Dagens Danmarks-bask
Det måtte komme:

Huvudledare. Ännu en gång stramas invandringspolitiken i Danmark åt. Att bestämmelserna diskriminerar stora invandrargrupper är inget som bekymrar. Tvärtom, Pia Kjærsgaard tillstår öppet att avsikten är att helt stoppa vissa invandrare och hennes partikamrater jublar över att Danmark får de strängaste lagarna i Europa. Politikerna tycks inte heller ta någon större notis om dem som varnar för att förslagen riskerar att öka de sociala klyftorna och spänningarna i Danmark. [..]  Exemplet Danmark visar med all tydlighet vad ett litet främlingsfientligt parti kan åstadkomma om det får politiskt inflytande.Det må vara aldrig så fyndigt, men det är varken eftersträvansvärt, humant eller yndigt.Det är ett fyndigt land

Det er interessant at Sydsvenskan er så bekymret for sociale konflikter i Danmark, der allerede idag er langt værre i Sverige. Avisens mest kritiske danske citater stammer fra ex-kommunisterne i Enhedslisten, det er avisens pejlemærke for main-stream anstændighed og politisk visdom. – For nylig kom FN´s Human Development Report prognose for de næste 20 år. Den ranker landene efter BNP per capita, forventet livslængde, uddannelse, fødselstal, alfabetisme og en række andre parametre, men med forbehold for krige, naturkatastrofer og lignende. I den øger selv de i dag mest elendige lande, mens Sverige synker som en sten i velstand og velfærd fra en 15. til en 45. plads. Det bør give anledning til store bekymringer i Sverige og hos dets om 20 år meget mere velstående naboer. Tror Sydsvenskan virkelig Sverige vil være et ligestillet og humant land uden sociale spændinger, når det også er relativt fattigt og dårligt uddannet ? Her er landet sammenlignet med Danmark, se hele rapportens grafik, det er et temmelig rystende syn: List of countries by future HDI projections of UN

(grafik tv Sverige  2030)

2010: Danmark nr. 14, 951 point – Sverige nr 15, 949 point  – 2015: Danmark nr. 14, 959 point – Sverige nr.25, 941 point  –  2020: Danmark nr. 13, 969 point – Sverige nr. 25, 934 point  –   2025: Danmark nr. 14, 974 point – Sverige nr. 38, 920 points –  2030: Danmark nr. 16, 977 point – Sverige nr. 45, 906 point

I 2030 vil Norge stadig ud fra HDI kriterierne være verdens 5 mest rige og velfungerende land med 989 HDI points. Men det vil have en 1500 kilometer lang, ubevogtelig grænse til Sverige. Noget norske venner har skænket mere end én tanke.

Indonesien: Obama lyver hurtigere end en hest kan rende

Skal man absolut vise præsidenten velvilje kan man selvfølgelig sige at dette er en ‘glasset halvt fuldt / halvt tomt’-situation. Men hvis Indonesien skal tjene som et lysende eksempel på religiøs tolerance og multikulturel harmoni på dialogbænkene må man gyse ved tanken om hvad skrækeksemplerne er. Et udpluk af historier fra det sidste halve år (LFPC).

[…] But even as this land of my youth has changed in so many ways, those things that I learned to love about Indonesia – that spirit of tolerance that is written into your Constitution; symbolized in your mosques and churches and temples; and embodied in your people – still lives on. Bhinneka Tunggal Ika – unity in diversity. This is the foundation of Indonesia’s example to the world, and this is why Indonesia will play such an important role in the 21st century.[…]

That is not to say that Indonesia is without imperfections. No country is. But here can be found the ability to bridge divides of race and region and religion – that ability to see yourself in all individuals. As a child of a different race coming from a distant country, I found this spirit in the greeting that I received upon moving here: Selamat Datang. As a Christian visiting a mosque on this visit, I found it in the words of a leader who was asked about my visit and said, “Muslims are also allowed in churches. We are all God’s followers.” […] United States President Barack Obama’s Full Speech from the University of Indonesia

