Ground Zero-moskeen kommer efter alt at dømme til at knejse sejrrigt tæt på hvor 3000 uskyldige blev dræbt den dag i september. Men som Raymond Ibrahim argumenterer er det ikke nødvendigvis en dårlig ting i alle henseender, fordi den netop vil medvirke til at øge amerikanernes kendskab til islam – og ikke i den da’wa-forstand der er planen. Beliggenheden vil i sig selv gøre det ekstra vanskeligt for apologetiske medier at ignorere de spørgsmål om finansiering og teologi der allerede nu trænger sig på. Den delvist saudi-ejede Fox News er en blandet landhandel, men kan af og til levere forrygende afklædende journalistik, som her, hvor en fremtrædende CAIR-mand med veldokumenterede tvivlsomme forbindelser er sat op imod en pensioneret 9/11-brandmand. Memo til CAIRs PR-afdeling: Det er ikke fremmende for sagen at kalde en nationalhelt for antimuslimsk propagandist (LFPC).

“Flum-liberalerna” vågner lidt – et par uger
På et sådan nogenlunde taktisk-populistisk tidspunkt. Man husker nok deres “sprogkrav” fra 2006, der fes ud som et punkteret dæk. Sverige har ét fuldstændigt akut problem, der kommer før alle andre: at stoppe det rutinemæssige indtag af 33.000 “anhörige” (familiesammenførte), der ryger direkte ind på statens forsørgelse hvert år. Tørklæder er fuldstændigt ligegyldige symboler i sammenligning. Man kurerer ikke cancer ved at ordinere pedicure, men desværre blev den eneste folkpartist der, har udtalt sig med mod og ærlighed på dette område mobbet ud af landet.

Folkpartiets partiledare Jan Björklund vill ändra högskolelagen och skollagen så att rektorer ska kunna förbjuda såväl elever som lärare att ha heltäckande slöja, rapporterar Ekot.Undervisning är kommunikation, det är att kunna se varandra i ögonen och ansiktet och kunna kommunicera med varandra. Där menar jag att det är extremt olämpligt att tillåta klädsel som täcker ansiktet, säger Jan Björklund till Ekot. FP vill strama upp slöjregler og det obligatoriske déjà fra det forudsigelige indelukke: ”SD kan gynnas av det här utspelet.”

Dødstrusler mod statsministeren

Til “Pressen, Statsministeriet samt politiet” den 19. juli 2010.
DØDSTRUSSEL: Imod den til enhver tid siddende statsminister.”
“Krav: At Danmark trækker alle væbnede styrker ud af Afghanistan og hjem til Danmark.
Tidsfrist: Kravet skal være opfyldt inden 10 uger fra denne dato.Såfremt kravet ikke er opfyldt inden denne frist, vil statsministeren, dennes familie samt nærmeste blive slået ihjel.Vi er meget forsigtige og vi har ikke travlt. De vil derfor blive slået ihjel ved en passende lejlighed.”

Derefter er brevet underskrevet med mandens navn.Den 43-årige er her til eftermiddag blevet fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for at fremsætte dødstrusler mod statsministeren.Politiet har anholdt manden bopælen i Kalundborg. Avisen dk.Der tale om en gråhåret, sortklædt mand. Den sigtede har en personlig hjemmeside, hvorfra han blandt andet udbreder sine politiske og religiøse synspunkter, ligesom han har lagt trusselsbrevene ud på hjemmesiden. Vi har fundet brevet online her. Dødstrusler er blevet meget populære, men da drabstallet ligger konstant omkring de 50, er den indtrufne ændring af samfundsklimaet indtil videre rent retorisk. Dette i nogen modsætning til Sveriges godt 220 årlige mord og næsten 800 mordforsøg for ikke at tale om to politiske ministermord på 17 år.

Det højst u-islamisk korrekte sprog i trusselsbrevet, henvisningen til “væbnede styrker” i stedet for ‘korsfarere’ eller ‘aggression mod muslimer’ eller lignende, pegede dog væk fra et muslimsk ophav, og dette synes nu også klart efter mediernes gengivelse af yderligere detaljer fra brevet. Vi taler tydeligvis om personlige omstændigheder, som den åbenlyse og fortærskede bluff om at repræsentere en gruppe ikke kunne sløre.

