11
jul
Seneste opdatering: 13/7-08 kl. 0251
14 kommentarer - Tryk for at kommentere!

 

Gurre, midsommer, morgendis. Set mod øst.  foto © Snaphanen

BRÅ-rapporten: “Våldtäkt mot personer 15 år eller äldre”

Jeg fik skimmet rapporten: Utvecklingen under åren 1995-2006, 78 sider pdf . Nu er hele rapporter mest til for forfatterne og hin enkelte fagperson og jeg læser ikke 78 sider af dette PK-lingo, så jeg hæfter mig ved det iøjenfaldende: Gruppevoldtægter udgør nu 18 % af samtlige anmeldte, den største enkeltkategori. Stigningen i perioden har været på + 377 %. Fra 2004-2006 alene +114 %.  Rapporten burde  have den mere retvisende titel:  “Krigen mod svenske kvinder”.

BRÅ´s konkluderende ord er en sproglig tåspidsdans, der godt kan fortjene nærlæsning. Hav in mente : Her diskuteres en øgning af gruppevoldtægter på 377 % :

Brå:s slutsats är att den markanta ökningen av våldtäktsanmälningar främst förklaras av en förhöjd anmälningsbenägenhet av framför allt mindre grova våldtäkter av obekanta eller ytligt bekanta gärningspersoner som tidigare kan ha bagatelliserats men nu tolereras i mindre utsträckning. Samtidigt är en faktisk ökning av vissa våldtäktstyper sannolik. En förändrad tillfällesstruktur med utökat utbud inom nöjeslivet samt det ökade Internetanvändandet gör det i dag enkelt att snabbt komma i kontakt med tillfälliga sexuella partner, vilket skulle kunna förklara ökningen av våldtäkt av obekanta och ytligt bekanta – parallellt med en ökad anmälningsbenägenhet av dessa fall. Mot bakgrund av att både den ökade anmälningsbenägenheten och en faktisk ökning troligen kan hänföras till liknande typ av våldtäkter, det vill säga fall mellan mycket ytligt bekanta, är den dryga fördubblingen av samtliga polisanmälningar av våldtäkt mellan 1995 och 2006 inte överraskande. (se også grafikken : Nyt voldtægtsmønster i Sverige)

Ergo – nu er det ikke varmen, mørket, kulden, de bare lår, alkoholen, men internettet og en øget sarthed hos svenske kvinder, der skaber den lodrette kurve. Problemet ville forsvinde hvis kvinderne  blev kvoteret ind i et alkoholfrit bestyrelseslokale med rigeligt lys, varme  og tækkelig beklædning og iøvrigt lod være  med at brokke sig så meget .  I BRÅ´s rapport Anmälda brott, preliminär statistik för första halvåret 2008 *, pdf. 20 s. er voldtægtsanmelderne øget med 17 procent till cirka 2. 760 anmeldte. Det peger hen imod usandsynlige 5.500 for hele året, plus et langt højere mørketal. Det ville i givet fald være en fordobling siden 2004. Det trækker ikke de store overskrifter: I Halland er tallet steget fra 20 til 66 anmeldte. I Blekinge er øgningen 50 procent. Mens BRÅ væver og mumler i skægget for ikke at støde an mod den gode smag, ødelægges i tusindvis af svenske kvinders liv hvert år. Det er det tragiske faktum, jeg år efter år forsøger ikke at kapsle ind i kynisme, men forholde mig til med berettiget harme. Hvad er BRÅ´s  “acceptable tabstal”  på anstændighedens og multikulturens alter? Hvornår overgår mangel på civilcourage til at være meddelagtighed i en forbrydelse? Det afgør den svenske befolkning til syvende og sidst, og det har den ikke  hidtil villet  have med at gøre   (* Her  er stadig udeladt over 1200 anmeldte voldtægter på under 15-årige. Mere end det dobbelte af samtlige danske anmeldte. )

Interregnum I

Vi lever i de særeste tider jeg har oplevet eller har hørt om. De samme fænomener i dagligdagen og i verden omkring os kan, må man konstatere, fortolkes ud fra to radikalt forskellige paradigmer – for så vidt, naturligvis, som fænomenerne ikke bliver fortiet i medierne eller ignoreret. Jeg nævnte i går den schweiziske regerings helt åbne erklæring om, at schweizisk indenrigspolitik må tilpasses eksplosive, infantile og supremacistiske førmoderne følelser i fremmede lande. “Vores” paradigme synes derfor bekræftet af vores modstandere selv. Alligevel fortsætter fornægtelsen uantastet. En af de stærkeste mekanismer man kan iagttage er trangen til moralsk relativering og ækvivalens. Det kommer bare lige fra … tiden, fra rygmarven. Det kulturelle selvhad er ikke et polemisk debatbegreb vi har skabt, det er virkeligt og det er hvidglødende. Når jeg kalder denne tid for et interregnum er det naturligvis fordi at denne relativering er en luksus man kan tillade sig i den nuværende situation. Når ens egen og ens nærmestes fysiske sikkerhed er truet, hvad i alverden hjælper det så en, at der findes rabiate fraktioner i den katolske kirke? Arbejder østarbejdere på at indføre et katolsk teokrati, har de bred opbakning i deres bagland? Kan de levere solid teologisk argumentation overfor mainstreamkatolikker for at netop de repræsenterer katolicismen i dens rene form? Har brud med katolsk levevis i disse miljøer alvorlige konsekvenser for de frafaldne? Vil det være forbundet med forstødelse eller livsfare for katolske kvinder at gifte sig med danske mænd? Små forskrækkede SF’ere render rundt i sandkassen og prøver at pludre sig væk fra virkeligheden, i deres infantilitet ude af stand til at tåle at se den i øjnene (LFPC).