Islamic fundamentalists against church named after Mother Teresa ; Buddhist Statue Draws Islamists’ Ire ; Arson attack against Saint Joseph Chapel in Central Java ; Muslim Hard-Liners in Central Java Attack Shadow Puppet Shows ; Muslims in Bekasi, Indonesia Oppose Another Church Building ; Religious intolerance rising among Indonesian Muslims ; Indonesian police targeted by Islamic Jihad ; Indonesian women caned for selling food during Muslim festival of Ramadan ; American to Appear in Indonesian Court for Allegedly Blaspheming Islam ; Indonesian Islamists Fear ‘Christianization‘ ; Christian worshippers attacked in Indonesia ; A Second Villa Trashed in Lombok after Alleged Insult to Islam ; Religious minorities in Indonesia push back ; Mob Threats Lead to Closure of Church Building in Indonesia ; Hard-line Islamic Groups Again Attack Praying Christians ; Shariah Police in Aceh Cane 5 for Adultery, Gambling; Intimidation Picks Up Ahead of Holy Month ; Indonesia’s Muslims told to switch off gossip TV ; Hundreds attack [Ahmadi] mosque ; Missionary trio leave Aceh after anger at baptisms ; Attacks on Christian Churches in Indonesia Rising: Activists ; Indonesian police tears down house church ; Bekasi (West Java), Indonesia: jihad threat level high ; Indonesia: Unlearning Jihad: Recent arrests reveal failure of country’s de-radicalization program ; Indonesian Islamists open front against Christians ; Radical Muslims threaten to kill Christian man in Bekasi ; Indonesia army behind Islamist thugs, lawmaker says ; Muslim Groups Talk War Over ‘Christianization ; Terrorist ‘Rehab’ a Failure: Minister ; Bekasi: Islamic extremists destroy an ‘immoral and blasphemous’ sculpture ; West Aceh police checkpoints and raids against jeans and tight skirts ; Islamic scholars against trans working in women’s beauty salons ; Islamic’ skirts for women ; West Java: Islamic authorities shut down church, Christians celebrate in the street ; West Java, thousands of Islamic extremists attack a Christian center

Skryden, ansvarsforflygtelse, antisemitiske konspirationsteorier …

Så kender man lusen på travet. Og så er vel at mærke tale om en efter saudisk målestok formentlig rimeligt moderat en af slagsen – manden tilstår os godvilligt at der er “countries that, though not Muslim, should not be attacked”. Her skal man dog huske at træerne ikke vokser ind i himlen: I ‘Umdat al-Salik (The Reliance of the Traveller), en autoritativ vejledning for shafi’i-retsskolen, hedder det om situationen under en kommende kalif: The caliph makes war upon Jews, Christians, and Zoroastrians…until they become Muslim or pay the non-Muslim poll tax” (o9.8). Dette er offensiv jihad. I den nuværende situation må jihad kunne retfærdiggøres som defensiv. De øvrige retsskoler hanbali, maliki og hanafi deler denne dogmatik.

In a recent interview posted on www.onislam.net, prominent Saudi preacher Dr. Aidh Al-Qarni said that 9/11, though a horrific event, was no more horrific than scores of other massacres that take place around the world every year, for instance in Africa, Iraq, and Afghanistan. The only difference, he explained, is that 9/11 has been exploited to promote “the so-called War on Terror.” […]

“In this context, we must make a distinction between jihadi liberation movements that are judicious and follow the right path, such as Hamas in Palestine, and violent movements that are based on takfir [accusing other Muslims of heresy]. The latter [movements] use their weapons against Muslims and against countries that, though not Muslim, should not be attacked…” […]

“Handled correctly, examples of Islamophobia – such as the [Swiss] ban on minarets, the banning of the veil [in France], and the burning of the Koran – [can] have the opposite results of what their pro-Zionist perpetrators intended. Today, Westerners are confused people who have unlimited freedom of thought. When people of this kind – who are confused on the one hand and have unlimited freedom of thought on the other – encounter the truths of Islam, which addresses their natural inclinations, [these truths] enter their minds [almost] without their being aware of it. Hence, it is possible to take advantage of those events in order to introduce Islam to people and make them aware of it.”

