Dansk 1287, endeligt udseende givet af Chr. d IV og Hans van Steenwinkel, der også byggede løs andre steder i riget. Motiv fra borggården på toppen af klippen.

»Häxbryggarna«

Dettte er det første interview jeg nogensinde har set, hvor den interviewede, Mogens Camre, ikke får tildelt én eneste replik. Expo.se lader op til EU valget ved at overspille deres kort som sædvanligt. At gøre skikkelige  ex-sosser som DF´ere til højreekstremister, er en demokratisk sabotagehandling. Expressens overskrift passer bedre på Daniel Poohl og co, end på nogen andre. Det er velkendt, at de ingen midler skyer i deres kamp mod “anti-demokrater” :-trusler, intimidering, bagvaskelse, brud på brevhemmeligheden – men det værste er, at disse postkommunistiske statsfacister lever godt af offentlige, svenske midler. Afdøde Stieg Larsson, hyldet krimiforfatter, var i mange år  formand. Man kan sige, han selv indforskaffede den kriminalitet, der blev emnet i hans bøger. Expo er en skamplet på det svenske demokrati. Svensson betaler, Expo propaganderer:

Extremhögerns frammarsch i EU:s salonger är resultatet av politisk stiltje. Daniel Poohl inleder en serie artiklar om en kontinent på gränsen till sammanbrott.

Dansk folkepartis EU-parlamentariker Mogens Camre sitter på sjunde våningen i Strasbourgs pampiga EU-parlament och njuter av utsikten. För snart tio år sedan gjorde han entré i EU-politiken. Numera är han en rutinerad EU-politiker med poster i parlamentets utskott och undergrupper.Vi har träffats för att prata om det Europa som breder ut sig utanför hans fönster. Han plockar stolt fram sin nya bok där han samlat sina tankar. Enligt Mogens Camre är vi, danskar, svenskar och européer på väg mot en katastrof. Danmark är hotat. Europa är hotat. Friheten är hotad.Den okontrollerade invandringen, muslimerna och den urholkade välfärden driver Europa mot undergången. Lösningen på problemet finns på sidan 48 i boken med det glättiga omslaget som han sträcker mig. Budskapet är tydligt. Välfärdens kassaskrin ska låsas, de oanpassade invandrarna ska kastas ut och gränserna ska stängas.

På många sätt är Mogens Camre typisk för dagens extremhöger. Han varnar för  annalkande undergång, han vill basera rättigheter på etnisk identitet och han opponerar sig mot det politiska etablissemanget.Och framför allt: han anser sig befinna sig i ett krig mot islam. Daniel Poohl i Expressen

Kastholm: Afskaf EU-Parlamentet

Valget til Europa-Parlamentet minder om dengang, da Grækenland fejrede demokratiets 2.500-års fødselsdag. Folket deltog slet ikke. Europa-Parlamentet er rigtigt tænkt, men det fungerer ikke. Afskaf det.

Jeg har altid ment, at EU er Europas eneste chance i en verden, hvor Europa op igennem det 20. århundrede, selvforskyldt, har mistet mere og mere indflydelse og kan se frem til en fremtid som velfærdsmuseum, en slags beskyttet værksted, hvis ikke vi står sammen om at forsvare vores værdier, genopfinde pligtbegrebet og den siden 1968 så forkætrede protestantiske arbejdsetik. I EU-konstruktionen virker Parlamentet rigtigt tænkt. Dets hovedopgaver er jo at være en direkte folkeligt valgt deltager i EUs lovgivningsproces, at vedtage og have indflydelse på EUs budget, og at kontrollere den af regeringerne udpegede Kommission. Og hvis Lissabon-traktaten vedtages, vil det omsider opnå fuld status som et rigtigt parlament med beføjelse til at fremsætte lovforslag.

Det lyder vældig godt. I teorien. Men i virkeligheden er ideen om Europa-Parlamentet en reminiscens fra dengang, da visionen om EU var Europas Forenede Stater. I dag, da de fleste kan se, at det realistiske ikke er en føderation, men en konføderation, et fædrelandenes Europa, er Europa-Parlamentet en skadelig gevækst. Det har ikke formindsket, men forøget EUs demokratiske underskud. Befolkningerne ved det. Mens eurokraterne, politikerne, lederskribenterne dag efter dag formaner os til at stemme og konstant minder os om, at Parlamentet har større og større indflydelse, bliver vælgerne mere og mere ligeglade. Europaparlamentarikerne giver medierne skylden, men kendsgerningen er, at medierne, først og fremmest de tre store betalingsaviser Berlingske, Politiken og Jyllands-Posten gør langt mere end deres pligt med dette umulige stof, som interesserer de færreste. Læst og Påskrevet, Berlingske

Will France Really Be A Muslim Country?