[…] I årevis er det Dansk Folkeparti, der har raset mod muslimerne og deres væsen. Nu er Socialistisk Folkeparti kommet på banen med et skarpt angreb på en anden religiøs gruppe: Østeuropæiske katolikker. Det beretter Politiken. Partiets integrationsordfører, Astrid Krag, forudser, at østarbejderne vil blive lige så svære at integrere som 1970’erne gæstearbejdere har været det.

“Jeg tror, vi står med en meget større opgave, end vi helt har forstået, med østeuropæerne, EU’s udvidelse og den nye indvandring af arbejdskraft. Det bliver vi nødt til at tage meget alvorligt,” siger Astrid Krag til Politiken. […]

“Der findes strømninger inden for den katolske kirke, som jeg synes, der er lige så lidt plads til i Danmark, som jeg synes, der er plads til Hizb-ut-Tahrirs idéer,” siger Astrid Krag, der advarer mod østeuropæiske parallelsamfund.[…] SF skruer bissen på: Pas på katolikkerne

Interregnum II

Det er agurketid på Danmarks intellektuelle avis Weekendavisen, og hvorfor så ikke spille det nemmeste game i byen: Overbærende nedgøring af islamkritikere – uden for fem øre faktuel gendrivelse – og rituel afstandstagen fra Dansk Folkeparti. Som sædvanen er i skrivearbejder af denne kaliber, leder man forgæves efter henvisninger til at Tidehvervs og Dansk Folkepartis islamkritik har mange sammenfald med kritik fra helt andre kredse, så som frafaldne og kritiske muslimer som Nonie Darwish, Ayaan Hirsi Ali, Salman Rushdie, Ali Sina, Walid Phares, Wafa Sultan, Irshad Manji, Chahdortt Djavann, Ibn Warraq, Tashbih Sayyid, Azam Kamguian, Irfan Khawaja, Abul Kasem og Walid Shoebat, samt forskere og skribenter som Bassam Tibi, Mehdi Mozaffari, Steven Emerson, Andrew Bostom og Brigitte Gabriel.

To detaljer afslører at dette er et hatchet job til adspredelse for WAs sofistikerede læserskare: Tidehvervs “anti-puritanske ånd” indgår i beskrivelsen af deres særheder – tror nogen i fuld alvor, at dette betyder at WAs udsendte ville have nikket anerkendende hvis de havde stået for puritanisme? Nej, vel. Damned if they do, damned if they don’t. Og at Helle Merete Brix jo netop dementerer stereotyperne om islamkritikere forsøges i stedet brugt imod dem, i stedet for som en indikation af at islamkritik netop er en langt bredere sag end det Tidehvervske verdensbillede. Der er ingen grund til at gengive egentlige passager fra Lynges artikel, for fjerner man al overbærenheden er der ikke rigtig noget tilbage (LFPC).

“de mange fjender, man mener at have overalt i samfundet” …”Krarups kamp mod indvandringen, EU, de kulturradikale, fodnoter.” … Krarup-klanen … skik og brug i denne kulturkonservative kreds at annamme ægtemandens efternavn ved giftermål (måske for at narre de mange fjender)”.

“den kulturkonservative teologiske »tænketank«” … “Katrine Winkel Holm …Danmarks måske mest aktivistiske hjemmegående husmor med en teologisk kandidatuddannelse i baghånden”.

“det Vesten, hvis ve og vel ligger det teologiske tidsskrift meget på sinde. Her kommer truslen i Tidehvervs optik fra den tredje verden med et ekspanderende islam, som med en demografisk overmandingsmanøvre gør krav på verdensherredømme og undertvingelse af de vestlige sekulære demokratier og deres overvejende kristne befolkninger”.

“freelance-forskeren Helle Merete Brix … vakt nogen anmelderkritik … mildere medfart end I krigens hus – Islams kolonisering af Vesten fra 2003. … Tøger Seidenfaden, Jørgen Bæk Simonsen, Klaus Wivel og mange andre anmeldere og akademikere på nakken med beskyldninger om hatespeech og konspirationsteori …Helle Merete Brix med sin baggrund som buddhist, homo-aktivist og forhenværende medlem af Det Radikale Venstre ikke just papirerne i orden, når vi taler Tidehverv og foreningens kulturkonservative versionering af Gud, Konge og Fædreland. Ikke desto mindre modtages hendes opridsning af Europas passivitet over for den stålsatte islamiske ideologi og dennes stadige indhug i samfundets software med tilbageholdt åndedræt og bekymrede miner”.

“en egentlig distinktion mellem islam og islamisme ses som illusorisk ønsketænkning fra vestlig side” … “søger at ændre tingenes triste tilstand. … da de i kraft af præsteløftet menes særligt forpligtede til at bekæmpe islam – ifølge netværket selv”.

“Den gamle VSer Lars Hedegaard … truslen fra islam ikke er aftagende. Johs. Lynge: Sørens sommer-rendezvous

 



 10
jul
Seneste opdatering: 12/7-08 kl. 0754
Ingen kommentar - Tryk for at kommentere!

Uriasposten har genuploadet den video fra en skole i en Berlinerforstad, som forsvandt fra You Tube igår. “Non scholae sed vitae discimus” i reprise:

Arabisk og finsk fremfor tysk og fransk

Miljøpartiet præparerer Sverige  til at blive et 2. verdensland, i det hele taget et kardinalpunkt  i  deres “politiske vision” for mit  stakkels Sverige:

Miljöpartiet vill återupprätta modersmålsundervisningen. Barn och ungdomar som kommer till Sverige måste få rätt till undervisning på sitt eget språk i matematik och engelska.  Det är dags att hålla sig till vad vetenskapen säger och då ska man inte ta bort all modersmålsundervisning i skolan. –  40 procent av eleverna som kommer till Sverige under skoltiden går ut grundskolan utan godkända betyg. Man premierar att eleverna lär sig stapplande skoltyska eller skolfranska framför att de talar flytande finska eller arabiska, menar Maria Wetterstrand. Är det minst fem elever som talar samma språk i en årskurs ska skolorna erbjuda tvåspråkig undervisning i åtminstone matte och engelska.

