8.483 stemmer skilte de røde og blå – Regeringen holder ikke fire år, DF får comeback.

Problemerne for “de vindende” er skitseret i posten nedenfor, også i JP´s leder “Tabernes Sejr” Den såkaldte sejr var med den snævrest mulige margin, endda hjulpet på vej af de nordatlantiske mandater. Venstre gik frem og er stadig Danmarks største parti, Dansk Folkeparti gik marginalt tilbage til trods for at et nyt borgerligt parti lagde beslag på 6 % af stemmerne. Valgets store tabere er SF og de Konservative, og dernæst socialdemokraterne, der ikke kan rejse sig fra det historiske lavpunkt i 2007.

Jeg sad til valgmiddag i aftes. Jeg sagde: “Hvis vinkelskriveren Barfoed havde det mindste format, havde han sagt i sin tale: “Kære venner, Jeg annoncerer i dag, at K slår sig sammen med R, så ved I i al fremtid hvor I har borgerlige, apolitiske nydeligheder samlet. Skal vi ikke kalde partiet for “Peter Norsks Radikal-Konservative Koalition?” Den underholdning måtte vi undvære, der er grænser for, hvor underholdende underholdningen skal være. Barfoed, der har kastet smuds på DF, der i ti år har holdt ham ved magten. Barfoed, der ville træde ind i Euroen netop som den er ved at kollapse. Fri os helt for et “konservativt” parti, tak, en forsamling der så længe min hukommelse strækker sig, forgæves har forsøgt at begå selvmord. Udfri dem dog ud af deres pinsler, det er synd for dem.

Kjærsgaard holdt en tale, der viste hendes politiske tæft og hendes format. Hun har helt gennemskuet hvilken situation, Helle Thornings parti har bragt sig selv ud i. Ingen af Thorning og Søvndals tilhørere har det. Kjærsgaard er den snedigste hjemmehjælper, dette land endnu har set. Hendes formidable fysiske form, sikrer hende ti år i endnu i dansk politik, og hendes største øjeblikke kan hun sagtens have tilgode.

Unge mennesker, hovedsageligt kvinder med blanke øjne, til hvem man bare havde lyst til at sige som Løkke: “I har bare nøglerne til låns en kort tid.” Eller som Søren Ulrik Thomsen: “Blanke øjne skal man have i kirken. Politik skal være kedelig.” Og tilføje: “Kære veninder: Når I er 50, lever I i et Europa i krig. Jeres egne partier har sendt jer og jeres til den tid 20 årige børn ud i krig med politisk islam. I tror, jeg ser spøgelser, men I har ikke studeret hverken islam eller historien, og den skole I har gået i, har været absolut værdiløs. Jeg har undersøgt det. Man kan selvfølgelig ikke advare jer imod noget som helst, men man kunne måske bede jer studere, hvordan det hidtil er gået for sig, nu I skal ud i livet og have en skæbne:

“ Why the Peaceful Majority is Irrelevant. Er der bare 5% politisk islam, der vil i krig med jer, kommer I i krig. Nyd jeres illusioner mens I er unge, og mens I endnu kan køre på fribillet.” Det samme må man sige til Thorning, hvis parti der har gjort hele dette mareridtsscenarie muligt via deres uvidenhed. Man kan ganske vist ikke beskytte jer imod jer selv, man kan kun sætte det på skrift, så ingen senere kan påstå, at I ikke var advarede.

Svensk politik er pop i endnu højere grad end dansk. Det er pop, fordi de virkelige interessenter gerne vil have de virkelige beslutninger for sig selv, uanset at deres dannelsesniveau aldrig har kunnet leve op til deres oppustede billede af egen betydning. Deres hidtidige uforholdsmæssigt store betydning lå i magten over informationerne, og den er brudt med nettets fremkomst. Sverige er et teaterdemokrati. I aftes så jeg dansk TV, og det var også kvalmende teater. Man manglede bare reklamebokkene.

