Switzerland’s far-right SVP party said Monday that it gathered enough support to push for a referendum aimed at “stopping mass immigration”, a move which could impact the country’s bilateral deal with the EU.”Just 2.5 months after collection began, 120,000 signatures for the SVP initiative ‘against mass immigration’ have been collected,” said the Swiss People’s Party in a statement.Under Switzerland’s direct democracy rules, any individual can push for a referendum on condition that he or she collects more than 100,000 from eligible voters to support the cause with 18 months.[..]
Man ville måske have gættet, at jøderne var mest i farezonen, men ikke. Hvem kommer ind på 3 pladsen, kvinder eller kristne? Måske har kunstnere Elmgreen-Dragset ikke fortalt hele sandheden om det hippe Neukölln:
A report on youth crime in Berlin has just been published in Germany by the Kriminologisches Forschungsinstitut Niedersachsen e.V. (Criminological Research Institute of Lower Saxony). While 6.7% of young people of German origin show hostility to Jews and 15.4% to gays, the results are dramatically higher for those of Turkish and Lebanese origin.
34.4% of young people of Turkish origin show hostility to Jews and 52.1% hostility to gays.
Det var kun hans ægteskab med en arisk kvinde, der reddede den tyske litteraturprofessor Victor Klemperer (1881-1960) fra Auschwitz, og det lyder umiddelbart rimeligt, at han – hvis han levede i dag – ville være den første modstander af, hvad der går under betegnelsen ’racisme’. Og det er der flere forhold, der peger på.
Midt i rædslerne i tredivernes Tyskland skrev han en bog om de sprogmanipulationer, der gjorde Holocaust mulig. Den hed ’LTI. Lingua Tertii Imperii. Det Tredje Riges sprog’, og dens budskab var i al korthed denne: At verbaldæmonisering meget nemt fører til vold. Det er også denne kronikørs holdning. Men vold mod hvem?
For forfatter og foredragsholder Knud Lindholm Laus er der ingen tvivl: Det er vold mod muslimer. De er vor tids jøder, mener han, og de bliver dæmoniseret på samme måde – eller næsten på samme måde – som jøder i Hitlers tredje rige. Dæmoniseret af hvem?
Ifølge KLL er det the usual suspects, det vil sige først og fremmest Dansk Folkeparti, Trykkefrihedsselskabet og alle bloggere med en kritisk holdning til muslimsk indvandring. Og derfor har KLL iværksat et storstilet korstog mod alle de nævnte, der – måske uden at vide det – løfter arven efter den gale Adolf, der endte sine dage under Berlins ruiner i 1945.
Fair nok. Det eneste problem med dette udgangspunkt er, at det bygger på en virkelighedsopfattelse, der har meget lidt til fælles med verdenen uden for studerekammeret. I virkelighedens verden er det ikke muslimer, der bliver udsat for vold i Europa, det er deres kritikere.
Pia K. er truet af den politisk korrekte venstrefløj, Khader er truet af radikale muslimer. Samtidig kan man konstatere, at ingen muslim i Europa behøver livvagt, og ingen moske har behov for en pansret indhegning, som den, der omgiver Jyllands Posten og den jødiske Carolineskole. Sådan er virkeligheden i dag.
I Sverige ser det endnu værre ud for islamkritikere, og hele seks medlemmer af Sverigedemokraterna – det parti, der svarer mest til Dansk Folkeparti – er blevet udstyret med livvagter efter et overfald, der nemt kunne have kostet et kurdisk medlem af Sverigedemokraterna livet. Han har nu forladt politik.
