24
jun
Seneste opdatering: 7/11-14 kl. 2047
23 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Det er ¬†allerede midsommer igen. Dagen er aftaget med et minut. “Det borgerlige tusm√łrke” er ¬†if√łlge almanakken timen inden solopgang, i dag fra kl. 3:25 til 4:25. I Sverige myldrer kantareller og Karl Johan frem, i Gilleleje har badevandet n√•et 17 grader. Men man m√• fotografere lyset, der hvor man er. De korte uger, der er s√• dyrebare for ¬†skandinaver, er ogs√• vemodige fordi de minder om alt andets korthed. Andre somre og andre mennesker, ¬†forl√¶ngst forsvundne. Fra Hamborg til T√łnder, m√¶rker man at lyset tiltager. Fra T√łnder til Skagen. Og fra Skagen til Oslo. Nu er kursen igen mod hverdagen, som er mindre foruroligende, fordi tiden er mindre flygtig end nu. (klik f. helsk√¶rm)

nordiske lys 127
nordiske lys 223

nordiske lys 217
nordiske lys 020

nordiske lys 180nordiske lys 238

nordiske lys 049
nordiske lys 012

Det nordiske lys 2006, 2007, 2008.

0 0 votes
Article Rating


Don√©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

23 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
trackback

[…] i √łresneglene. Sidste sommer var det i Sm√•land her og her. De andre √•r er i bloggrollen under Det Nordiske Lys. Klik fotos f. […]

trackback

[…] er endnu mere end teatret, bundet af tid og rum, men vi skal fors√łge ogs√• at lave “Det nordiske lys” i √•r. Detr bliver ¬†i ugen der […]

Ivan Broe
Ivan Broe
11 years ago

Tak Peter og Mette for jeres v√¶rdifulde indspark. Jeg kan ikke f√łre min sl√¶gts historie s√• imponerende langt tilbage, som Mette kan. Begge mine for√¶ldre dyrkede dog sl√¶gtsforskning tilbage i senhalvfjerdserne, da det blev moderne, s√• jeg ved at Ivan Broe (mig) b√¶rer p√• b√•de spanske gener fra Napoleons hj√¶lpetropper i 1812 i S√łnderjylland og svenske gener fra en l√łs forbindelse mellem min hovmesteriske oldefar og en svensk kabyspige p√• f√¶rgen. P√• f√¶drene side har jeg en st√¶rk s√łnderjysk arv – min farfar og hans to br√łdre sneg sig fra √ėstre Linnet over gr√¶nsen ved Konge√•en i 1916, fordi de… Read more »

Peter Buch
Peter Buch
11 years ago

Mette Professor Feldb√¶k havde jeg ogs√•. Han var ogs√• god. Jeg var elendig ved eksamen og fik vist blot 6. Jeg har s√łgt en del job, ogs√• flere hvor indskanning af aldre arkiver var blandt opgaverne. Men hvordan forholdet er med hensyn til hvor meget der er skannet, ved jeg ikke. Jeg mener nu programmer eksisterer der omveksler h√•ndskrift til computeralfabeter, men jeg ved ikke pr√¶cis hvor gode de er, eller om en dansk udgave er avanceret nok endnu. Eksisterer noget s√•dan er lagring af en enorm m√¶ngde kilders indhold mulig og ords√łgning, begreb s√łgning, navnes√łgning med videre kan anderledes… Read more »

Mette
Mette
11 years ago

Peter Buch. Selv tak. Jeg ville gerne have haft Thorkild Kj√¶rgaard som l√¶rer. Han efterlod sig virkelig et vakuun. Jeg har netop l√¶st p√• jp.dk , at halvdelen af de russiske m√¶nd d√łr af druk. Det ville jeg gerne have fortalt mine l√¶rere p√• uni. Men fra den kant skal man ikke forvente sig en forklaring http://jp.dk/udland/article1737101.ece Jeg kan ikke forstille mig, at h√•ndskriftsproblematikken kan l√łses vha. computerprogrammer, og selv om meget er scannet ind, er det jo hovedsageligt den mest formatterede del s√•som kirkeb√łger og folket√¶llinger. Det er ikke der, man skal finde det nye om b√łndernes historie, og… Read more »