SvD  Mp-krav: Undervisning på modersmålet

Lov- og regelkollision

Danska staten lurade par att gå i exil” skriver Sydsvenskan skråsikkert. I øjeblikket synes ingen at vide, hvilke love og regler der trumfer hvilke. “Det vanskelige er, at ud over udlændingelovgivningen, så har vi mennekserettighedskonventionen, vi har EU-retten og vi har selvfølgelig grundloven”, siger Birthe Rønn Hornbech. Hvis EU regler trumfer danske fremmedpolitik, kan vi lige så godt skrotte hele møllen og overgive os til Sarkozy´s Eurabia, der skal sættes på skinner i Paris på søndag. Nu skal juristerne have luppen frem.

Analyse: Udlændinge-politiken under pres fra EU, Rønn: Man kan ikke bare trække en opholdstilladelse i en automat, »Jeg hader det her i Sverige«  og  professor i EU-ret:  Stramninger er mulige trods EU-regler.  Et foto frem fra arkivet igen:

En terrorists “menneskeret” :  Al Qaeda ambassadør i England på første klasse

 Out on bail: Prayer beads in hand, Al Qaeda’s ambassador in Europe takes a stroll to the shops near his home It was taken on July 7, hours after the families and friends of the 52 innocent people killed in the London transport suicide bombings three years ago remembered their loved ones at a memorial service.
The radical cleric was freed three weeks ago when a judge ruled that there were no grounds to detain him after previous attempts to deport him to Jordan, where he was convicted of terror attacks and bomb plots, were defeated in the courts. Described by another judge as ‘a truly dangerous individual’, he remains an iconic figure for many supporters of jihad. Lawyers successfully argued in the Court of Appeal that Qatada could stay because evidence used against him in any prosecution in Jordan might have been obtained by torture – a breach of the European Convention on Human Rights. 

(Abû-Qatâda  is an Islamist militant.  He is wanted on terrorism charges in Algeria, the United States, Belgium, Spain, France, Germany, Italy, and his native Jordan. After the liberation of Kuwait from Iraq (which Abu Qatada opposed) he was expelled from Kuwait to Jordan. From there he travelled to the UK in 1993 on a forged UAE passport, and requested asylum on grounds of religious persecution.)   Wikipedia

 Smiling preacher of hate Abu Qatada enjoying an £800,000 home and a life of benefits

“Folkeforræder Fredrik? “

Kvällsposten antyder  i al fald at hun ikke er  helt på toppen rent mentalt: “Hon var hårt medicinerad på grund av sjukdom.” Skulle der mon være plads på de kronisk overbelastede, svenske sygehuse?

Samtidigt som hon var nämndeman i Ystads tingsrätt och dömde flera invandrare skrev Sjöbopartisten Bodil Schibli grova rasistiska brev till statsminister Fredrik Reinfeldt, där hon bland annat kräver att han ska förbjuda islam att “ytterligare breda ut sig i vårt land”. Skånskan har tagit del av två brev som hon skickade till statsminister Fredrik Reinfeldt i september och december förra året. I brevet från september går hon till angrepp mot Reinfeldts syn på islam och undrar om han fått syndapengar för att “fjäska för denna fasansfulla religions representanter”. Hon kräver att regeringen värnar sitt eget folk mot “dessa fanatiska invandrare, som egentligen inte har något här att göra, utom att försörjas av skattebetalarna”. Brevet avslutas med att hon kräver att islam ska “förbjudas att ytterligare breda ut sig i vårt land. Islamkan aldrig förenas med demokrati. Jag upplever det som ett enormt hot, om 20-30 år är Sverige helt islamiserat,” säger hon. I brevet från december kallar hon den svenska invandringspolitiken för “folkförräderi.” Læs mere »



 10
jul
Seneste opdatering: 11/7-08 kl. 1539
45 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Musik og dufte kan løfte én tilbage til tidligere tider, første gang ét eller andet skete. Hver gang jeg hører adagioen fra Bruckners 7 symfoni, – og den er i radioen her til aften –  er jeg tilbage i en seng i et stort værelse i en gammel engelsk officersmesse i Singapore. I 35 graders, tæt fugtig varme og med feber. Der er ingen airconditioning eller vinduer, kun træpersienner og en gammel “fan” (propel) i loftet, der flytter rundt på den tunge varme luft. På væggene piler husfirbenene rundt. Dér hørte jeg den første gang og delvist hallucineret svæver musikken mig henover kølige, bløde,  efterårsskove, der kunne være Schwarzwald eller Ardennerne. Man skal nok være så ung, så langt væk hjemmefra, så længe, så febril for at drømme sådan om Europa. – Det var også Sergiu Celibidache der dirigerede, som jeg havde hørt i København, når han tog ned fra sin chefdirigentstilling i Stockholm og dirigerede Radiosymfoniorkestret. Den findes nu på You Tube, 35 år efter. Men Singapore var første gang og hvergang er jeg med det samme tilbage dér, badet i sved, drømme, fremmethed, kærestesorg og Bruckner. “Gør ikke Kærligheden Uro, væk den ikke, før den ønsker det selv!”, men den var allerede det mest vågne ved mig, måske det eneste. – Thorkild Hansen skrev engang, at kunst ikke skal lægge folk så meget ned, at de ikke selv kan rejse sig. Jeg lå, men fløj og høj feber forhindrer én fuldstændigt i at have ondt af sig selv. Koncentration, som når Celibidache dirigerede. Han kunne stå i minutter med ryggen demonstrativt til salen og løftede arme, inden der var stille nok til at han kunne begynde. Sænkede  han dem, var det tegn på irritation. Så begyndte han forfra. Prøv at se, hvor diskret han leder Münchner Philharmonikererne. Det er  musikere, de kan svæve selv. ( I tre  You Tube  afsnit)

