så godt som….. Men der er stadig mennesker på gadecaféerne kl 23.30, i sommertøj muntert snakkende. Ude over Nørrebro er himlen endnu lys. Foto © Snaphanen, klik !

En tikkende  bombe

Det er selve sammenhængskraften i VKO-fæstningen, der udfordres i disse dage. EU forstærker en udvikling, der truer med at forvandle 24-årsreglen til ren symbolpolitik.
Ifølge Eyvind Vesselbo, som har gransket tal fra Danmarks Statistik, står det sløjt nok til med den danske udlændingepolitiks effektivitet også uden de problemer, EU løbende påfører den. Når antallet af familiesammenføringer fra ikke-vestlige lande er på vej tilbage til niveauet fra 2002 – 3.034 i 2007 mod 4.148 i 2002 – skyldes det ifølge Vesselbo den simple parallelforskydning af tilstrømningen, som en aldersgrænse er; de unge mennesker, der ikke kan klare alderskravet, bliver jo i sagens natur 24 på et tidspunkt.

»Tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber fortsætter på livet løs og i samme tempo som før lovstramningerne. Det kulturelle mønster er så grundlæggende, at det ikke lader sig ændre på et par generationer. Det tragiske er, at de arrangerede ægteskaber fortsætter med at komme ind i vores land, bare på andre måder.«

Weekendavisen:  Gør døren høj, gør porten vid

Obamani – nu også i Europa

Forfatteren Auster var for nylig i København, hvor  han erklærede, at han til november vil stemme på Barak Hussein Obama. Hvorfor?  “Fordi han er sort!” I går optrådte den forgudede kandidat i Berlin. Angela Merkel havde ganske vist forbudt ham at tale foran Brandenburger Tor, hvor Reagan engang erklærede “Mister Gorbachov, tear down this wall!” Men venstrefløjen har et  religiøst forhold til personer af ikke-europæisk herkomst. Tidligere var det Mao Tsetung og Ernesto “Che” Guevara, der blev dyrket. Enhedslisten brister stadig i gråd ved synet af en afrikaner, og en tur gennem hovedstadens gader kan derfor give anledning til at spilde mange tårer. Der er – som VDH gør opmærksom på – undtagelser: Condi og hendes forgænger Powell. Hudfarven er i orden,  men de to betragtes som hørende til i Onkel Toms  hytte.  Gorm Strandvang

Victor Davis Hanson :  ‘This Is the Moment’And now we are loved again? Nu hvor vi helt undtagelsesvist har fraveget vores Obama-fri zone, skal det ikke forbigås at Berlingerens  lokale konservative socialdemokrat, Niels Krause Kjær, stod  frem på tv – live fra Tiergarten – og brokkede sig over ikke at have  fået  våde øjne og “hurtigtrullende blod” nok af talen. Har han ikke en kone eller en kirke ?

Germaine who……. ?

»Store lyrikere ? Bah! Humbug!«

Det britiske 60er-ikon Germaine Greer i angreb på sangtekster af Bob Dylan, Leonard Cohen, Joni Mitchell med flere. ( Guardian via Weekendavisen )

En fortælling  fra hverdagen

For fire år siden flyttede jeg ind i en nyopført bebyggelse i Køge. Det er et arkitektonisk og boligmæssigt eksperimenterende byggeri. Ca. 60% ejerlejligheder, resten fordelt på andels- og lejeboliger.
Fra begyndelsen var der et stort mål af “nybyggerånd”; bebyggelsens eksterieur er temmelig særpræget og boligplanerne i høj grad udfordrende. Men der var en udpræget fællesskabsfølelse beboerne imellem.

I starten fandtes den tilstræbte sociale fordeling blandt beboerne. Der var oven i købet to familier, hvor mændene var andengenrations indvandrere med tyrkisk baggrund. (Hustruerne var vist hentet direkte fra Anatolien). Familierne var og er, selvforsørgende; kvinderne uden tørklæder og mændene går ikke af vejen for guldøl og pølser. I pionerdagene samledes alle, inklusive de tyrkiske familier, til komsammen her og dér; grillaftener, kortspil  og, lejlighedsvis Irish Coffee. Man hilste i det daglige, på hinanden, udvekslede bemærkninger om hvordan det gik på arbejdet; om hvordan familien trivedes, osv.
Altså, et glimrende eksempel på integration, fællesskab på tværs af etnicitet; ja nærmest assimilation. Herligt!

Nu, fire år senere er der i “min” bebyggelse (75 boligenheder), seks familier med tyrkisk baggrund, og de samme olprindelige beboere af tyrkisk herkomst. Alle selvforsørgende, i ejerlejligheder. I den senere opførte nabobebyggelse er der vel et tilsvarende eller lidt større antal, at dømme efter de børn man ser lege ude.
Andelen af “danske med anden etnisk baggrund” giver vel ikke anledning til særlig bekymring  -Vi er jo et multietnisk samfund !- Og det er heller ikke mine naboers børn der fremprovokerer slagsmål eller stikker med kniv.

Men det er forældrenes adfærd der bekymrer mig.

For fire år siden var vi, som sagt, ét stort fællesskab på tværs af etnicitet, status og social baggrund.
I dag er der en helt anden omgangsform: De 10 -12 familier i min og i nabobebyggelsen,med tyrkisk baggrund, har etableret et fællesskab der udelukker “Danskere”. Omgangstonen har ændret sig afgørende: Ingen udvekslinger af arbejdsmæssige erfaringer; ingen småsnak om familieforhold; ingen “komsammen” mere.
Familierne med tyrkisk baggrund omgås udelukkende hinanden. Taler tyrkisk indbyrdes; hilser dårligt nok på os andre, respekterer ikke bebyggelsens adfærdsnormer og regler og har i praksis etableret en tyrkisk “velhaverghetto”, midt i Køge!

