med blandt andre Hege Storhaug og Walid al-Kubaisi.

Menneskesynsghettoer

Der er nogle oplagt genkendelige modsætninger i Myra Adams’ beskrivelse af et USA i splid med sig selv. Det er i hvert fald min ofte gentagne påstand at kulturkløften herhjemme minder slående om den kløft der i USA især skaber fjendskab mellem Tea Party-Republikanere og liberal Demokrater. Selvfølgelig skulle man oversætte og modificere begreberne for at få analogierne til at passe, men der er for mange ligheder til at der bare kan være tale om tilfældigheder, som i de pinefulde familiefejder som Adams her hentyder til.

Omvendt må man spekulere på om den store geografiske og demografiske forskel mellem USA og Danmark fører til forskellige konsekvenser: Hvor USA er så stort og befolkningsrigt at man i det mindste som et tankeeksperiment kan forestille sig en vitterligt opsplittet nation, giver den slags selvfølgelig ingen mening her. Vi har ikke rigtig nogen ‘røde’, dvs. Republikanske, eller her blå/borgerlige regioner hvor vi kan bosætte os blandt ligesindede fordi de andre er ulidelige (og vi for dem er dårlige mennesker).

Er dette overslag mon helt forkert for Danmarks vedkommende? – Omkring 20% (DF + nogle procent) tænker i samme baner som os hvad angår spørgsmål som multikultur, personligt ansvar, fakta kontra menneskesyn, fremvisning af rene hænder, og fakkeltog. Denne landsdækkende ghetto eller subkultur må i større eller mindre grad leve med at skulle holde mund med hvad man mener, i fredens og beskæftigelsens navn. Afhængigt af fagområde og individuelle omstændigheder er det i varierende grad os, ikke de anstændige, der må dukke nakken i det daglige, og finde sjælefred i arrangerede møder med ligesindede, online eller andre steder. Måske sat på spidsen, men nok ikke helt ved siden af (LFPC).

[…] Bishop says “Americans are self-segregating,” they choose “in their neighborhoods and their churches, to be around others who live like they do and think like they do — and, every four years, vote like they do.”

The phenomenon of political “self-segregating” is not entirely new. […]

Not only are we “self-segregating” by where we live, and our views are reinforced by the media we self-select, but our religious beliefs are now playing a greater role in determining our political party. […]

Let’s hope we don’t ever have to endure another cataclysmic attack [som 9/11, LFPC] in order for us to become united again. But realistically, our Divided State of America looks like it’s here to stay whether the issue is over a cross or the national debt ceiling.

For example, within my own politically divided family, we can not even talk about politics without the discussion ending in a shouting match. I refuse to compromise about what I hold dear and they feel exactly the same. […] Myra Adams: The Divided State of America Can Not Stand