Pressens eventyrfortællere beskriver det således. En ven af ofrene har en mindre  friseret og børnevenlig version:

“Nattens händelse var inte bara ett hatbrott mot homosexuella, utan även ett hatbrott mot svenskar. Det är ett utmärkt exempel på det hat och oprovocerade våld mot både svenskar och homosexuella, som utomeuropeisk invandring är ekvivalent med.

Självklart har ingen av de stora tidningarna eller nyhetskällorna avslöjat att det handlade om tre araber som utförde handlingen mot två svenskar, och inte heller hur dessa araber förnedrade de två männen och deras nationalitet, t.o.m. en lång stund efter att en av dem låg knivhuggen på marken. Detta trots att dessa tidningar mycket väl har delgivits alla dessa detaljer.

Under knivmisshandeln säger araberna bl.a. till offren att “alla svenskar är bögar”, medan de sticker kniven i den ena av dem, helt oprovocerat.”

Hatbrottet i Tantolunden – Ett tips har kommit in – læs det hele på Robsten blog. Samme  gamle  historie: svensk offentlighed og opinion beskytter ikke, som de  skryder med  hver dag, bøsser, kvinder, homoseksuelle, jøder og voldsofre af enhver art (sandsynlig flere hundredetusinde svenskere  hvert år, hvordan tallet fremkommer, se i kommentar nedenfor) – de beskytter voldsforbrydere, mordere og racister af værste skuffe. Intet under at de  er bredt forhadte. Bemærk, selvom de arabiske racister ikke er  fanget endnu, har pressen ikke  skyggen af et signalement. Det viser dens  dilemmma – og  hvilken side den vælger.

En islamisk (konspirations) tænker

Khaled er verdens rigeste, muslimske TV prædikant. Han tjener  2.5 mio. dollars om året og så kan han ikke regne. Prospect Magazine  har ham på listen over  “verdens ´mest indflydelsestige  intellektuelle”. Om det siger  mest om Prospect eller om intellektuelle, skal jeg lade være  usagt. Gå ikke  glip af video klippet  af den store tænker.

Egyptian Islamic Preacher ‘Amr Khaled: Within 20 Years, Muslims Will Be Majority in Europe; Muslims in Europe Should Be “Ambassadors for Islam”.

“The goal of the enemies of Islam is to drive the 20-30 million Muslims out of Europe, or to provoke them in a way that would lead to their banishment. If the Muslims remain in Europe, this will be dangerous, so they must leave.”

Interviewer: “So you are making a very important claim – that there are intentional and premeditated provocations in order to drive the Muslims out of their current home – Europe.”

Khaled: “Yes…………….   MEMRI

Uffe, Tyrkiets goodwill-ambassadør i Danmark: Nu med forblommede trusler

Hvad det helt præcist er der får Uffe Ellemann-Jensen til at tikke har jeg opgivet at finde ud af. Jeg må bare konstatere, at uanset motivationen, så bryder jeg mig absolut ikke om resultatet. Her kaster manden-der-aldrig-blev-statsminister alle tøjler overbord, og 1) kæder tyrkisk, kemalistisk begrænsning af tørklæderne i det offentlige sammen med modstanden her i Danmark, 2) på trods af landets, og Atatürks, viden om hvad tørklædet indebærer, insisterer på at det blot er “beklædning”, 3) bruger argumentation af typen ‘tu-quoque’, det-kan-du-selv-være, en afledningsmanøvre der forsøger at sende ‘fundamentalisme’-aben over på militæret, og 4), så får Uffe også lige luftet sit koleriske temperament med en dårligt indpakket trussel: Tyrkiet må hellere komme med i EU …. eller også …. Pyha! Hvem sagde at politik var kedeligt? I hvert fald ikke når det bedrives af en af fortidens mænd med en uforklarlig trang til at hjælpe tvivlsomme regimer og kulturer.

[…] Deres brøde er, at de har tilladt tyrkiske kvinder at bære slør på offentlige steder, herunder universiteter.For nogle år siden ville det for os have lydt som en vittighed. Men efter at vi har oplevet, hvordan spørgsmålet om kvinders hovedbeklædning kan få selv koldsindige danske politikere til at gå i selvsving, kan intet længere overraske… Og i Tyrkiet er det blodig alvor. Det kan det også blive for os andre, hvis Tyrkiet glider tilbage til en eller anden form for militærstyre.

Tyrkiets forfatning bygger på streng sekularisme, så streng, at det nærmer sig fundamentalisme. Religiøse symboler blev forbudt, dengang Kemal Atatürk gennemførte moderniseringen af Tyrkiet i 20′erne og 30′erne. Også tørklæder. […]

Erdogan og hans støtter er ikke “islamister” – men de har fundet, at det var lige strengt nok at opretholde den strenge lov mod tørklæder i det offentlige rum i en befolkning, hvor presset for frihed til at klæde sig som man har lyst, er vokset i takt med den almindelige frigørelse med de demokratiske reformer, AKP har gennemført. […]

Det er ikke til EU’s fordel at skubbe Tyrkiet fra sig. Ikke blot svækker det EU at løbe fra gamle og utvetydige løfter om medlemskab, hvis forudsætningerne er til stede. […] … med alt hvad det indebærer af risiko for vold – og det kan styrke de mere rabiate islamiste kræfter. […] Uffe: Tyrkiet – tørklæder og storpolitik

En lille detalje jeg vil skrive mig bag øret – hvorfor skriver Ellemann “islamister” i anførselstegn? Hvilken interesse har han i at nedtone det politiske aspekt af islam, ved retorisk at holde ordet ud mellem to fingre? Man undres (LFPC).

