrup Jørgensens lille tal usandsynligt, nemlig antal af muslimske lovovertrædere. Og her er der mere alvorlige ting på spil.

Ifølge en ritzau-meddelelse i Jyllands Posten og andre aviser et par dage efter Maria Baastrup Jørgensens indlæg, bliver der ansat ca. 20 fængselsimamer, “da andelen af muslimer er vokset til 19% af alle fængslede”. Og her igen er der noget, der ikke kan passe.

Hvis muslimernes befolkningsandel kun er lidt over 3%, burde deres andel i lovovertrædelser være tilsvarende. Og derfor sætter det efter Dansk Kulturs mening kunstigt lave befolkningstal muslimer i et ganske kedeligt lys, idet dehvis tallet passer – ville være seks gange mere kriminelle end andre.

Alene af den grund burde Maria Baastrup Jørgensen og hendes sikkert velmenende opmænd presse på for at få det rigtige tal frem. Det får vi som bekendt på alle andre samfundsområder, og der kan ikke være nogen grund til at holde religionstilhørsforhold udenfor.Med mindre man vil skjule noget, og det er der forhåbentlig ingen, der vil? [Geoffrey Cain: Muslimer i tørre tal II, Villabyerne 22.7.2008, ikke online]