There’s a 16-page discussion at a Muslim forum called Mejliss el kalam, linked by François Desouche. To translate the entire discussion is out of the question. But here is the first page somewhat simplified….The initial question, dated April 11, 2009, comes from ShamsTabrizi, from Somalia: Brussels Journal

Der er faktisk to markante undtagelser fra mainstreammediernes manglende lyst til at stille kritiske spørgsmål: Dansk Folkeparti og Trykkefrihedsselskabet. Jeg nævner selvfølgelig ikke dette fordi lige netop disse to institutioner skulle undtages fra kritisk granskning, men fordi den kritiske tilgang altid tager udgangspunkt i nogle præmisser der ikke bliver lagt åbent frem, og som både er vilkårlige og idiosynkratiske – accept af præmisserne fører til shaming, og netop derfor burde den seriøse journalist også selv træde et skridt tilbage. Det gør de ikke, og derfor får vi som her et usædvanligt perfidt eksempel på, ikke journalistik, men på et partsindlæg. Men hvad er det egentlig at journalisten repræsenterer? Helle Merete Brix bevarer roen og svarer forbilledligt, men argumenterne er velkendte for vores læsere, så jeg koncentrerer mig om journalist Helle Broberg Nielsens spørgsmål:

Redaktøren for Trykkefrihedsselskabets tidsskrift Sappho betragter det som et samfundsanliggende at kolportere nyheden om, at talsmanden for de irakiske kirkebesættere har afsonet en narkodom.

– Helle Merete Brix, hvorfor mener du som chefredaktør på Sappho , at det er en sag for jer som ytringsfrihedsforening at udsende en nyhedsmail om, at en talsmand har en narkodom? […]

– Broberg mener altså som udgangspunkt at det problematiske er at formidle en væsentlig oplysning som mainstreamedierne har fortiet. Man kunne med større ret hævde at hun burde have henvendt sig til disse medier og spurgt dem om hvorfor de fortier sandheden om en konkret udvisning, når denne stiller offerperspektiveringen i et andet lys.

– Ifølge jeres formålserklæring beskæftiger I jer også med islamisme. Skal denne kriminalhistorie læses som et indlæg i den debat? […]

– Ledende spørgsmål. En stråmand.

– Er der her ikke bare tale om en helt banal kriminalhistorie, som I roligt kunne overlade til de øvrige medier? Der er vel ikke engang en principiel pointe om asylpolitik i den? Havde jeres indstilling til selve asylspørgsmålet for eksempel været anderledes, hvis talsmanden havde været hvid som nyfalden sne? […]

– Broberg har sin fulde frihed til at mene at forsøg på heroinsmugling er “banal”. Dette gør imidlertid ikke vinklingen hverken oplagt eller relevant. Hvem siger at Trykkefrihedsselskabets ” indstilling til selve asylspørgsmålet” er hvad sagen drejer sig om? Hvorfor ikke mediernes fortielse?

– Hvis der ikke er nogen islamisme-vinkel på historien, skal den så snarere læses ind i Trykkefrihedsselskabets generelle skepsis over for muslimsk indvandring? Jævnfør bogen »I Krigens Hus – Islams kolonisering af Vesten«, som du har skrevet sammen med blandt andre formanden for Trykkefrihedsselskabet, Lars Hedegaard? […]

– Men springer I på alt, hvad der er muslimsk og bevæger sig? […]

– Vi ved faktisk ikke om Taleb Ansari er muslimsk. Den ligeledes udviste Ghassam Younis er irakisk kristen.

– I er jo en mindre forening, og jeg forestiller mig, at I har begrænsede ressourcer. Har I ikke overvejet at have en kommunikationsstrategi med en liste over de sager, I mener, I bør prioritere? […]

– Uudtalt præmis: Mediernes fortielser og offervinkling er ikke hvad Broberg selv mener skal “prioriteres”.

– I bliver ofte skudt i skoene, at I bedriver hate speech og hetzer muslimer. Kan man ikke sige, at denne her historie kunne give folk det indtryk, at I er villige til at skrive hvad som helst om muslimer, blot det er negativt? […]

– Skal det være et kriterium hvad man bliver “skudt i skoene” af ikke nærmere bestemte mennesker? Venstreekstremister ‘skyder Morten Messerschmidt i skoene’ at han er nazist. Skal man tilrettelægge sit liv og virke efter hvad pæne mennesker tænker – pæne mennesker som aldrig bedriver faktuel gendrivelse af hvad Trykkefrihedsselskabet skriver?

– Den drejer sig om en talsmand med en fortid. En desperat stakkel, der vel egentlig blot forsøger at hænge på med det yderste af neglene for ikke at blive sendt tilbage til et land, som mange opfatter som farligt.

– “Desperat stakkel”? Godhedens kage er ikke uendelig. Hvorfor skal det faktum, at ud af adskillige millioner irakere skal lige netop Taleb Ansari have ophold her, blot fordi han befinder sig her? Hvorfor spørger Broberg ikke om der ikke er mere værdigt trængende mennesker end en mand der har forsøgt at indsmugle heroin der skulle sælges til danske unge?

– Jeres egen formand er jo i øvrigt også en mand med en slags fortid – eller rettere en nutid: Lars Hedegaard insisterer på, at han stadig er trotskist. Der plejer i den debat, som I også er en del af, at være en vældig optagethed af fremtrædende personers tidligere ideologiske forsyndelser.« Helle Broberg Nielsen: Godt stof: En oplagt nyhed [Weekendavisen 29.5.2009]

Hedegaard løber ikke fra noget. Broberg opstiller moralsk ækvivalens mellem en ikke dømt dansker, og en person der ikke har haft skrupler ved at medvirke i heroinsmugling. Det skal ikke glemmes at Ansari selv stod frem i Information for kort tid siden og bedyrede at han var uskyldigt dømt. Alligevel mener Helle Broberg Nielsen at narkodommen skal forties. Den lader vi lige stå (LFPC, medlem af Trykkefrihedsselskabet) .