[…] “Jeg er 43 år, ryger og drikker ikke. Jeg har et godt helbred, motionerer og tager ikke medicin. jeg har ingen gæld. Jeg er ikke ensom, men er single. Jeg har ingen tatoveringer eller andet og er ateist. Jeg er et menenske, som alle andre. Jeg er far. Jeg har en datter og vil komme til at savne min datter, ligesom hun vil være nødt til at undvære sin far.” Han fortsætter med at beskrive sig selv som en mand med interesser indenfor naturvidenskaben og religion. […] Dødstrussel: Træk soldater hjem [TV2/Nyhederne Online, 4.8.2010]

Er der tale om en enkelt mands indre dæmoner snarere end politik, kan sagen alligevel godt være af bredere interesse, for så vidt som at galskab kan tage form efter gældende normer og tolkninger i bestemte dele af befolkningen: I den henseende er gerningsmanden jo på linje med anstændige der betjener sig af uanstændige metoder (Politiken/Engelbreth/Pia K. som rotte, osv.), eller voldelige venstreekstremister der vil bekæmpe vold med vold. Det er i allerhøjeste grad muligt i dag at leve med modsigelser og mangel på integritet, og her har vi altså en pacifist der vil bekæmpe krig med attentater (Steen/LFPC).

Børneflygtninge: Man gør børn fortræd

af Lene Kattrup, Dyrlæge og medlem af Det Etiske Råd

DER ER NOGLE, der mener, demokrati og frihedsrettigheder kun passer til vestlige mennesker og ikke til f. eks. arabere. På samme måde mener nogle, at f. eks. afghanske drenge ikke har det bedst hos deres egne forældre og skal blive der.
Jeg tror, alle mennesker fødes med en naturlig drift mod frihed og med et ønske om at kunne bestemme over eget liv. Ligesom jeg også tror, at alle børn har det bedst og foretrækker at have lov til at blive hos deres egen familie uanset eventuel fattigdom. Hvis ikke forældrene misbruger barnet eller er voldelige, vil et barn altid elske sine egne forældre og ønske at blive hos dem. Vi bør ikke bidrage til at opretholde et system, der splitter familier ad og støtter kyniske menneskesmuglere ved at sørge for et fortsat grundlag for deres forretning.

OG NÅR DEMOKRATIET har så svært ved at finde fodfæste i f. eks. Pakistan, Indonesien, Gaza, Afrika og Afghanistan, mener jeg, det skyldes den voldsomme indoktrinering samt tvang, vold og undertrykkelse.
Der er så mange tegn på, at det virker unaturligt for mennesker, når de forhindres i at bruge deres frie, kritiske tænkeevne.
Det er derfor, man i disse lande må bruge systematisk indoktrinering af børn og unge, som vi ser det f. eks. i koranskolerne, samtidig med man må sørge for at begrænse mulighederne for tilegnelse af fornuftsbaseret, rationel viden og lærdom.
Det kræver en stor og vedvarende indsats fra magthavernes side. Den fattigdom og overtro, som en sådan samfundsindretning fører med sig, bidrager til status quo. Det samme gør et højt børnefødselstal.
MENNESKESMUGLERE frister fattige familier til at betale uhyre beløb for at få en søn til Europa, der så kan sende penge hjem. Mange dør undervejs eller skades psykisk og fysisk. De, der når frem, bliver sjældent lykkelige i de nye lande, hvor de som oftest lander på samfundets bund, da de ikke forstår det nye lands kultur og normalt er uuddannede og/eller analfabeter.
Resten af deres liv må de sende penge hjem fra den lave løn til det hjemland og den familie, som de bliver ved med at savne. Hvem har glæde af den ordning, bortset fra os i det rige Vesten, som kan få en billig arbejdskraft til job, som vi burde sørge for selv at besætte med vores mange ledige.
DE MANGE DRENGE under 18 år, som for tiden strømmer gennem Grækenland ad lange, farlige ruter fra Afghanistan, er et godt eksempel. Vi så på tv forleden, hvor utrolig ulykkelige disse drenge var; de var blevet tvunget af sted. Deres familier have gældsat sig voldsomt til smuglerne.
En del af disse børn lander i Danmark. Når Andreas Kamm fra Dansk Flygtningehjælp med flere mener, vi skal lade dem blive her, synes jeg faktisk, de optræder kynisk. Børnene burde sendes tilbage. De har det bedre hos deres forældre.
Og hjemsendelse ødelægger forretningen for menneskehandlerne, trafikken stoppes. Det har erfaringer fra Holland og Norge vist. F. eks. faldt antallet af uledsagede flygtningebørn fra Angola med over 80 procent, da Holland begyndte at sende dem tilbage.
Det rygtes hurtigt, at man ikke mere bør købe plads hos smuglerne. Børnene blev i langt de fleste tilfælde afhentet af deres egne forældre, når de blev sendt tilbage til deres land. Til stor gensidig glæde.

(Ekstra Bladet, 4.8 2010, ikke online) med forfatterens tilladelse.