Når lille Sverige numerisk kommer ind på en 4 plads over asylmål også i første halvår 2011, med samme antal som Storbritannien og flere end Canada, betyder det selvfølgelig, at Sverige pr. capita stadig modtager langt flere asylansøgninger end noget andet industrialiseret land, så ser man umiddelbart vigtigheden af at have et såkaldt godt rygte ude i verden. Det er vel sådan et rygte RAF regeringen vil skaffe Danmark, efter at alle ordentlige mennesker nu har hadet os i ti år, mens nogle uordentlige dog har elsket os. Det er i al fald, hvad man ser svenske journalister ønske for Danmark, og skam få den, der tror de har uanstændige bagtanker som “vi har lidt og betalt, vores velfærd er blanket af, det er kun rimeligt, at Danmark stiller solidarisk op på den dagsorden.” Skulle nogen blive afvist, bliver de bare i evig tid i Sverige under betegnelsen “papirløse.”
Sweden ranked fourth among the 44 industrialized countries with12,600 new applications received during the first six months of 2011. This corresponded to a 10 and a 29 per cent decrease respectively, compared to the first and second semesters of 2010. A 53 per cent drop in Somali asylum claims, from 3,400 in the first half of 2010 to 1,600 during the first half of 2011, partly accounted for this downward trend. A similar trend was observed for asylum-seekers from Serbia (and Kosovo: SC Res. 1244) where numbers dropped from 2,500 and 5,400 applications respectively during the first and second semesters of 2010, to below 1,500 in the first half of 2011. On average, one third of all applications registered in Sweden in 2011 by persons originating from Serbia (and Kosovo: SC Res. 1244) were lodged by Kosovars. UNHCR: Statistical overview of asylum applications lodged in Europe and selected non-European countries pdf. (Asylum claims up by 17% in early 2011, says UNHCR.)
UK madrassas: Børnemisbrug i islams navn
Britain’s madrassas have faced more than 400 allegations of physical abuse in the past three years, a BBC investigation has discovered.But only a tiny number have led to successful prosecutions.The revelation has led to calls for formal regulation of the schools, attended by more than 250,000 Muslim children every day for Koran lessons.[..]
The councils also disclosed 30 allegations of sexual abuse in the Islamic supplementary schools over the past three years, which led to four prosecutions but only one conviction.The offender in that case was Mohammed Hanif Khan, an imam from Stoke-on-Trent who was imprisoned for 16 years in March this year for raping a 12-year-old boy and sexually assaulting a 15-year-old.BBC Radio 4: Child abuse claims at UK madrassas ‘tip of iceberg’
‘Itavshedsættelse’ af terror og intifada
Jeg mener at huske at den meget velkendte mediefrase “ikke er banderelateret” kom ind i bestemte nyhedshistorier i kølvandet på de danske Muhammedoptøjer i starten af 2008. Et hurtigt kig på Infomedia synes at bekræfte dette: De første forekomster i dansk sammenhæng er i januar dette år. Optøjerne skete i februar, og d. 6.4. har Berlingske så den første brug i den kendte sammenhæng i omtalen af skyderier mellem indvandrergrupper: »Der er forskellige grupperinger i Ringsted, og jeg vil ikke afvise, opgøret kan være banderelateret , men jeg har ikke belæg for det,« siger vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen fra Midt- og Vestsjællands politi”.
Ordet kommer først ind på Infomedia i 2002, og forekommer i alt 3919 gange – omkring 3860 gange er efter historien fra Ringsted. Man kan derfor nok konkludere at denne kraftige øgning enten skyldes journalistisk efterplapren (ikke utænkeligt), eller at det helt bevidst er et led i en overordnet strategi med udspring i justitsministeriet at prøve at tale konflikter ned ved brug af effektive signalord fra de politifolk der udtaler sig til medierne.
Så vidt så godt – ingen grund til at kaste benzin på bålet ved at lade rygterne løbe frit. Problemet opstår så når begrebet ‘banderelateret’ får en eufemiserende klang, og den mere ustrukturerede, spontane tredjeverdensadfærd i de ghettoer der ikke kan defineres væk, implicit bliver noget harmløst. Er mit gæt om ordets oprindelse i en strategisk dagsorden korrekt, røber det i øvrigt en bevidsthed i højtstående kredse om voldspotentialer af den slags bloggere som os ellers får på puklen for at gøre opmærksom på (“undergangshypotese”, opvigling osv.).