Peter Buch
Peter Buch
11 years ago

Mette Tak for det. Jeg havde Thorkild Kj√¶rgaard som l√¶rer p√• KU et semester omkring 1990. Der er vist skrevet rigtig mange v√¶rker ogs√• om danske b√łnder, jeg har selv en f√¶tter der har lavet v√¶rk om en bonde i lokalhistorisk perspektiv, men grundet materialets art og det forventede lille antal interesserede, og de store udgifterne til personer med bearbejdelse med videre er det nok et rigtig sv√¶rt marked. H√•ndskrift-problematikken tror jeg er l√łst i teknisk henseende, det burde ikke v√¶re et st√łrre problem i hvert fald n√•r s√• meget avanceret lader sig g√łre med avancerede computetprogrammer, men jeg ved… Read more »

Mette
Mette
11 years ago

Peter Buch Latinskolerne er ofte meget gamle. Det er l√¶nge siden, at min latinskole holdt 800 √•rs jubil√¶um, og der er flere, der er √¶ldre. Rytterskolerne var Fr. 4.’s v√¶rk, dvs. fra 1700-tallet, skolebygningerne ses stadig mange steder. Om det var halvdelen, der kunne l√¶se i 1600-tallet og f√łr, vil jeg ikke tage stilling til, jeg tror, at det er i overkanten, men jeg kender Kj√¶rgaards bog, den st√•r i reolen, og det kan du godt l√¶gge noget rebelsk i, for han fik efter min mening en ussel behandling. Jeg kender imidlertid en, der har skrevet et historiespeciale om emnet,… Read more »

Peter Buch
Peter Buch
11 years ago

Mette

Encklopædien Den store Danske nævner 58 latinskoler i 1739.
En oversigt ses på:
http://www.litteraturpriser.dk/gymhist.htm
Ud over disse må Rytterskolerne og som nævnt præster og degne have spillet en stor rolle for at nærme sig at halvdelen af befolkningen kan læse i midten af 1600-tallet.
Over halvdelen af befolkningen boede til 1920-erne p√• landet, ikke i hverken K√łbenhavn eller i provinsbyerne.

Mette
Mette
11 years ago

Thorkild Kj√¶rgaard er ikke den eneste, der er overbevist om, at mange flere danskere end tidligere antaget kunne l√¶se f√łr i tiden. I det hele taget var bondestanden, som udgjorde de meste af befolkningen, langt mere lagdelt, end senere radikale historikere har beskrevet. Storb√łndernes s√łnner gik tit p√• universitetet og m√• forudg√•endfe have haft en skolegang, hvor de l√¶rte latin, for det var universitetets sprog. Der var latinskoler i alle landets k√łbst√¶der. Og der var l√łbedegne, som underviste p√• landet. Ang√•ende det nordiske lys er vi mange, der har savnet det, mens vi boede i udlandet. Jeg vil stadig p√•st√•,… Read more »

Peter Buch
Peter Buch
11 years ago

Det var mere eller mindre religi√łse pr√¶ster og degne, der i stort antal bidrog til at Thorkild Kj√¶rgaard i “Den danske Revolution 1500- 1800” kan h√¶vde at halvdelen af Danmarks befolkning kunne l√¶se i midten af 1600-tallet.

Ivan Broe
Ivan Broe
11 years ago

Meget smukke billeder… I min begrebsverden er de korte dage, midsommerdagenes lyse tid og √•rets gang for evigt og uforanderligt koblet sammen med nordisk og is√¶r skandinavisk kultur. I mods√¶tning til mildere himmelstr√łg hvor man kunne h√łste flere gange om √•ret, havde landbobefolkningen i norden kun et skud i b√łssen. I de lange vinterm√•neder blev harverne og arderne efterset. Uld blev kartet og v√¶vet til kl√¶de. Redskaber repareret og gjort klar. Intet m√•tte glippe til f√łrst s√•ningen og derefter h√łsten. Familiens overlevelse blev gjort betinget af, at alt var klart til sommeren. Der opstod et arbejdsf√¶llesskab i familieenheden, hvor alles… Read more »

Peter Buch
Peter Buch
11 years ago

Poul H√łjlund

Det nordlige England, Skotland, Sverige syd for omtrent G√∂teborg, Lithauen, Letland, det nordlige Hvide Rusland, Rusland mod Moskva mod Omsk er heller ikke mennesketomt, Novosibirsk, Tomsk, Krasnoyarsk, Bratsk,, den nordlige del af Baikals√łen ej heller. Det nordlige Irland og Nordirland er jo ogs√• over Danmarks sydgr√¶nse. Plus canadiere kan der nok blive tale om en hel del forfattere.

Hvad med Dostojevsky, har han ikke noget med lys fra ophold ude √łstp√•?

