Breivik og Nidal Hasan: To terrorister, en med, en uden et bagland

I forlængelse af hvad jeg skrev i går om blogverdenen kontra mainstreammedierne, er historier som denne et eksempel på at førstnævntes islamkritiske tilgang blandt andet bygger på mediekritik der kan dokumenteres sort på hvidt. Derfor er der ingen grund til at frygte noget backlash mod blogverdenen, for ikke nok så viel Geschrei kan udlægge ubekvemme afsløringer som ‘had’. Det groteske hysteri der kan opleves i øjeblikket ovre hos de anstændige udspiller sig i et ekkokammer af ureflekterede antagelser om skribenter der udsender eder og forbandelser i en lind strøm, og opvigler til borgerkrig. Lad dem nu bare ligge dernede og sparke i gulvet, hvis de får det godt ved det. Imens går dokumentationsarbejdet uforfærdet videre (LFPC).

All one need do to conclude without doubt that the mainstream media is working on behalf of Islamic terror and against the Judeo-Christian West is to compare and contrast the story The New York Times ran in the wake of Nidal Hassan​’s massacre at Ft. Hood with that of Anders Behring Breivik’s carnage in Oslo. In the forty-plus paragraph story on the Muslim Hassan’s murder of 13 American soldiers, the killer’s religion was not mentioned once. Not once. This despite the fact that Hassan had been well known for giving a Power Point presentations on Islam’s holy requirement to commit mass murder of infidels. It was also widely reported that he shouted the cry of Islamic terrorists — “Allahu Akbar!!!” — as he opened fire. He even had a business card – a business card for goodness’ sake! – which identified him as a “Solider of Allah.”

How many paragraphs into the story did it take The New York Times to mention Breivik’s supposed Christianity? None. It was in the headline: “As Horrors Emerge, Norway Charges Christian Extremist.” […] Evan Sayet: Terrorists and Double Standards

Sprog er magt – fra masseindvandring til massemord

SR øjner en chance for at få tabuiseret ord som “masseindvandring” og “islamisering”. De ville også gøre Riksdagen er stor tjeneste ved det, SD ´s indtog i den har ikke mindst betydet, at ord de før kunne slippe for, ikke mindst taket være pressens hjælp, nu må tåles at blive hørt. Roland Huntford skrev i sin bog om Sverige, The New Totalitarians (1972), at svenske borgerlige havde været afmægtige så længe, at de ikke længere havde deres eget sprog. Værdipolitisk har de det stadig ikke, de taler som Miljø- eller Vänsterpartister, ikke som de “vulgære danskere”, som de servile duksedrenge på SR fortæller os om i indslaget. Tror de ikke deres yndligsord “främlingsfientlig” er et resultat af en sproglig magtkamp? Tror de ikke deres “islamofobi”, skyldes at de, – sikkert uden at vide det, – abonnerer på Ayatholah Khomeinis propagandasprog mod iranske kvinders frihed?, ihærdigt videreformidlet en af bevidstløs europæisk venstrefløj og af et ganske bevidst Organization of the Islamic Conference.
Hvad vi ser, er at multikulturalisterne har vadet i dårlige nyheder i åresvis, men nu fik de endelig en “god.” Den citron skal presses, inden dagligdagen indfinder sig igen, og ingen har gjort det mere viderværdigt end Politiken, der i virjkeligheden medvirker til at radikalisere og lavpande det politiske klima i Danmark. Højskoleforstander Thue Kjærhus i KrD i dag (ikke online)

I debatten om Islam og indvandringen er de pragmatiske argumenter blevet udgrænset og erstattet af ideologiske. Det er efter min vurdering medvirkende til, at debatten bliver så uforsonlig og moralsk. Dagbladet Politiken er et godt eksempel på, at det er ideologien og det ikkepragmatiske, der er i zenith i debatten om indvandring, multikulturalisme og det danske højre. Det har derfor også været alt for fristende for Politiken i kølvandet på terroren i Norge at gøre gældende, at Breivik delte synspunkter med Dansk Folkeparti.