Dr. Aidh Al-Qarni concluded his interview with the following: “I expect, like many perceptive people living in Europe, that, Allah willing, the European continent will become an Islamic continent.” Prominent Saudi Preacher: Europe Will Become an Islamic Continent

Man kan være enig i doktorens fremtidsprognose, omend tillægge den en noget anden betydning. At den åndsfrihed han foragter også rummer en Achilleshæl der har gjort de vestlige lande ude af stand til at enes om udefrakommende trusler eller endda reproducere sig selv, kan godt føre til dette resultat. Men på et afgørende punkt tager han grueligt fejl, og det er en af islams Achilleshæle: At vesterlændinge bare ikke kan lide hans ideologi fordi den er ond og menneskefjendsk, og derfor forkaster den, er hinsides hans fatteevne. At kende islam er at elske den. Han er heller ikke i stand til at fatte hvor frastødende hans sejrsberusede skryden virker på os. Pointerne her om offensiv kontra defensiv jihad er måske ved at blive mere udbredte. Netop taget-for-givet skryden og manglende evne til at tænke som kuffar er aspekter man også skulle fokusere på (LFPC).

I morgen kan det være for sent

Patienten Britt Valentins oplevelser på Næstved Sygehus har tidligere været beskrevet på Uriasposten og senest også i Dansk Folkeblad side 6, pdf. Britta Mogensen kommenterer den:

Af Britta Mogensen, antropolog, for HRS og Snaphanen

Skal der lovgives før eller efter, skaden er sket? Det spørgsmål er ret let at besvare. Nogle dommeres pludseligt erklærede forkærlighed for at få indhyllede kolleger fik regeringen op af stolene. Med en for politikere forbløffende og sjælden rettidig omhu kom der et lovforslag på bordet, og på kortest mulig tid blev loven imod islamisering af vores domstole vedtaget. Protesterne mod et sådant forbud fra de kulturrelativistiske hijab-tilhængerne gik bl.a. på, at når ingen kvinder med hijab hidtil havde ansøgt om et dommerembede, burde man se tiden an. Hijabklædte jurastuderende med dommerdrømme erklærede i medierne, at de håbede på, at lovforslaget ikke blev vedtaget. Det blev det.

Det er ikke alene væsentligt nemmere for politikerne at være forud med en lov, det er langt mere besværligt bagefter at skulle vedtage en lov mod et uvæsen, som nogle mener at have vundet hævd på. Al erfaring viser, at så er det for sent. Løbet er kørt. Det viser sig ikke mindst i den omsiggribende indhylning af personalet i vores offentlige institutioner, herunder ikke mindst på hospitalerne. Her må syge mennesker, hvad enten de vil eller ej, affinde sig med hospitalspersonale, der mener sig i deres gode ret til at udstille deres religion. De bliver bakket op af kulturrelativistiske kolleger, der truer protesterende patienter til at underkaste sig, hvis de vil modtage behandling. Lægeløftet, og de etiske regler vi tidligere har taget for givet, er blevet sekundært i forhold til knæfald for religiøs fanatisme.

Protester fra patienter om at skulle underkaste sig en totalitær politisk ideologi, iklædt religiøse gevandter, kan medføre trusler om politianmeldelse for racisme. Hijab og jilbab (den heldækkende klædedragt) er for længst blevet indkalkuleret i racismepakken. Men meget værre er det raffinerede psykiske pres, der er at ligne ved psykisk terror, hvis en patient skal i narkose og skæres i og bogstaveligt talt må lægge sit liv i hænderne på de personer, hvis religiøse fanatisme patienten har udtalt sig kritisk imod. De kritiske patienter skal gøres bange og usikre inden operationen, og hospitalsopholdet skal være så ubehageligt som overhovedet muligt. Så kan de lære det, ka’ de – de der ”racistiske” patienter, så de ikke igen vover at stille krav om at blive fritaget for religiøs indoktrinering.