Det er ikke mit indtryk, at nogen af dem er særligt religiøse. Kvinderne går som sagt ikke med tørklæde; mændene kan lejlighedsvis indtage frikadeller og alkohol. Kort sagt fremtræder de som “Moderate muslimer”. Er det så gammeldanskernes diskrimination og racisme, der får dem til at søge sammen, og forskanse sig i faste, etniske  fællesskaber?

Hos os, kan vi sige hus forbi. Fra begyndelsen var der, som omtalt, en udtalt åbenhed og imødekommenhed. Og som nævnt, var denne åbenhed fra starten, gensidig.

Hvad er så gået galt?

Jo, fra mit hjørne: Fra at se min nabo som en ligeværdig beboer, med en anden kulturel baggrund, er jeg kommet til, at den gruppe han åbenbart tilhører, har en iboende trang til, eller måske et bevidst ønske om, at formere fællesskaber med ligestillede, på en baggrund der er fremmed for det danske fællesskab.
Min hverdagserfaring er altså, at vi i dette land ikke blot har “utilpassede” indvandrergrupper, der brænder biler af, stikker med kniv, er stærkt overrepræsenterede i både straffesystemet, det psykiatriske system og i sundhedssystemet generelt.
Men altså, at vi også har en gruppe af indvandrere -og efterkommerre, der er velfungerende og ikke særligt religiøse, men som afsondrer sig fra det samfund, der forsyner dem med arbejde, sociale goder etc. og hvor de alligevel etabrerer lukkede, alternative fællesskaber.

Vi kunne tale om religion. Men min pointe er, at dette ikke direkte er et spørgsmål om religion. Der er en stor gruppe af indvandrede muslimer, der har det med islam, på samme måde som den almindelige dansker har det med Folkekirken.

Det er nok et spøgrsmål om kultur!
De fleste tyrkiske indvandrerfamilier stammer fra én bestemt provins i Anatolien. Vist er islamkritik påkrævet, men dét, der kendetegner dette indvandrermiljø, er nok så meget stærke bindinger til familieforbindelser, klanstrukturer og hieraki i den provins man stammer fra.

Men kulturen er født af religionen !
Selv såkaldt ateistiske europæere, bærer jo på et kristent inspireret tankegods. Og på samme måde vil enhver indvandrer fra et muslimsk land, bringe med sig en kultur, tradition og  tilbøjelighed, som har sit udgangspunkt i islam, og som grundlæggende er forskellig fra europæisk baggrund og tankegods.

Når indvandrede mennesker medbringer “respekt” for klanstyre, falmiliebindinger og holdninger der opfattes som legitimeret af islam,  forekommer integration eller sågar assimillatin i det danske samfund, i praksis, aldeles umulig.

De nævnte dagligdags erfaringer ( med 2. – 3. generation) taler vist deres tydelige sprog.

Indvandrerkulturen er præget af den religion som den medbragte og iboende kultur er indlejret i.
Derfor kan man ikke tale integration, assimiliation eller tilpasning, uden at forholde sig til den bagvedliggemde religion.

Islam er en autoritær (vrang)lære der, som bekendt kræver underkastelse og total “lovmedholdelse”. Dén lov findes ikke og anerkendes ikke i vore sekulære samfund. Og lad det blive derved!

Den “kulturelle berigelse”, vi så generøst modtager, og som der ofres betydelige midler på, med forsøg på “integration” ,har sit udgangspunkt et sted der hos os ikke finder rum. Vi har ikke en lovgivende, dikterende eller dømmende guddom, hvis bud alene skulle være formidlet gennem en tvivlsom “profets” hallucinationer. Bud, som også skulle finde anvendelse i verdslige anliggender !

Vort udgangspunkt et andet: En tro og kultur, der i det bevidste eller ubevidste sanser en skaber og opretholder. Dèn skaber og opretholder der vigtigst af alt, gennem Treenigheden har givet sig til kende. Den der kender det onde, og som derfor er den tilgivende.

Kristen forståelse er i sit væsen og praksis af sekulær art:( “Giv Kejseren hvad Kejserens er”), og peger mod hverdagslivet. Men, naturligvis også mod Håbet.

Tro ikke et øjeblik på at andet skulle være af værdi!

Indsendt af NM – forf er bloggen bekendt

FN til UK: Elsk muslimerne …. eller også

Kærlighed, nu ved tvang. FNs såkaldte ‘menneskerettighedskomité’ sammensat af jurister svinger sig nu helt op i det høje toneleje og finder stokken frem – nu skal upassende ytringer ‘elimineres’, intet mindre. Jeg ved ikke hvad der foregår bag kulisserne i dette fortidsgespenst med stadig mindre legitimitet bag sig, endnu mindre end jeg ved hvad der foregår inden i hovedet på disse mennesker, men det er vanskeligt at læse retorikken som andet end udtryk for stigende desperation. Tror man virkelig, at man kan tampe det rette multikulturelle sindelag ind i hovedet på folk? Hvorefter alt bliver godt? Denne eskalerende fejlkurs som Europa er ude på kommer til at forløbe efter sin egen indre dynamik. I mellemtiden kommer vi givetvis til at se flere autoritære udslip som dette (LFPC).

Britain has been told by the United Nations to challenge negative public views towards the Muslim community.

The nine-member human rights committee composed of legal experts, said it was concerned “negative public attitudes towards Muslim members of society” continued to be allowed in Britain.

It recommended the Government “should take energetic measures to eliminated this phenomenon and ensure that authors of such acts of discrimination on the basis of religion are adequately deterred and sanctioned.” […]Treat Muslims better, Britain told by UN