“Vi lover højt og helligt”
Jeg er kommet til at overbevisning, at en politikers væsentligste egenskab, er evnen til at holde mund, så meget og så længe som muligt. Amatører udtaler sig skråsikkert om næste regeringsdannelse, og rigtige,  fødte amatører, udtaler sig om alt hele tiden, jvf. Jørgen Poulsen. Nu gik det lige så godt for den tavse Sahlin, men tavsheden er åbenbart slut og nu vil det uvægerligt gå ned ad bakke. Her er svenske SAP og MP i amatørernes og moralisternes vagtparade:

Sahlin, Wetterstrand och Eriksson i gemensamt utspel: våra två partier lovar nu klart och tydligt att vi inte på något sätt kommer att göra upp med sverigedemokraterna. Socialdemokraterna och miljöpartiet har enats om att inte på något sätt samarbeta eller göra sig beroende av sverigedemokraterna om partiet kommer in i riksdagen efter nästa val. Men frågan är om de borgerliga kan lova samma sak? […]

Det mest relevanta landet att jämföra med är Danmark: Den danska högern bildar regering med stöd av Dansk Folkepartis 25 mandat. I utbyte har partiet fått igenom en inhuman flyktingpolitik samt en rad andra reformer som inskränker rättigheterna för landets minoriteter. Nyanlända får exempelvis lägre socialbidrag de sju första åren, anhöriginvandringen har begränsats kraftigt och människor måste svära en trohets- och lojalitetsförklaring till Danmark för att få bli medborgare.

Mona sahlin, Maria wetterstrand,Peter Eriksson : Vi vägrar att samarbeta med sverigedemokrater

“The killer awoke before dawn”

Rashad.jpeg

“Daughter, I want to kill you”. Et særligt grelt eksempel på offerrollepåkaldelse: Manden her har lige dræbt sin datter fordi hun ønskede skilsmisse, men i retten græder han, og klynker at han ikke ønsker at svare på spørgsmål, fordi han lige har mistet sin datter (LFPC).

In court, Rashid made guttural noises and cried. He rocked back and forth and appeared to be talking to himself before the hearing started. Through Farhat, Rashid told Walker he was mourning the loss of his daughter.

“My daughter just died and I am not in a state of mind to ask any questions,” he said.

We have seen the Islamic displacement of responsibility and utter incapacity for self-criticism before, but this one really takes the cake. Robert Spencer: Georgia honor killer says he did nothing wrong, demands Islamic food in prison

Frygt for islam bestemmende for regeringens indenrigspolitik i Schweiz

Virkeligheden i dagens Europa står lysende udstillet i de daglige nyheder, og alligevel er europæerne splittede i en grad jeg aldrig har oplevet før. F. eks. her fra Schweiz, hvor regeringen uden indpakning indrømmer hvorfor den går imod et forbud mod minareter: Frygt for voldelige reaktioner fra den muslimske verden. Hvor klarere kan det siges? Er der så noget at komme efter i forhold til tilhængerne af et forbud, med mindre man ønsker at kapitulere til barbariet uden kamp? (LFPC)

[…] Udenrigsminister Micheline Calmy-Rey har advaret mod, at en afstemning vil føre til en øget trussel mod Schweiz, da det vil vække vrede i de muslimske lande, og regeringen er bekymret over, hvilken indflydelse det vil have på landets image udadtil. […] Schweizere skal stemme om forbud mod minareter

Bimbo-visdom fra Paula Larrain

Dette lille skrivearbejde fra poesibogen er et godt eksempel på at man kan have siddet centralt placeret i en højtbetalt stilling hos et af nationens mest indflydelsesrige nyhedsorganer, ugebladene kan sidde ved ens fødder for at blive belært om alt mellem himmel og jord – selv folkeovertro – man kan ovenikøbet have været opstillet som folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti, garanten for solid borgerlighed og klassisk dannelse – og så være 100% clueless om verden omkring sig. Luftighederne står i kø sammen med pænheden i denne lille klumme af ingenting (LFPC):

[…] Hvad kan vi i Danmark gøre for, at kvinder i eksempelvis Pakistan får lov at leve som frie mennesker uden risiko for at blive myrdet i undertrykkelsens navn?  DET HURTIGE SVAR er: Vi er i gang, men det tager tid. Lige nu kæmper vores soldater med livet som indsats i Afghanistan. Uanset, hvad man mener om USA, krigen mod terror, og hvilke opgaver vores forsvar skal tage sig af, så skal man huske, hvad målet med det hele er: De kæmper under vores flag for, at ekstreme bevægelser som Taliban ikke skal vinde og udbrede en syg kultur, der primært går ud på at undertrykke – navnlig kvinder. […]

Se bare på Bashy Quraishy. Han var hurtigt ude for at tage klar afstand til æresdrab i lighed med andre dansk-pakistanere. Nok er denne (u)kultur udbredt, men det er langtfra alle pakistanere, der deler den.