Åkesson klarer sig pænt. Man kan benytte lejligheden til at sammenligne SR´s journalister med en lignende diskusssion i Deadline mellem Morten Uhrskov og Rothstein.(fra minut 7) Der har SR deres påstået vulgære, danske debat…… Rothstein har en rigtig pointe, Norge er i sorg, Danmark er på vej i valgkamp. (Se også FÖRBJUD ORDEN MASSINVANDING OCH ISLAMISERING.)

35 % af de ramte, anmelder ikke kriminalitet

Af Lene Kattrup Dyrlæge og medlem af Det Etiske Råd

Per Schultz Jørgensen ( PSJ) anklager mig i avisen den 23/ 7 for at overdrive problemerne med kriminaliteten. Jeg forstår ham sådan, at han vistnok mener, at den samlede kriminalitet er faldende. Han finder det uetisk af mig at fremmane et frygtbillede, der ikke har hold i virkeligheden.
Jeg mener, han tager fejl. Hvis hans påstand var korrekt, så ville hans anklage også gælde pressen, som jeg finder, blot beskriver virkeligheden og den barske sandhed om, at kriminaliteten udgør et kæmpeproblem for især de borgere, der bor i de dele af byerne eller på landet, som er særligt hårdt ramt. Kriminaliteten rammer skævt.

Hvis man ikke behøver at tage tog eller bus hjem og gå det sidste stykke til sin lejlighed eller sit hus, der måske ligger i et område, hvor der er problemer med vold, overfald og/ eller tyveri, men man derimod kan kører direkte i bil til sin bolig, der ligger i et pænt kvarter uden kriminalitet, og hvor man i øvrigt har tyverialarm og/ eller dørtelefon, så oplever man ofte ikke kriminaliteten som et nærværende problem.

Retvisende billede

I aviserne ser vi overskrifter som:
»Har haft 15 tyverier på et halv år«, »Mand sparket brutalt ned ved gaderøveri«, »Flittig 14-årig røver dømt«, »Hjemmerøvere tævede 65-årig«, »13-årige misbrugte retarderet kvinde«, »326 sigtelser mod 14-årige på et år«, »Fængslerne er overfyldte«. »Mand stukket ned, ventede på bus«, »Volden rykker mod provinsen«, »Femte knivstikkeri på et døgn«, »Hjemmerøver stak ild på 85-årigs seng«, »Sten mod brandfolk i Mjølnerparken«, »Unge gør politiet til grin i Vollsmose«. Dette mener jeg er et retvisende billede af virkeligheden, og det afspejler, at kriminaliteten er blevet forværret herhjemme.

Jeg mener, PSJ gør den fejl, at han fokuserer på anmeldelsesstatistikken, som har udvist et mindre fald i den senere tid for indbrudstyveri og for hjemmerøveri, dog fra et alt for højt niveau, så der er stadig massive problemer. Og imens har voldskriminaliteten, især den hårde med stump vold og brug af redskaber, jo vist en fortsat stigning fra et i forvejen uacceptabelt højt niveau.

Men udover at det undrer mig, at PSJ udelader volden, så er det velkendt, at kriminalitet og vold i samfundet ikke kan beskrives ud fra anmeldelsesstatistik alene. Vi må supplere med offerundersøgelser, statistik vedr.voldofres kontakt til skadestuer mm.

PSJ overser desuden, at vi har et stort såkaldt mørketal. Vi ved, at 33 procent af danskerne har oplevet kriminalitet indenfor det seneste år, det synes jeg er voldsomt. I 35 procent af tilfældene har de valgt ikke at anmelde. F. eks. pga.frygt for hævnaktioner, de mener ikke, at politiet kan stille noget op (politiet er overbebyrdet, opklaringsprocenten en lav) eller de mener, at politiet ikke kommer mm. Tallene stammer fra Politiforbundets nye dokumentationsgruppe 2011.

Frederiksborg Amts Avis 02.08.2011 Kriminaliteten er blevet værre – med forfatterens tiladelse