Det var måske en god idé lige at genopfriske et udsnit af lægeløftet:

”… at jeg … som praktiserende læge stedse skal lade det være mig magtpåliggende, … at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse…”

og de fagetiske regler for plejepersonale, der kort er som følger:

Hensynet til patientens tarv varetages.
Respekt for patientens valg.
Bevarelse af patientens værdighed og integritet.
Beskyttelse af patienten mod krænkende handlinger, … eller anden rettighedsbegrænsning.

Vi skal nu se, hvordan de smukke ord om patientens tarv, respekt for patientens valg, patientens værdighed og integritet og beskyttelse mod krænkende handlinger og anden rettighedsbegrænsning samt samvittighedsfuld omsorg omsættes i praksis i dagens Danmark.

Britt skal opereres for en ikke-livstruende sygdom og er blevet indlagt af den specialist, der skal operere hende. Hun møder fastende og får at vide, at hun som insulinkrævende diabetespatient formentlig bliver opereret først, dels for at man kan holde øje med komplikationer, dels for at undgå at skulle lægge drop med glukose. Det lyder, som om det ikke er særligt rart at få drop og derfor kun anvendes, når det ikke kan undgås – eller som noget nyt: som straf.

Den undersøgende læge bruger hijab. For Britt står dette islamistiske symbol for had, undertrykkelse og intolerance. Hun beder derfor om en anden undersøgende læge. Hun mener, at når lægen har ret til ved sin fremtoning at indoktrinere patienter, så har disse også ret til at sige fra. Britt lever i den illusion, at hun har et frit valg. Hun skulle snart opdage, hvor meget fejl hun tog. Hun kom også hurtigt til at opdage, at lægeløfte og etiske regler om patientens ukrænkelighed er blevet forkastet til fordel for en religiøs ideologi, ingen af de fordømmende ville ønske at leve under.

En ophidset overlæge tropper op. Døv for argumenter giver han Britt et ultimatum: Enten lader hun sig undersøge af den hijabklædte læge, eller også vil hun ikke blive opereret (sikken et held, Britt ikke skulle opereres for fx. en ondartet kræftknude). For at Britt ikke skal være i tvivl om, at alle patient-etiske regler er sat ud af kraft, oplyser den argumentationsresistente overlæge hende om, at der ganske vist er en anden læge, der kunne undersøge hende, men at man af princip ikke kunne drømme om at efterkomme sådan et (racistisk?) ønske.

Det er hurtigt gået op for Britt, at enten underkaster hun sig en ideologi, der byder hende inderligt imod, eller også kan hun ikke mere blive behandlet på et offentligt sygehus. Hun accepterer derfor, at den hijabklædte kan missionere videre.

Nu spredes rygtet om Britts ”hijab-racisme” sig hurtigt på hospitalet. En sygeplejerske undrer sig over, at Britt på trods af sin sukkersyge ikke skal opereres først og mener, det er en fejl. Det er det ikke. Det er afstraffelse. Og efter at have været til snik-snak i rygtesmedjen, kølnes sygeplejerskens venlighed.

Det bliver værre. Netop på grund af patienters sårbarhed før en operation, får de en kontaktperson, der skal støtte dem. Britt fortæller hende om det ultimatum, hun er blevet stillet overfor. Hun bliver afbrudt med en erklæring om, at hun er racist. Sådan! Da kontaktpersonen er tysk, kan hun lige trække xenofobikortet også. En kontaktperson er måske ikke underkastet etiske regler og kan derfor heller ikke overtræde dem, men med sin uforskammede, uvidende og groft krænkende opførsel over for en patient, har hun vist, at hun er sørgeligt fejlplaceret blandt sårbare mennesker.