PÅ MIN REOL lige foran min pc bliver jeg for tiden konstant mødt af Benazir Bhuttos stærke blik. Hendes smukke ansigt på forsiden af biografien ‘Østens Datter’, som jeg for nylig hev frem igen i forbindelse med det skammelige mord på hende. Man kan ikke på baggrund af nok et æresdrab og konstante overgreb på kvinder fordømme en hel nation eller et helt folk. […] Larrain: Forbryderisk kultur

“‘Holger K. siger nu, at indvandrerne skal indordne sig under danske normer. Jeg vil sige til de kulturimperialister: Vi har ikke lyst til at indordne os under noget som helst. Det kan de glemme alt om!'” [Citat af Bashy Quraishy] Beretning fra Minoritetspartiets landsmøde

[…] stigningen i islamofobi i Danmark og hvordan medierne misbruger ytringsfriheden til at fornærme og nedgøre ikke blot de muslimske miljøer, islam, den hellige bog (Koranen) og selv Profeten Muhammed,” […] [Bashy Quraishy] Universalgeni

Her er nye oplysninger om den ‘moderate’ Benazir Bhutto som giver fr. Larrain fugtige øjne:

Please watch the video linked below, which chronicles in gory detail the brutal ethnic cleansing of some 350,000 indigenous Hindus from Kashmir during early 1990, orchestrated by Pakistan and it’s “moderate” Prime Minister, Benazir Bhutto. I was privileged last night to meet the astute, courageous, and passionate filmmaker, Ashok Pandit, who produced this documentary, “And the World Remained Silent”.

(Part 1)  Focus on the time period 2:15 to 4:00 minutes, from part 1 above, and witness the jihadist speech of the late, much ballyhooed “modernist reformer” Benazir Bhutto. She was a jihadist, plain and simple; the head of what remains a jihadist state, our “ally” Pakistan.

http://www.youtube.com/watch?v=u2vsztUdkpU&feature=related

(Part 2) Jihadist brutality in Kashmir, orchestrated by Benazir Bhutto

Amir Taheri :  “The West has no stomach for a long fight”

Ordene kommer fra al Qaedas førende strateg. Artiklen her er en glimrende illustration af kontrasten mellem mainstreammediernes overfladiskhed, dovenskab og berøringsangst, og så de fænomenale ressorcer der ligger frit tilgængelige online – hvis man altså synes at fremtiden, herunder fremtiden for fred, frihed og velstand, er væsentlige emner. Da de fleste medier er drevet af markedskræfterne, ligger det desværre snublende nært at antage, at interessen for så vitale emner er minimal – go figure, som de siger på den anden side af Atlanten. Artiklen kan også (til gunst for den selv) sammenholdes med den sniksnakkende pludren som JP kunne levere om de samme emner, med kyndig assistance fra den allestedsnærværende H. J. Bonnichsen, i en artikel som vi omtalte for få dage siden – her var et vigtigt holdepunkt fraværet af spektakulære terrorangreb de sidste par år – og så var den hellige grav mere eller mindre velforvaret, mente man. En dag vil virkeligheden fremtvinge krav om ægte oplysning, og så bliver det ikke Bonnichsen eller Jørgen Bæk Simonsen der kan levere svarene.

Læs mere »



 9
jul
Seneste opdatering: 5/1-15 kl. 1946
16 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Tarek Abdol Hamid:  tre domme  på  kun fem år, seneste  i 2006, det nye i historien er det hidtil hemmeligholdte  navn.  Broder Tarek optræder  første  gang i aviserne som 18 årig i juni 1999:

Tarek Abdol-Hamid gik amok, da han på et diskotek blev afvist af en ung, smuk kvinde. Venstrefløjspolitikeren og kvindesagsforkæmperen Asmaa Abdol-Hamid har en bror, som mener, at kvinder skal slås ned, hvis de afviser en mands tilnærmelser.  […]  Episoden udviklede sig til en regulær voldssag. Ifølge domsudskrifterne fra sagen skete der følgende: På diskoteket lægger Tarek an på den unge model ved at gribe hende om taljen og tage hende på brysterne. Hun afviser ham blankt ved at skubbe ham væk. I første omgang bliver dette mødt med et vredesudbrud fra Tarek, hvor han kalder hende ”fucking luder” og ”kælling”. [..]

Efter det voldsomme optrin forlader pigen, der hedder Sofie i hast diskoteket sammen med sin veninde. Men Tarek følger efter. – “Jeg kender nogle mennesker i Odense. Bare vent, din familie skal dø”, lyder det fra den forsmåede bejler, som løber op til den skræmte model og skriger hende ind i ansigtet.   Skrigeriet efterfølges af et skub, der sender Sofie i asfalten.
Hun rammer jorden hårdt, slår hovedet og besvimer, hvilket dog ikke forhindrer Tarek i at slå hende i ansigtet og sparke hende i maven.  Episoden koster Abdol-Hamid seks måneder i fængsel – hans tredje dom siden 2003. Tarek Abdol-Hamid er tidligere straffet for bl.a. vold, tyveri og trusler på livet.

SE og HØR : Asmaa Abdol-Hamid: Bror dømt for kvindevold og det meste  af dagspressen, der dog udelader  dødstrusler og  tidligere domme.” Ja så forstår man jo bedre, at hun ikke vil røre mænd” , skriver en kommentator med  ubønhørlig logik.

Kristeligt  brødnid

Som bekendt appelerer Sverigedemokraterne  især til KD vælgere. Den trussel imødegås iklædt en moralsk camouflage, men før de for alvor tager  SAP vælgere, bliver de  aldrig en faktor af betydning. og deres indtog i Riksdagen vil under  alle omstændigheder være mere end et årti for sent til at forhindre  kronisk instabilitet:

Kristdemokraternas Göran Hägglund gick till hårt angrepp mot Sverigedemokraterna i sitt tal i Almedalen i dag.
– Sverigedemokraterna har tydliga främlingsfientliga drag. Partiet försöker nu att bli rumsrent och salongsfähigt genom att nödtorftigt skyla den bruna färgen, sade Göran Hägglund inför runt 1 500 åhörare. – Det var inte många år sedan medlemmar i just det partiet dök upp i naziuniform och gjorde hitlerhälsning på partimöten.

