opnået “på falske grunde”. En temmelig uoverskuelig affære Thomas Gür foreslår her. Langt hovedparten af dem, der har gatechrashet Sverige, har ingen lovlig asylgrund overhovedet, hvorfor man også må spørge sig, hvem der i grunden mest har undergravet asylinstitutionen. Gür vil næppe repatriere mellem en og to millioner  mennesker? Allerede idag har de tilvandrede så stor politisk indflydelse, at svenske borgerlige kan kigge i vejviseren efter en ny regeringsperiode. Uanset hvor meget Mona Sahlin ytrer sig offentligt, kan det næppe forhindre at hun bliver statsminister, selvom det går galt hvergang hun åbner munden.  Gür går for at være meget “højre” i Sverige. Han hoppede dog noget i stolen under dette interview med  Lars Hedegaard: Video En tredje muslimsk offensiv mot Europa, min 28:00. Så svensk er Gür blevet. Hedegaard kalder sig forresten venstreorienteret. Det gør vi  også her ind imellem, vi vil bare meget nødigt slås i hartkorn med S , R og SF.

Frågan om villkoren för svenskt medborgarskap ­genom naturalisation återkommer allt oftare i samhällsdebatten. Och förslagen om språktest för medborgarskap och möjligheten att återkalla naturali­sation som erhållits på falska grunder, samt frågan om tiotusentals ”borttappade” svenska pass som ­används av människosmugglare, handlar inte bara om juridik. Man får rösta i svenska riksdagsval och kan dessutom ta arbete inom några få offentliga tjänsteområden som kräver att man är svensk medborgare. Men det finns viktiga utrikes fördelar med ett svenskt medborgarskap, vilka gör naturalisation intressant inte bara som en dekla­ration av solidaritet med det nya hemlandet.

Framför allt handlar det om rätten att erhålla det mycket gångbara och respekterade ­internationella resedokument som ett svenskt pass fortfarande utgör. Dessutom är det skydd i konsulära frågor som Sverige kan bistå sina medborgare med, vida överlägset majoriteten av vad andra länder kan åstadkomma. Och en gång förvärvat, kan ett svenskt medborgarskap aldrig återkallas.Själv har jag träffat åtskilliga personer som har skaffat sig svenskt medborgarskap enbart av dessa anledningar.Öppenhet fordrar skärpta krav

»After the Goldrush«

Jeg skylder Christian Braad Thomsen en del. Jeg bortser naturligvis fra de politiske skriverier.  Først og fremmest Rainer Werner Fassbinder og hans “Drømmefilm – 100 af verdens bedste film“. At tænke sig, hele Danmark i 1980 så den Joyce’ske Berlin Alexanderplatz i TV, og var bevægede og begejstrede. En rigtig levende  historie, filmet af en rigtig kunstner, ikke  af Lars von Slippenskid Reproduktions-Trier. Pøblen er langtfra så dum, som DR og TV 2 nu i fællesskab har gjort den. Skulle jeg vælge mellem TV og pøblen, ville valget være pære-let. Skrot TV, spar milliarderne og giv de  ansatte et ærligt arbejde. Danmark  er tydeligvis heller ikke stort nok til to public service kanaler. –  Men Thomsen hørte også med det samme for 35 år siden, at Dolly Parton er  ægte bag sminken, under parykken og bag….yveret. De fleste kunne ikke  høre  igennem det. Her er de tre store amerikanske kvindestemmer: Emmylou Harris, Dolly Parton og Linda Ronstadt. Også Canadas k.d  lang har sunget Neil Youngs hymne. Hør også de tre “To know him is to love him” – Oj, at være forelsket. I dem, altså. Og være  ganske almindelig og banal i en tid, hvor der som altid snobbes for det særlige, det mystiske, det unikke, som det hedder, udtalt “junik”. En ode til hverdagen, som Dan Turell besang i “Hyldest til Hverdagen“. Jeg mødte ham engang på Andy’s Bar, hvor han lige havde skrevet  denne. Jeg tilbød ham nøglen til min taxi, en MB 220 dieselhakker, der stod udenfor døren og duftede af Wunderbaum, cigaretter, parfume og øl. Heldigvis  takkede han nej, han havde næppe kørekort og  var mere interesseret i…..nja, det er en anden historie. Her ægte årgangs-Americana, det er weekend og politikken og det amerikanske valg må passe sig selv på 20. måned uden os:

‘Iran soon to be able to attack Europe’ 

Skulle Iran opnå dette vil det være være den endelige skillevej for den ulidelige situation vi befinder os i nu: Bærerne af det kulturelle selvhad, den politiske korrekthed og apologien vil blive tvunget til at træde i karakter; var disse holdninger blot attituder som vil vige når det er den nøgne overlevelse for en selv og ens børn der står på spil? Vil sund os-eller-dem-tankegang få en renæssance? Vil begreber som lovlig/ulovlig krig blive inderligt irrelevante?

Så vidt jeg kan skønne bliver perspektiverne disse: Hvis Iran får lov til at kunne true Europa med atomvåben er vores demokrati og vores frihed endegyldigt afskaffet. Måske er dette allerede en realitet nu, hvor voldspotentialet i ghettoerne lægger begrænsninger på f. eks. udenrigspolitikkens frihedsgrader og på ytringsfriheden. Med en bombe hængende over hovedet vil processen sikkert blive accelereret, og vi kan godt glemme alt om at stå fast over for f. eks. muslimske krav om shariastyre i bestemte bydele, og indgreb i disse områder og nedkæmpelse af oprør helt umuliggjort.