Britt fornemmer, at der nu fra personalets side vil blive gjort alt for at vise hende, at hun er persona-non-grata. Hun har ret. Hun skal komme til at opleve en så skammelig og menneskelig afstumpet opførsel, at det næppe er til at fatte, at det kan foregå på et hospital.

Med hvilket formål tropper nu en straffeekspedition på fire personer op på Britts stue? Hun havde jo kastet håndklædet i ringen og accepteret at blive undersøgt af den hijabklædte læge. Man kan kun gisne om, at formålet var at opdrage lidt mere på patienten ved hjælp af trusler og yderligere intimidering. I fald hun endnu ikke havde fattet, at hun var ostrakiseret.

I straffeekspeditionen deltager kontaktpersonen, en sygeplejerske, en anden hijabklædt læge samt afdelingssygeplejersken. Er Britt ikke blevet tilstrækkelig mør ved de tre tidligere, enkeltvise krænkelser af hende som patient, så må fire mand høj, der bøjer sig fordømmende ind over hende, do the trick. I håb om at føje spot til skade forsøges hun intimideret med trusler om, at den hijabklædte læge skal bistå ved hendes operation. I deres himmelråbende uvidenhed fatter de ikke, at det ikke er lægens tro, men lægens krav om at promovere sin religiøsitet, som ingen steder hører hjemme i en verdslig institution, der er anstødsstenen. Britt skal ydermere lide den tort, at den muslimske læge forsøger at komme til at diskutere sin tro (med en patient!!).

Der skete nøjagtigt dét, der måtte ske, når man (patient eller ikke) udsættes for en gruppe af truende og aggressive personer: Britt brød grædende sammen. Mon de fire afstumpede personer, der havde kastet al anstændighed over bord, bagefter lykønskede hinanden i begejstring over at have fået en patient ned med nakken?

Var truslerne og krænkelser slut nu? Havde straffeekspeditionen fået presset al saft og kraft ud af den frydefulde glæde, det var at bryde en patient psykisk ned?

Næh, Britts trængsler er ikke slut. Mens hun ligger med det glykosedrop, som er nødvendigt, fordi hun som straf ikke kom først til operation, dukker nu en (arabisk) læge op, som ironiserer over hende og fortæller, at det er ham, der skal operere hende. Hendes udtalelse viser, at hun må have betragtet lægens bemærkning som noget nær en dødsdom: ”Jeg var ved at dø af skræk….. mit liv ligger i hænderne på en muslim, der kender min holdning til hans tro.” Først efter operationen får Britt at vide, at det var den specialist, som indlagde hende, der opererede hende. Den arabiske læges bemærkning var altså blot egnet til yderligere at skræmme patienten. Mon han har afgivet et alternativt lægeløfte?

Der var kun én person på det hospital, som levede op til de fagetiske regler og nægtede at være med til at terrorisere en patient. Da kulden på operationsstuen i forbindelse med frygten for operationen får Britt til at ryste ukontrolleret, hører hun, lige inden hun forsvinder i narkosen, en stemme sige: ”Dét vil jeg ikke være med til”, og hun får et varmetæppe på.

Britts beretning er detaljeret, men desværre ikke enestående. Flere og flere beretter om, hvad de udsættes for i det offentlige regi, hvis de vover at være kritiske over for den omsiggribende islamisering af vores samfund. Vi risikerer alle den samme behandling, fordi islamismens medløbere er ansat på poster i samfundet, hvor de kan tvinge landsmænd til underkastelse. Når personer, der skulle være i besiddelse af den højeste standard af moral og etik, i den grad brutaliseres, er det på tide, at politikerne mander sig op til at vedtage love, der beskytter vores verdslige institutioner mod ideologisk og religiøs indoktrinering. I morgen kan det være for sent.

Af Britta Mogensen