Hägglund angrep Sverigedemokrater – han kaldes i AB  “2 generationsindvandrer fra Finland” (!) og her  udtaler  han de manende  ord :  “”Jag vill inte se det partiet i riksdagen”. Mon han kan tåle at blive  citeret om fem år, eller er det bare ligegyldigt, fordi han er røget samme  vej som danske kristelige politikere?

“Muslim politics are conducted in Europe by Europeans themselves, based on the interests of Muslim lobbyists”

Historikeren Bat Ye’or er enestående som bindeled mellem Gamle Europa og Israel, den vestlige udpost i en ørken af barbari. Som sådan burde hun have vestlige politikere og akademikeres fulde opmærksomhed, men som det fremgår af interviewet fra Jerusalem Post, er netop disse to områder, politik og læreanstalterne, selve det hovedproblem hun udpeger her. For os i blogverdenen er hun en uvurderlig ressource, mens hendes potentiale i vores eliter næppe er stort – hun tilhører ikke en anerkendt offergruppe, og hendes konklusioner bliver afvist alene fordi de er skræmmende og ikke relativiserende. Mens en Jacob Mchangama kan vrisse hånligt – men indholdsløst – af Lars Hedegaards henvisninger til parallellerne mellem islam og fascismen og nazismen, så har Bat Ye’or under sin opvækst i Egypten selv erfaret slægtsskabet (LFPC).    (foto © Snaphanen)  Jerusalem Post, 9 juli 2008:

[…] Why did your family leave Egypt?

We left as part of the big exodus of Jews from Arab-Muslim countries. Jews suffered from severe anti-Semitism, especially in Egypt. There was a powerful Nazi community, established by [then Egyptian president Gamal Abdel] Nasser. There were many anti-Jewish laws. There was a general feeling of insecurity. There was open hatred expressed by the Muslim Brotherhood, especially in relation to the Palestine issue. As early as World War II – particularly after the November 1945 pogroms in Egypt – Jews began leaving the country. Many went to Israel. At that time there was a Zionist underground. Zionism was made a criminal offense for which you could be jailed or even tortured. So, many young people left. For the old people, of course, it was difficult, because many were members of the bourgeoisie, and it was forbidden for Jews to take any money or assets out of the country when they left. My parents’ assets were confiscated, for example, which created economic problems for our family.

Læs mere »



 8
jul
Seneste opdatering: 28/11-11 kl. 1819
6 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Swiss nationalists are forcing a popular vote on whether to ban the construction of Muslim minarets — a proposal that, if approved, could clash with Switzerland’s constitutionally protected right to freedom of religion. The Interior Ministry said it received a petition Tuesday for a referendum on the issue with more than the required 100,000 signatures. It was submitted by members of the nationalist Swiss People’s Party and the fringe Federal Democratic Union, which say they are acting to fight the spread of political Islam. They argue the minaret symbolizes a bid for political and religious power rather than just a religious sign.

People’s Party lawmaker Walter Wobmann : “Many recognize in this a further step in the creeping Islamization of Switzerland,” he said. Opponents of a construction ban said it would violate religious freedom, and Foreign Minister Micheline Calmy-Rey has warned it would lead to a security risk for Switzerland by sparking Muslim anger. AP

Plans to ban minarets in Switzerland (France 24 på engelsk):

Det er der meget delte meninger om, men sådan er loven nu i Schweiz, når man kan samle 100.000 underskrifter for en afstemning. FN´s Doudou Diene mener det er “krybende antiislamisme” og Englands Politiken, The Guardian bruger denne overskrift i en reportage: Islamophobia: Swiss far right seeks vote on minarets ban. Folkeinitiativet mod minaretbyggeri går til værks med germansk grundighed i deres argumentation (på tysk). Man aner flere frontalkollisioner ved et evt. “ja” til forbud: FN, EU, Europarådet og Morten Kjærum, vil sanke glødende kul over schweizernes version af demokrati og muslimske lande vil bande, svovle, bojkotte og true.

Tayyip Erdogan: “The mosques are our barracks, the domes our helmets, the minarets our bayonets and the faithful our soldiers”

“Terrorism is just one tactic being used by Islamic extremists in their effort to force their way of life on the rest of the world”

Den indiske indvandrer Vijay Kumar stiller op til USA´s kongress for Tennesee:

The main focus of my campaign is the War on Terror. What so many politicians do not seem to realize is that our struggle is against more than just “terror.” Terrorism is simply a method, not an end itself. Terrorism is just one tactic being used by Islamic extremists in their effort to force their way of life on the rest of the world. Ultimately, then, this is a struggle over whether the nations of this world will be ruled under Sharia law or not. As Omar Ahmad, founder of the Council on American-Islamic Relations, said: “Islam isn’t in America to be equal to any other faith, but to become dominant.” Frontpage Mag

Nyt voldtægtsmønster i Sverige

Jeg får først kigget på BRÅ rapporten en af dagene (det er vist denne, men siden er umulig at finde rundt på – hvorfor linker DN ikke ?) , men umidelbart falder små 20 % gruppevoldtægter i øjnene, den stærkt stigende røde linje. En svær grafik at sælge i sød, politisk sovs.

“Helgens anmälningar motsvarar ganska väl slutsatserna i en rapport från Brottsförebyggande rådet, Brå, som nyligen publicerades. Där är trenden tydlig: antalet polisanmälningar om våldtäkt mot kvinnor över 15 år* har mer än fördubblats sedan mitten av 90-talet. År 1995 anmäldes 1.449 försök eller fullbordade våldtäkter. År 2006 kom det in 3.074 anmälningar.”