Søren Pind om EF-domstolen og den frie bevægelighed

I en interessant analyse fastslår Ralf Pittelkow, at danske politikere aldrig er blevet spurgt i forhold til de sager, der nu ved EF-domstolen er ved at underminere den danske udlændingepolitik. Han anfører, at forholdet er politisk – at domstolen dømmer politisk, også kaldet aktivistisk. At domstolen fører en aktivistisk afsigelsespolitik, der skal fremme integrationen, og i virkeligheden den gamle Rom-traktats passus om en stadig snævrere sammenslutning (union) af de europæiske lande.

Det er et kompliceret stykket jura, vi er inde i her. Jurister, angiveligt med speciale i EU-retten, har ikke været sene til at dømme den danske lovgivning ude, og har fastslået, at der kun er en vej, og det er at følge afgørelserne. Hvad da også enkelte politikere har været ude og melde de ville. Her forudgriber man altså allerede, at de danske regler er i strid med eu-retten.

Spørgsmålet er imidlertid, om det nu er så klart… For ja, vel er afstemningen i 1986 om det indre marked en af de vigtigste milepæle i vores tilslutning til EU. Og som liberal er det en af de vigtigste ting at glæde sig over ved EU idag. Men enhver der kan huske, hvad der blev forelagt dengang vil også vide, at der ikke var skyggen af spørgsmål om dansk suverænitet i forhold til tredjeverdensborgere – d.v.s. f.eks. spgm om eu-borgeres ægtefæller fra andre lande, eller hvilke betingelser disse kunne komme til Danmark på. Beslutningen dengang gjaldt borgerne i EF – ikke alle mulige andre.

Der må uvilkårligt opstå et sammenstød, hvis det er sådan, at fordi et EU-land har truffet beslutning om en særdeles lempelig udlændingepolitik, så rammer det alle øvrige lande i EU. Den kompetence er i hvert fald ikke i bredeste forstand på noget tidspunkt afgivet, hverken af de danske politikere, eller måske mere væsentligt af det danske folk i skikkelse af en § 20-afstemning jf. grundlovens krav herom. § 20 afstemningen handler om, at afgives der suverænitet fra danske myndigheder til f.eks. EU, ja så skal det forelægges det danske folk til folkeafstemning, dog kan 5/6 af folketinget selv afgive denne suverænitet.

Tværtimod har vi i Danmark netop med retsforbehold, og afvisningen af unionsborgerskabet, gået med både livrem og seler i disse sager…

Essensen af al denne jurasnak er meget enkel: Har vi nogensinde taget stilling til, at vi på denne måde skulle underlægges fremmed jurisdiktion i vor udlændingepolitik? Svaret er enkelt: Nej. Aldrig. Der er ikke engang tale om den vildførelse, mange beskylder danske politikere for i denne sammenhæng. For sandheden er, at heller ikke vi nogensinde har ment eller troet eller vidst, at disse regler skulle eller kunne være omfattet af EU’s kompetencer.

Højesteret har i forbindelse med den såkaldte Maastricht-sag slået fast, at den ikke vil blande sig i EF-domstolens afgørelse – dog med det væsentlige forbehold, at den naturligvis vil tilse, om Danmark rent faktisk har afgivet den pågældende kompetence til EU. For mig er det ganske klart, at denne kompetence aldrig bevidst er afgivet. Hverken politisk. Eller af folket. Spørgsmålet bliver derfor, om man kan afgive sådanne kompetencer ubevidst? Jeg mangler i hvert fald nogen, der træder frem og siger, at dette har man gjort, helt velvidende hvad det ville medføre. Det burde nogen journalister måske lede lidt efter… For nu at sige det pænt. Jeg prøver med andre ord at sige, at der udmærket kan være tale om, at EF-domstolen optræder i strid med den danske grundlov. Og det kan selv den ikke være ligeglad med… I givet fald er det i hvert fald ikke noget, der binder danske domstole. Og slet ikke de ansvarlige danske myndigheder, herunder ministre…

Derfor er det her en ganske alvorlig sag. Der er virkelig tale om et sammenstød mellem vore grundlovsregler og EF-domstolens selv-udvidende kompetencer. At domstolen virkede sådan har vi ganske vist vidst. Men alle har vi vel også troet, at når det netop kom dertil, ville der også fra domstolens side måtte indtræffe en vis tilbageholdenhed, når det kom til spørgsmål, nogle borgere i et medlemsland med rette kunne sige aldrig havde været forelagt dem, skønt deres egne forfatninger krævede det. I stedet lader det nu til, at domstolen går efter en make or break-situation. Det er næppe klogt for dem, der vil det europæiske samarbejde det vel… Søren Pind.dk    (Snaphanens kursiveringer)

 Denne  er lige  indløbet. Nu er der vist lagt  rigeligt i kakkeloven til efterårssæsonen. Stilhed før stormen, det er nu:

 EU bremser test i danskhed
Endnu en bid af den stramme danske udlændingelov bliver gennemhullet af EU-reglerne, som forhindrer omstridt danskhedsprøve. Regeringens stort anlagte aftale om, at familiesammenførte fra 2009 skal bestå en indvandringsprøve falder nu til jorden på grund af EU-reglerne.

Hele udlændingeloven problematisk
»Hvis man bruger EU-reglerne, kan man slippe for indvandringsprøven. Hele den stramme danske udlændingelov bliver skudt ned og gennemhullet af EU-retten«, siger adjunkt ved Syddansk Universitet, Peter Starup.

Flere eksperter siger nu, at EU sætter så godt som hele udlændingeloven ud af spillet.

»Der er så lidt tilbage af de danske udlændingeregler, at det efterhånden er ved at være ligegyldigt«, siger professor Hjalte Rasmussen. Politiken