Der kommer ikke en opvågnen som følge af denne nyhed. Tidligst når truslen bliver overhængende eller måske en europæisk by er udslettet. Skal vi forlade vores frihed og sikkerhed på et amerikansk missilforsvar – aldrig testet under en virkelig krise – eller skal Europa, USA og Israel slå først, med risikoen for at dette er – ulovligt? (LFPC)

The head of the Pentagon’s Missile Defense Agency said Friday that Iran was not far from attaining the means to use missiles against all of Europe and against the US in five to six years, Israel Radio reported.

Lt. Gen. Henry A. Obering III was speaking in Prague in an effort to convince the Czech Parliament to approve a US missile defense installation in the country’s territory. Obering warned against opposing the plan to build a radar base near Prague as part of a missile shield the US says would counter threats from Iran. But Obering said the US would still build its global missile shield – and has a plan B in hand. “There’s an urgency to getting the schedule on,” Obering said. […]. ‘Iran soon to be able to attack Europe’

Smæk!

Det er godt at vide, hvis man skulle banke én eller anden fremtidig kvinde til sildesalat, at der både er  behandling og absolution. Terapien er en inkorporeret del af “damesagen”, som Lars Otto Kristensen kalder den, vistnok ikke uden ironi. Alle vi voldsmænd, hustrumishandlere, voldtægtsmænd, sadister og mordere, vi ved jo i vores lønkammer, at vi har det ret dårligt psykisk, og har behov for udstrakt forståelse. Hvis ikke vi ved det, er det fordi vi ikke nok læser Politiken og svensk presse:  “Jeg banker dig, og det volder mig stor smerte.”  Papa Freud, Tøger Sideflæsk og Margrethe Velgerning siger selv, det er synd for mig:

Nu kan Borås återigen erbjuda behandling för män som slår sin partner. Behovet för behandling även för de som inte är dömda finns menar Mikael Persson, manssamordnare vid Utväg i Borås. Sedan i somras finns det återigen en mansgrupp, som ger behandling för män som slår sin partner, vid Kvinnofridsprojeket Utväg Södra Älvsborg. Med hjälp av länsstyrelsepengar, drygt 1 miljon kronor har man nu råd med en samordnare i Mikael Persson samt ett nytt behandlingsprogram, där man vänt blicken mot Norge, där grundaren till nordens första behandlingshem för män med våldsproblem. Behandling för våldsamma män, Utväg Borås, SMÆK, Kast dine hæmninger væk.

Tilståelsesskrifter en masse, men ingen tiltale

Man kunne med god ret sige, at med Koranen og de talløse hadith og sira har vi al den dokumentation som hjertet kan begære: Der er en verdensomspændende konspiration mod vores frie samfund som, i modsætning til velkendte falsknerier som Zions Vises Protokoller, bliver bevidnet af religionsstifteren selv. Næste trin i vores dokumentationsarbejde må dog være dertil at vise at disse tekster 1) tages særdeles alvorligt den dag i dag, af 2) voldsparate, 3) solidt finansierede 4) verdensomspændende netværk af jihadister, med 5) et bagland af sympatisører og rekrutteringsemner, herunder indsatte i fængslerne. Dette vil være tilstrækkeligt til at påvise en ‘clear and present danger’, og dermed affærdige de anstændige, de globale, de dialogsøgende og de militante. Det er disse punkter vi og andre dagligt bringer stykkevis dokumentation for.

Men vi ved jo alt for godt at der er et immunforsvar af afværgereaktioner der træder i aktion og forhindrer denne viden i at blive omsat i erkendelse og ført politik. Et skrift som Methodology of Dawah il Allah in American Perspective (1989) af Shamim Siddiqi vil heller ikke blive det dokument der gør op med fornægtelsen. Det burde ellers medvirke til at prikke til den anstændige impuls der siger ‘man skal som udgangspunkt have tillid til sine medmennesker’ og at ‘man ikke skal dæmonisere hele gruppen’. Dette proselytiseringsskrift dokumenterer forstillelsen og fortielsen (taqiyya og kitman) i det billede der søges tegnet af islam blandt ikke-muslimer og konvertitemner. Hvad er argumenterne for at dette ikke kan gøre sig gældende også blandt kendte, medievante muslimske talsmænd og -kvinder herhjemme? (LFPC)

[…] Almost every community has its Imam. He is the virtual leader of the community and all its members are loyal, faithful and obedient to him. Many of these communities have Dawah programs that are strictly restricted to the Afro-American community of America. Normally the Afro-American population of prison is the center of Dawah work. In some localities it is also conducted in Black neighborhoods around the mosques.

Through their Dawah activities, these communities approach the Afro-American people, who are already depressed and deprived, and are in quest of their true ‘identity’. Islam is presented to them. The concept of Tawheed (Oneness of God) is explained to them in an academic fashion without telling what this Kalimah demands from a Muslim. Aqidah is explained without giving the details of the impact of Iman Billah and Iman Bil-Akhirah, and without telling what revolution it must bring in the life of an individual and the society in which he lives.

Some rituals of religion and traditions of the Muslim Community are explained. A short account of the Prophet’s (S) life is presented, without the revolutionary aspect. When Islam is acceptable to the new entrants in this concocted or abbreviated form, the ceremony of Shahadah is performed with great reverence. A non-Muslim thus becomes a Muslim, obedient to Allah (SWT) alone. The revolutionary aspect of Islam is rarely brought before the new converts, as in most of the cases the Da’ee himself is not conversant with it. […] (pp 70-71) Methodology of Dawah se også Havin’ fun killin’ apostates and missionaries