DN og Metro : Allt fler våldtäkter skjer utomhus (* 1200 under 15 år er ikke med i tallene). Se også Voldtægt, Sverige, årsstatistik 2007.

Godhedens pris – fange med 14 år + udvisningsdom får lov til at stikke af under moderens begravelse

Der er et mønster her – der var den sårede drabsmand fra Café Rust som vennerne kom og hentede for næsen af vagterne på hospitalet – der har været flere tilfælde af let forudsigelige, førmoderne optøjer i retssalene begået af familie og venner på tilhørerpladserne, som alligevel ikke blev forudset, endsige forhindret, og hvor der i i hvert fald et tilfælde ikke blev rejst tiltale mod nogen, fordi man havde så pokkers svært ved at identificere dem bagefter. Muslimer har frit kunnet svine kvindelige anklagere og dommere til uden de konsekvenser dette selvsagt ville have medført for danske lovovertrædere.

Mønsteret er, at der udvises ekstrem påpasselighed med udøvelse af vantro autoritet over for de velkendte hysteriske, voldelige og opfarende temperamenter. Man foretrækker at lade en storforbryder som denne Mohammed stikke af, frem for at udløse optøjer der kunne eskalere ud af kontrol. Indsættelse af troværdig bevogtning ved en begravelse har været et no-no man ikke har turdet risikere. Om dette er noget der er decideret besluttet oppefra i hierarkiet, eller det bare er tillært berøringsangst, er det ikke til at sige for udenforstående. Jeg mistænker stærkt den første forklaring. Men tendensen er ikke til at tage fejl af. Et lille skridt henimod dhimmituden, en lille afhændelse af vores land (LFPC).

En 30-årig mand, der er idømt 14 års fængsel og udvisning for bestandigt for narkokriminalitet, benyttede i aften sin mors begravelse til at stikke af. Hassan Mohammad El-Souki var eskorteret til begravelsen på den muslimske gravplads på Brøndbyøstervej i Brøndby af fire betjente.Men andre deltagere i begravelsen pressede sig mellem betjentene og den 30-årige, som derefter kunne stikke af. […]

Hassan Mohammed El-Souki blev i december under store sikkerhedsforanstaltninger i Københavns Byret dømt for at være den drivende kraft bag en af største indsmuglinger af kokain herhjemme. Han ankede på stedet dommen til Østre Landsret. Stak af fra mors begravelse

Den svenske skoles storhed og fald

Jeg ved ikke så meget om den. Lærere kan få tæsk og nervesammenbrud af elever og også damefrisører og automekanikere går i “enhedsgymnasiet”. Jeg skal vare mig for at mene noget om den danske. Jeg har ikke haft kontakt med den, siden man gik i skole om lørdagen, fik tæsk og lærte tysk, svensk, fransk og latin og hvordan man bruger de personlige pronominer, “hans”, “hendes”, “sin.” Gruppearbejde var en by i Sverige.

I själva verket hade Sverige vid mitten av 1960-talet, genom den våldsamt debatterade reformpolitiken, antagligen världens då bästa skola. Kanske den bästa genom tiderna. Sedan började utan större debatt en annan utveckling, vars slutpunkt vi – förhoppningsvis – för tillfället upplever. […]

De antiintellektuella strömningarna noterade dock en framgång 1957 då Ragnar Edenman blev utbildningsminister. Året efter deklarerade han i en intervju att: “Det måste vara skolans primära uppgift att göra barnen till så lyckliga människor som möjligt.” Hur man lär ut lycka meddelades dock inte. Inte heller varför skolan mer än andra samhällsinstitutioner hade ansvar för lyckan. Därnäst kom “att göra barnen till små medborgare genom att bibringa dem demokratiska värderingar”. Det skulle framför allt ske genom att “bekämpa social högfärd”. I tredje hand kom undervisningen, men den skulle främst syfta till “att ge barnet vissa färdigheter så att det lämnar skolan med lust att förkovra sig i fortsättningen”. Citatet slutar: “I sista hand kommer de direkta minneskunskaperna. Barnen bör ha lärt sig läsa, skriva och räkna och de bör ha fått en viss orientering i olika ämnen.” Bildningen skulle således nu komma i sista hand, sedan skolan fått andra uppgifter. […]

Vid sin [Edensmans] avgång 1967 kunde han lämna den i arv till sina efterträdare, och den antogs under stor enighet två år senare som LGr 69. I inledningen kastades målen om, så att skolan främst skulle arbeta med personlighetsutveckling “samt därvid meddela eleverna kunskaper och färdigheter”. Notera “därvid”! När jag själv gick lärarhögskola de här åren ansågs det nödvändigt att tala om att vi faktiskt fick meddela kunskaper medan vi gjorde ungdomarna till bättre människor. Läxor förbjöds. Betygen inskränktes till de sista åren. Ett par veckotimmar gavs åt “fritt valt arbete” som kunde bestå av precis vadsomhelst. Kursplanerna i olika ämnen flyttades till särskilda bilagor. Ambitionerna sänktes kraftigt samtidigt som alla skrivningar blev mycket vaga.

Socialister trodde att eleverna blev socialt medvetna och kritiskt tänkande genom mindre fokus på kunskaper. Liberaler fick sitt i och med att barn skulle “välja” religion och livsåskådning, samlivsform och inställning till droger. Göran Hägg: Svenska skolans uppgång och fall,Axess



 8
jul
Seneste opdatering: 21/12-09 kl. 1655
10 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Drabsmændene skændes henover liget, dvs. fhv. integrationsminister Mona Sahlin holder indtil videre klogeligt sin mund,  hun får alligevel foræret magten af svenskerne i 2010, så hvorfor risikere at blamere sig ?  Nyamko Sabuni citerer i dagens besynderlige debatartikel “Sahlins integrationspolitik gynnar sverigedemokrater” partifællen Maurijo Rojas tre år gamle tal (!) , der givetvis er temmelig forældede, med den fart det går i Sverige.

