Det måtte komme: Breivik som brik i en større konspiration

De tre artikler der linkes til her anbefales alle stærkt som interessant baggrundsmateriale og analyse, med den oplagte disclaimer at netop konspirationsteorier for udenforstående har det med at fremstå i et pirrende og plausibelt skær alene i kraft af opremsningen af skumle navne og organisationer. Artiklerne fra Gates of Vienna falder dog heller ikke i denne kategori, men er baseret på bl. a. afdækning af sproget i Breiviks ‘manifest’, og på mulige sammenhænge med den amerikanske efterretningsgruppe der under stor norsk mediebevågenhed blev afsløret i at overvåge norske statsborgere – angiveligt fordi amerikanske myndigheder (jfr. Wikileaks) var stærkt utilfredse med dette dunkle, Hamasbefængte lands engagement i terrorbekæmpelse.

Eventuelle forbindelser mellem disse begivenheder og Breiviks aktiviteter også før terrorangrebene i juli er naturligvis noget der skal dokumenteres og verificeres – men omvendt må man også sige at hvis Breivik viser sig at have opereret under radaren ikke bare for PST, men også for amerikanerne, er dette i sig selv noget der får en til at spærre øjnene op og gisne. Artiklerne er rasende interessante, men umulige at gengive uddrag af, og henvisningen her implicerer ikke blåstempling af nogle konklusioner – al den stund at artiklerne heller ikke foregiver at have nogle endelige svar. Links: Breivik, The Belarus-Russian-Chechen Connection, And The CIA ; The Breivik Portfolio, Part One: The American Connection ; The Breivik Portfolio, Part Two: The Chechen Connection (LFPC).

Den kontroversielle Karpantschof og enmands-‘hæren’ Breivik

Nu er det så bekvemt at Katrine Winkel Holm på de samme debatsider som René Karpantschof får bragt sit læserbrev kommer med en præcis opsummering af den postmoderne, mentale rodebutik Anders Breiviks forsøg på at legitimere sig. Man kan i forlængelse af hendes slutreplik “Hans mission lykkedes” tilføje: Når nu han havde ‘held’ med sit foretagende, og kritikere af multikulturen af folk med baggrund i det voldelige, ekstreme venstre forsøges sværtet med ham, er der så noget i begivenhedsforløbet siden Breiviks terror der har peget i retning af en eneste gevinst for os kritikere? Er der overhovedet nogle af de voldsspekulationer som BZ-sociologen nævner der har taget udgangspunkt i så naiv en tilgang som Breiviks, altså at tilfældig terror kunne bringe udviklingen ‘fremad’?

Jeg kan ikke få øje på nogle, tværtimod. Kræfter der skulle være blevet brugt på oplysning om multikulturens konsekvenser er blevet brugt på afvisning som denne. Arbejderpartiet i Norge har angiveligt oplevet stor tilstrømning af medlemmer. Der har ikke været tale om opgør med partiets åbenlyse fraternisering med ekstreme, antisemitiske kræfter på ølejrens Gaza-initiativer. Faktisk har Breivik gjort dette emne nærmest urørligt. Der har ikke været det voldsomme backlash mod det norske Fremskridtsparti som Breivik satsede på. Heller ingen opinion der er svunget over og er blevet islamfjendske.

Hvem har Breivik gavnet? Ingen som helst. Hvor er de sympatitilkendegivelser fra ellers selverklærede moderate multikultikritikere som i Karpantschofs logik burde være umulige at overse? Vistnok ingen steder – jeg kender dem ikke. Reality check: René Karpantschof har bevæget sig i et voldeligt miljø. Det har Snaphanens redaktion ikke. Den “våbenbrug” han mener pågår har vi fuld tillid til at PET godt kan håndtere at overvåge, og at det i denne forbindelse ville komme frem i offentligheden hvis selverklærede moderate foretog sig den slags som andet end ren sportsudøvelse. Vi tror ikke engang at den slags ville være en logistisk mulighed i et lille, gennemkontrolleret land som Danmark. Skydeøvelser er først og fremmest en venstreekstremistisk fantasi om deres modstandere. Enfoldighed eller kynisk spekulation, vel vidende at mainstreammedierne ikke problematiserer folk som Karpantschofs ideologiske rødder? (LFPC).

[…] »Hvorfor«, spørger OH retorisk, »skal danske organisationer identificeres med villighed til ”væbnet kamp”?«

Det skal de, fordi flere højregrupper allerede træner våbenbrug, sådan som nylige afsløringer viser.

Jeg nævnte også Den Danske Forening (DDF), som OH gennem 10 år var formand for og stadig arbejder for. DDF har systematisk sidestillet situationen i dagens Danmark med besættelsestiden og stemplet nuværende politikere, firmaer og andre som »landsforrædere« og »værnemagere«, der »arbejder for en påstået invasion af muslimske indtrængere«. […] René Karpantschof: Hasselbalch og vold

“Welcome to the Fourth Reich”

[…] If the euro is to survive — and with it the European project — the other 16 Eurozone countries will have to be like the Germans. Indeed, they must lose the freedom not to be like the Germans. […]

For be in no doubt what fiscal union means: it is one economic policy, one taxation system, one social security system, one debt, one economy, one finance minister. And all of the above would be German. […]

Every spending department in every government in the Eurozone would have its policy made in the old capital of Prussia.

And if the people did not like their governments being left with fewer powers than a county council, that would be tough. The alternative is ruin.

Where Hitler failed by military means to conquer Europe, modern Germans are succeeding through trade and financial discipline. Welcome to the Fourth Reich. Simon Heffer: Rise of the Fourth Reich, how Germany is using the financial crisis to conquer Europe