“Anti-Islamic sentiments are now outpacing Islam in Europe” skriver Daniel Pipes i sin daglige blogoptegnelse, og det er selvfølgelig fuldstændigt legitimt, undtagen blandt dem, der ikke kan tåle en åben, demokratisk meningsudveksling. Det er jo endnu ikke sådan, at europæerne kaster sig voldeligt over muslimer, tværtimod, som man har set i årevis. Det betyder ikke, at den dag ikke kan komme, det betyder bare at det er at male Fanden på væggen i dag. Europas jøder er stadig vor tids jøder. Ikke bare i Sverige til bombarderes man med finnernes “populisme”, men også i Danmark – for eksempel Hanne Fokdal Barnekow i P 1 – har vi hørt til ulidelighed om “Timo Soinis populister”. Ellers tak for omsorgen, men jeg vil gerne have lov til selv at afgøre, hvem der lige for tiden er populist.

Utrikesminister Alexander Stubb, Samlingspartiet: ”Rösterna har avgetts. Folket har talat.”
Statsminister Mari Kiviniemi, Centern: ”Man måste lyssna på folket.”
Jyrki Katainen, Samlingspartiet.: ”När ansvarskännande politiker sitter tillsammans i en regering så gäller det att ha Finlands bästa för ögonen och det kommer vi att ha.”
Timo Soini, Sannfinländarna: ”Vi ska högakta folkets vilja och skapa en god regeringsgrund.”
Jutta Urpilainen, Sdp, storsint: ”Perussuomalaiset (Sannfinl) har gjort ett enastående val och jag vill sända mina oförblommerade lyckönskningar till deras partiledare Timo Soini!” Merit Wager: Sverige har en del att lära av Finland om respekt och demokrati i politiken

Socialdemokratiske Aftonbladets afsky og hysteri, nærmer sig så småt deres primalskrig over Danmark i november 2001: Finland har vänt sig inåt. Hver dag har sine glæder, en dårlig dag for AB er som regel en god dag for den sunde fornuft. Det svenske såkaldte politiske spektrum er enigt med sig selv: Bildt: “Det finns anledning att vara oroad över nationalpopulisternas stora framgångar i de finländska valen.” Juholt om Sannfinländarnas framgång: “Det är oroande”.

Venstrefløjens jøde- og homohadere, II
Norske homoseksuelles tidskrift Gaysir, har været i Amsterdam og lavet en interessant reportage, der griber om et brændende problem uden handsker på:

I utgangspunktet er Amsterdam fremdeles en temmelig liberal by, men de siste 15 årene har vi sett at toleransen overfor homofile har gått ned. I motsetning til hva man kanskje skulle tro, så har dette ingenting med høyrepolitiske strømninger å gjøre [..]
– Høyrepolitikerne i denne byen er homovennlige. Den negative utviklingen går hovedsakelig på religion og da spesielt enkelte muslimer, som har en tro som ikke er forenlig med det å leve som homofil. Man finner en polarisering i hvordan folk av ulike trosretninger og livssyn tenker. Et av hovedproblemene er at volden mot homofile har økt, og derfor har myndighetene jobbet med å gjøre fengselsstraffene for denne volden strengere. Dessverre så dreier nok dette seg mye om islam, sier hun. Liberale Amsterdam (Liberale Amsterdam ikke lenger så liberalt. Violence Against Gays in Amsterdam.)

Islam had til homoseksuelle og jøder er bad for business, så Bilal Philips nedtoner det halvhjertet i et interview fra EB: “Hvis jeg mente at homoseksuelle skulle straffes med døden, ville det være det samme som at sige, at jeg ønskede min søster død. Hun er selv homoseksuel. Men hvis man skal følge koranen, så burde hun straffes, men det er ikke en del jeg ønsker at forholde mig til.” Tilbage står, at intet i billedet af ham er ændret. Intet er ændret i billedet af salafisterne i Islamisk Trossamfund. De står for gammeltestamentlige straffe for homoseksualitet, unge muslimer langt udover Trossamfundets medlemmer, er parate til at anvende vold mod homoseksuelle og jøder, det er den praktiske erfaring fra gadeplan i hele Europa. At demonstrationen i dag i Korsgade, var en langt overvejende venstrefløjsforestilling, kan man vælge at tolke som en selvransagelse hos disse reationære voldpersoners “enablers”. Bedre sent end aldrig. Det er skidt at lave ulykker af uvidenhed, men det er dog værre at lave dem af ond vilje. I Gøteborg, Sverige, minoriteters paradis på jord, sås ikke det der lignede gadedemonstrationer imod ham, der var nærmest mennesketomt i Kortedala. Er det ægte svenske frisind, der trods alt findes trods statens forlorne kampagner, allerede så kujoneret af 500.000 svenske muslimer ?

Islams tilstedeværelse i Danmark har bombet os generationer tilbage, og bombetogtet er foretaget af folk, der betragter sig selv som “progessive.” Ikke i mine bedsteforældres tid, kunne homoseksuelle og jøder risikere vold i Danmark. Det forekom bare ikke. Der er fremskridt og tilbageskridt, hvad er så dette ? Om der  kan repareres på det og hvornår, henstår at se.

Bilal Phillips vil nu – inviteret af hard-core muslimen og salafisten Pierre Vogel – gerne optræde med sit show i Franfurt. Han blev nægtet at optræde i Neukölln i 2009, De Grønne prøver at holde ham ude igen i år. Vi ville måske også gerne se et mere robust forsvar for de ramte grupper i Danmark end velmenende demonstrationer af multikulturalister med dårlig samvittighed. 1) Hold den slags typer ude af landet. 2) Ikke en krone til Islamisk Trossamfund fra offentlige kasser. Det må være et minimum og som en begyndelse. At Trossamfundet nu bagefter “fortryder invitationen”, viser blot at de – ikke ganske uden grund – betragter politikerne og danske journalister som impotente idioter. Har de stadig en pointe, nu år efter taqiya-akrobaten Abu Laban ?

Sveriges gode rygte i udlandet

Vi havde statistikken fra UNHCR for en måneds tid siden, men det er altid godt at se det grafisk. At dobbelt så mange søger asyl i Sverige som i Grækenland, burde vække en og anden, men en sammenligning som denne kan man ikke se i svensk presse. I den er sandheden ikke konkret, den er “främlingsfientlig.” Især er rygtet godt i Somalia, Afghanistan, Serbien, Eritrea, Irak og Kosovo – i nævnte rækkefølge. Fra Affes Statistik-blogg: Sverige extremare än någonsin?