“Resultaten är häpnadsväckande. År 1990 fanns det tre bostadsområden i Sverige som kunde betecknas som utanförskapsområden. År 2002 hade antalet ökat till 128, den senaste kartläggningen visar vi att antalet fortsatte att växa så att det vid regeringsskiftet 2006 var uppe i 156 områden.”

Når omkring 500.000 i Sverige lever i ghettoiseret fattigdom, i et lille, rigt land i en højkonjunktur, så er der nok noget mere  grundlæggende end “integrationen”, der er slået fejl. Det ville være befriende hvis Sabuni kunne  udtrykke sig mere  ligefremt: det er hele Riksdagens dømmekraft , der har været langvarigt parkeret i grøften. Det interne pindehuggeri har kun akademisk interesse. Hvis Sabuni ikke ville arve Sahlins fallitbo, kunne hun jo bare have ladet være med at kandidere og  vende tilbage  til sit  gamle  erhverv. Hvad det var, fremgår ikke lige…. Jeg villle heller ikke arve det. Hun kunne også have bedt sin egen regering om at lade være med at bygge videre på miséren ved at tage en større provinsby ind fra den 3 verden om året. Hendes artikel er en boksekamp – men kun med én , desperat deltager. “Snälla Sabuni, du har arvet SAP og Mona, men det går snart over”:

“Vi får allt fler utanförskapsområden”, men snälla Sabuni, nu har NI makten. Formuleringen indikerar att antalet utanförskapsområden fortsätter att öka, även efter Alliansens maktövertagande. Sabuni lämnar inga siffror på det men efter ett maktövertagande, speciellt två år efter valet, så har faktiskt den sittande regeringen ansvaret för utvecklingen.”     Robsten og Rojas et al “Utanförskapet växer dramatiskt i Sverige”, august 2005.  Folkpartiets  rapport om følsomme områder i Sverige “Utanförskapets karta”, kom i marts 2006 ,pdf  30 sider. Som man kan se, er der smidt en fragmentationsbombe på landet.

Inden Abdul Wahid Pedersen skryder for meget over konversioner til islam: Flere konverterer til buddhismen

Men dem hører vi næsten aldrig om, fordi de ikke skaber sig hysterisk og påkalder sig offerrolle mens de hvisler slet skjulte voldstrusler, ikke insisterer på at pådutte alverden deres ideologi, ikke gør gadebilledet mere trist og konformt (i modsætning til ‘mangfoldigt’) med indpakkede kvinder med samt barne- og klapvogne og med klonede flokke af etageklippede drenge, ikke segregerer sig i ghettoer, og ikke belaster kriminalstatistikkerne og budgetterne for overførselsindkomster. Derfor. Men islam har da utvivlsomt et potentiale man ellers kun finder i mere marginale sekter og gurubevægelser, for de terminalt usikre der ønsker en samlet pakkeløsning med svar på alt. Og så har den, glem ikke det, milliarder i form af petrodollars i ryggen (LFPC).

[…] Der findes ingen nøjagtige opgørelser over, hvor mange, der konverterer til de forskellige religioner, men forskning fra 2005 skønner, at det fordeler sig således:

Islam: Cirka 2.100-2.800 danskere i perioden 1970-2005.

Buddhisme: Cirka 4.000-5.000 danskere fra 1970-2005. Størstedelen følger den tibetanske buddhisme.

Hinduisme: Cirka 500 danskere. Størstedelen til Hare Krishna.

New age: Cirka 6.000 danskere fordelt på 130 grupperinger.

Buddhisme mere populær end islam

Præsteparanoia

I Kirkeministeriet er de meget kede af den nye svenske lov, der tillader myndighederne at overvåge bl.a. den elektroniske kommunikation, der passerer den svenske grænse, meddeler Kristeligt Dagblad. Det er ikke så godt for ministeriet, der bruger en internetudbyder, som sender al elektronisk trafik gennem en svensk server, og nu vil næstformanden i Folketingets Retsudvalg, Anne Baastrup (SF), have de danske myndigheder til at lægge pres på de svenske for at få dem til at lave overvågningsloven om. I modsat fald frygter hun, at vi får et stort internordisk problem, fordi de svenske overvågere sidder og snager i danske præsters privatliv.
Groft sagt tror imidlertid ikke, at problemet bliver særlig stort. Præsterne har nemlig intet at frygte. Som man vil vide, er de svenske myndigheder især interesserede i at afsløre folk med højreorienterede, racistiske og fremmedfjendske meninger, som regelmæssigt bliver afklapset af det svenske retsvæsen. Men sådanne anskuelser findes stort set ikke blandt danske præster, hvis knusende flertal stemmer SF og således lægger sig tæt op ad Sveriges katalog over statsanerkendte synspunkter. Kirkeministeriet risikerer højst, at det kommer frem, at et stort antal danske præster ikke tror på Gud, men i stedet er gået over til den nye FN-religion, men også det ser man meget mildt på i Sverige.

Lars Hedegaard, Groft Sagt, Berlingske, 05.07.2008

Lasse Jensen på “repeat”

Større ånder end vi mere ordinære –  musikere, malere, filosoffer – kan holde sig levende  og endda  transcendere i høj alder. Det almindelige er desværre  at køre  i den samme rille, bare  mere  insisterende. Da det er agurketid, blev der  lige netop  plads  til Lasse Jensen- rillen.:

Frisk luft over Danmark:   JEG HAR LIGE sejlet til Jylland. Perfekt vind, sol og selskab i en lille sejlbåd kan næsten få en vrissen gammel mand i godt humør.  […]

Læs mere »