Poul H√łjlund
Poul H√łjlund
11 years ago

Peter Buch: Tak for ulejligheden. Friskede lidt op p√• geografien; den sydlige halvkugle er “landetom” langs den 56. breddegrad, ergo m√• det v√¶re enten russisk eller canadisk litteratur. Det er lidt fascinerende, at kun ganske f√• procent af klodens befolkning oplever denne voldsomme forskel p√• sommer og vinter og den tilsvarende junisalighed.

Peter Buch
Peter Buch
11 years ago

Goethes “Norden” er mig stadig ikke pr√¶cist lokaliserbart:

http://www.textlog.de/6892.html

punkt 154: ‚Ä̂Ķwie 1794 auch im Norden der Fall war‚Ķ‚ÄĚ.
samt

Peter Buch
Peter Buch
11 years ago

Hr. H√łjlund

Ikke specifikke henvisninger til lyset eller dets konstituerende element her lokalt, men Goethe m√• for sit lys-forskningsprojekt n√¶vnes uden han- af mig set- n√¶vner Skandinaviens lys specifikt, Goethes “Norden” er ikke mig pr√¶cist lokaliserbart:

http://www.wissen-im-netz.info/literatur/goethe/gedichte/17.htm

Robin_Shadowes
Robin_Shadowes
11 years ago

I sanning ett vackert ljus på dessa fridfulla bilder. Undrar om våra mussar känner samma ro inför det?

Mette
Mette
11 years ago

Steen. De billeder er sk√łnne. B√•de lyset, roen og motiverne. Og ogs√• tusind tak for tippet om, hvilket digital kamera jeg gjorde klogt i at v√¶lge. Det kom p√• udsalg og ankom med posten umiddelbart inden jeg skulle bruge det forleden i en speciel anledning, og selv om jeg aldrig tidligere har haft den slags mellem h√¶nderne, lykkedes det mig at fyge igennem et lynkursus, inden jeg skulle ud ad d√łren. Alle billederne blev gode, forst√• det, hvem der kan, og jeg f√łler mig overbevist om, at den lillebitte sag med det samme forstod, at den selv var n√łdt til… Read more »

JensH
JensH
11 years ago

Det er sandsynligvis sv√¶rt for Svenskerne at forst√•, at det ikke er hele verden der elsker dem som “verdens etiske og moralske supermagt”.

li
li
11 years ago

@steen To sj√¶le √®n tanke ūüėÄ S√¶’f√ł’li kan de st√¶rkt enfoldige voldsparate islamister ikke kende forskel p√• Danmark, Norge, Sverig undtagen liiige hvis de skal s√łge asyl! Efterh√•nden har jeg en d√•rlig fornemmelse af, at den politiske korrekt elite spiller fint sammen med voldsidelogien iSLAM i et perverteret S/M dyrkende forhold med selvpiskning, underkastelse, undertrykkende hovedaffaldss√¶kke, opdeling i rene og urene perverse tanker, accept af p√¶dofile selvudr√•bte profeter, underdanige undskyldninger for harml√łse tegninger, herrefolks accept af muhammedaner og..og..ja, find selv p√• flere krybende tilf√¶lde hvor voldsidelogien iSLAM skal tilbedes, for ellers bliver man d√łmt ude af ‘legen’ som adf√¶rdsvanskelig islamofobi… Read more »

JensH
JensH
11 years ago

Jamen hov, der er noget der ikke stemmer her. Hverken Sverige eller Norge har haft nogen Muhammed-‘krise’, og disse to ‘humanistiske’ lande er ikke pr√¶get af den samme ‘islamofobiske’ debattone’ som i Danmark. Hvordan i alverden kan dette s√• ske:

http://www.berlingske.dk/article/20090624/verden/906240331/

Jeg er ganske enkelt m√•ll√łs. Hvordan vil DDR, Seidenfaden, Rifbjerg, Vestager, S√łvndal og alle de andre ‘gut-menschen’ dog forklare denne trussel mod disse to ‘humanistiske’ lande??

Poul H√łjlund
Poul H√łjlund
11 years ago

Magel√łst. Mon ikke det nordiske lys er konstituerende for folkesj√¶len i disse egne og p√• samme h√łjder verden over? Kan nogen give litter√¶re henvisninger til lyset andetsteds end de nordiske forfattere?

dymphna
11 years ago

Beautiful! With such scenes, how can one ever go to bed in midsummer? Did the Baron tell you that for 25 years or so we had a midsummer party here every year? People came with tents and food and children and fireworks. It was a grand occasion, each time. Many happy memories, but nothing like this. Once as a child, when I lived in Florida, I got up very early in the middle of summer…in that transitional period when everything is back light from the high clouds, peach colored from the not-yet-risen sun. It was a magic moment. I don’t… Read more »