Det er et nummer i Sverige, om statslederen er kvinde eller ej. Det er uden betydning. Der er ingen tyskere, der skænker det en tanke, om Merkel er kvinde eller mand.Tyskerne synker ikke til så fjantede dybder. Jeg sad til valgaften med tre af mine mest informerede, mest skattede kvindelige venner, og der er ingen af dem, jeg ikke hellere ville se som statsminister, end Helle Thorning. De er belæste, kloge, erfarne gennem årtier og nødvendig nyorientering, og de har alt det Thorning mangler. De har ikke bare læst bøger, de har skrevet dem selv.

Vi finder givetvis tilbage i Danmark igen, med eller uden socialdemokraterne. Fantaster i R, SF og Enhl. bliver udrangerede, de er en lille generende pukkel på en lang, folkelig erkendelse, der strækker sig over årtier. I den sammenhæng, var dagens valg antagelig fuldstændigt ubetydeligt. Søren Krarup har sagt, at introduktionen af islam i Europa, er en hundredeårig bevægelse. Dette valg bliver en øjenåbner, også de borgelige havde brug for efter ti år. De er kun ved begyndelsen. Alt det andet er midlertidig signalstøj, de der har TV , tror er noget stort, for vi er sat på en skæbne, der kværner videre helt uanfægtet. Den mest rammende bogtitel gennem de sidste 10 år, er Bruce Bawers “While Europe Slept.” Danmark småsover, men kun i episoderne mellem den egentlige REM-søvn. Deri ligger vores håb om en fremtid i fred og velstand. Vores venner tolker måske den øjeblikkelige stemning: Ave Margrethe, morituri te salutant…, men jeg tror på den pludselige genopstandelse, der kommer før man aner den.

Paris: Slut med gadebønnerne, her kommer moskéen

Muslim community leaders reached an agreement with police on Wednesday to open a mosque in the north of Paris, aimed at bringing to an end prayers in the street in the Goutte d’Or quarter of the city.

The agreement was reached just before an official ban on prayers in the street is implemented across the country.

In an interview with Le Figaro, interior minister Claude Guéant confirmed the agreement had been signed on Wednesday evening and said he would remain “vigilant without fail” about ending street prayers.

“Praying in the street is not dignified as a religious practice,” he said. “It contravenes our principle of secularism.”

He said the new mosque would provide “an area of 2,000 square metres” and would be “rented for €30,000 a year.”

A former fire station will be used for the mosque, which can receive up to 2,700 people. […]

“There may not be armoured vehicles or soldiers, but it’s an occupation all the same and it’s hard for the locals,” she said in December 2010.
The national ban on prayers in the street comes into force on Friday. French Interior Minister Bans Street Prayers in France

Update: Paris’ muslimer vender rumpetten til forbudet:

Today a ban on street prayers officially came into force in France. But the Muslims seem to have other ideas.

[These photos were all taken this afternoon in the area mentioned in the news report below.]

This afternoon around 200 Muslims prayed in the street in the Paris district of Goutte-d’Or, despite the ban which the Interior Minister Claude Guéant committed himself to ensured was respected. Shortly after 2 pm, around 200 believers set themselves up on the pavements and road in the rue Polonceau (XVIIIth arrondissement).

Source: Le Figaro Photos: Bivouac ID

Le Figaro also reports other Muslim street prayers were seen today in Nice and Gennevilliers.

The Muslims are clearly using the street prayers as a form of extortion. In Paris, because of public concern about the street prayers, they were given an old fire station to use at a low rent. In Marseilles, they were given some premises for free. In Nice, they are clearly still trying to extort a bit more. […] Muslims Defy French Ban on Street Prayers 

Fra sociologiens frontlinje: Plyndringer udspringer af mærkevarepression

As violent scenes of rioting and looting rocked the nation last month, new research may have revealed the reason why some children as young as ten took part.

Youngsters are going to great lengths to wear branded clothes with trendy logos as they are feeling the pressure of celebrity culture and keeping up with their peers.

And when parents refuse to give in to pester power, the children then find themselves isolated in the playground, according to the study by sociologists. […] Children took part in looting and riots because they ‘feel pressured to wear designer clothes’