Jeg kunne have set dette, men jeg så det ikke. Jeg har sat svenske medier på ration, det gælder også svensk feminist-radio. Jeg leder efter en kanal på serbo-kroatisk, der kan dæmpe en mildere tinnitus uden at man kommer psykisk til skade. Prime time nyheder fra Rapport korte 30 minutters orientering om verden de seneste fem dage: “Barnen bör aldrig åka framåtvända, Bröstcancer ska behandlas innan sjukdomen bryter ut, Kritiken mot gubbväldet är helt korrekt, Farlig p-piller-succé, 11-12-åringar sminkar sig, Könsroller gäller vid grillen, Höstmammor mer deprimerade.” Det er der jo ingen, som ikke er indoktrineret fra barnsben med det, der udholder. – Lars Vilks havde skrevet artiklen: Vi måste bränna fler koraner (5 april). Værten Belinda Olsson til Vilks (minut 12:09) – Vilks´ øjne slår gnister, det er sjældent:

“Jeg tænkte, det er let at stikke snuden frem som i dag – altså, der har rendt så mange Säpo vagter, jeg ved ikke hvor meget det koster skatteyderne, med de vagter du omgiver dig med, så er det jo også ret let at sige, vi skal provocere mere og mere og mere, når man har den beskyttelse.” (SVT Debatt 6 april 2011) Se også Eftersnak og Del 1217: SVT Debatt – några reflexioner.

David Gress: Udvalgt og udstødt

David må med familie vende »hjem« til Danmark, som han ikke anser for sit hjem. DET fremgår klart, da han ansættes i DUPI, Dansk Udenrigspolitisk Institut: »Jeg havde rådgivet Pentagon og CIA. I forhold hertil var DUPI en latterlig lille biks.« Hvor provinsmentaliteten trives, især hos chefen Svend Aage Christensen. David Gress får udgivet bogen From Nato to Plato, som roses i de store amerikanske aviser, men: »Hvor jeg på Hoover ( på Stanford B. B.) ville være blevet hyldet for en stor bogudgivelse og have fået receptioner og taletid på medier, var det nærmest på DUPI, som om jeg havde bøvset ved middagen (…) Jeg havde i min naivitet tænkt, at det da var en god reklame for DUPI, at en medarbejder fik udgivet en bog i USA til almindelig hyldest. Intet af slagsen.« Hans chef driller ham i stedet med, at de 12.000 solgte eksemplarer i USA ville svare til nogle hundrede her i landet set i forhold til befolkningstallet.[…]

Men så kommer en svada, der vil udelukke David Gress fra ethvert, næsten da, godt selskab: »Magthaverne har i strid med deres egne vælgeres tarv importeret elementer, der gebærder sig som et nyt herrefolk, plyndrer, voldtager, tæver og røver (…) De tyske besættelsestropper i 1940-45 var mindre voldelige, opførte sig pænere og kostede samfundet langt mindre…« Hvad David Gress grundlæggende afskyr, er det selvhad, den vestlige kulturs repræsentanter udviser i multikulturalismens navn. Og at der sættes så få børn i verden i Vesten, at vi er truet med at blive løbet over ende. Bo Bjørnvig: Weekendavisen Anmeldelse 8 april: Selvbiografi Udvalgt og udstødt (ikke online) (Jalving om Gress: På gengroede stier.)

Det britiske politis mangfoldighedshelvede

Artiklen i the Daily Mail er skrevet af en anonym politimand.

[…] Diversity is sacrosanct, its commissars are protected and its influence is all dominant.

So in our training, for instance, just one day a year is devoted to practical instruction in officer safety, dealing with procedures such as correct use of handcuffs, Tasers and batons, or how to put a violent suspect in a van or cell.

Yet the effort devoted to diversity is far greater. We have to carry out two days of diversity training a year at headquarters, another day at our divisions, go through an eight-hour ‘e-learning’ package on our computers and, in our annual performance appraisal forms, show that we have accomplished three separate objectives ‘to raise diversity awareness’.

In addition, during weekly individual meetings with our supervisor, we have to explain what we have done to promote cultural diversity.

The minutiae of Hindu festivals, details of Black History month and the rituals of gypsy culture are all drummed into us. The whole pantomime is idiotic, especially in my neighbourhood where the ethnic minority is tiny.

Once, as one of my personal ‘diversity objectives’, I stated I had listened to some Indian sitar music in a Manchester park.

Such absurdities can be found everywhere in the police. So we were told recently that former servicemen like me were no longer allowed routinely to wear medal ribbons on our uniforms, as had previously been customary, because such insignia might be deemed offensive to Muslims and Irish people. However, we have been encouraged to wear Gay Pride badges.

Similarly, Welsh and Scottish police forces are allowed to wear their national badges on their uniforms, but the St George’s flag appears to have been banned by English forces, as if our national identity is an embarrassment. […] Army medals out, Gay Pride badges in, and theft blamed on badgers to cut crime rates: How political correctness is crippling my police force (LFPC)

“Adskil islam og sharia”

BBC Newsnight, 28 marts: The BBC interviewer makes excuse after excuse for Islam in response to Hirsi Ali’s cogent an analysis. ” I 1950, 1960, 1970 muslims in Indonesia, in Egypt, in Pakistan, had a completely different attitude toward modernity and especially, women.” Billederne fra Cairo Universitet i 1959, 1978, 1995 og 2004 er velkendte. Prøv at se Kabul omkring år 1960: Once Upon a Time in Afghanistan… Sharia er på tapetet i Frankrig i disse dage. Frankrig effektuerer burka-forbuddet på mandag. Engelske og Belgiske Sharia 4 You ville have demonstreret idag, men blev forhindret af fransk politi og sendt hjem som “en fare for den offentlige orden.” 58 arresteret. Samme skæggubbe truer på Hollandsk Wilders på livet. Det var måske en ide, at nogen begyndte at tiltale ham på hans eget sprog. Og prøv at høre denne martialske madamme: “We will not submit to the law of kuffar.” Hun er på samme hold som Amnesty International, “tonen” er bare lidt anderledes. Velbekomme Frankrig !