Der hvor det nu bliver rigtig interessant er at se de slående paralleller når USA rammes af lavintensiv islamisk terror og kriminalitet – FBI og politi står også derovre på hovedet for at bedyre at det ikke er “terror related”. Så er det at man begynder at tænke på trends og paradigmer i den globale ordenshåndhævelse (LFPC). (Begge historier via Jihad Watch)
Somewhere in the heavens above Amarillo, angry shouts rang out from the back of Southwest Airlines Flight 3683.
“You’re all going to die,” a man dressed in black screamed at passengers Tuesday afternoon. “You’re all going to hell. Allahu Akbar,” translated as God is great in Arabic. […]
FBI Special Agent Mark White, based in Dallas, said the event did not appear to be an act of terrorism. He described Shahsavari as a U.S. citizen who might have experienced an episode of mental illness.
The FBI and local police said Wednesday they were trying to figure out why five French-Moroccan nationals tried to break into a Texas courthouse in the middle of the night. […]
Documents found inside the van showed the men, all in their 20s, had traveled extensively to high-level security facilities around the country, according to local media reports. […]
Danmark for præcis tyve år siden: “Vi er ikke anderledes end dyr”
En kronik fra BT den 23.10.1991, fra dengang tabloiden stadig var stor, havde andet end “livsstilsstof” og var en faktor i samfundsdebatten. Dette er fire år inde Ekstra Bladet og Svend Ove Gade sætter indvandringen i fokus med artikelserien fra 1995. Birthe Rønn Hornbech sagde i 1983, da den nye udlændingelov blev vedtaget: “Hov, hov, tænk nu lige tyve år ud i fremtiden.” Det var der ikke flertal for, men der var andre, der kunne tænke ud i fremtiden. Dyrlægen Lene Kattrup, der har givet os lov til at genoptrykke denne kronik:
»Som dyrlæge har jeg den erfaring, at stridigheder opstår, hvis man i en dyrebestand lukker for mange individer sammen med forskellig baggrund. Det er en naturlov. På det punkt er mennesker ikke anderl”
Af Lene Kattrup, dyrlæge.
RACISMEN og fremmedhadet stikker sit grimme ansigt frem. I de sidste dage har vi nok været rystede over at høre om detaljerne i de voldsomme sammenstød, der har været i Tyskland. I sommer havde vi albanerne i Italien. Som mange siger, kan vi risikere dette breder sig til Danmark. DET mener jeg ikke, er en helt korrekt udlægning af fakta.
DET vil faktisk helt sikkert brede sig til Danmark. Sidste Weekend blev der i Hillerød spredt nazistiske løbesedler.
MON ikke de fleste af os kan blive enige om at fordømme racisme og fremmedhad som noget usselt, primitivt og uundskyldeligt noget.
SOM dyrlæge har jeg erfaret, at stridigheder opstår, hvis man i en dyrebestand for hurtigt og ukoordineret lukker for mange andre individer med en lidt fremmed baggrund ind. Det er en naturlov. Det er selvfølgelig lidt ukultiveret og primitivt af dyrene. Men det er en uomtvistelig kendsgerning, man ikke kan lave om på. Faktisk mener jeg ikke, mennesker er så anderledes end dyr, hvad dette angår. Det er pinligt, og det burde ikke være sådan. Men sådan er det.
Lördagen 15 oktober. Solen flödar över Malmö och ett ungdomsförbund tillhörande ett riksdagsparti ska hålla en demonstration och efterföljande torgmöte. Det borde på sin höjd locka några sympatisörer och kanske få en del förbipasserande att stanna upp några minuter. Men nu är det SDU, Sverigedemokraternas ungdomsförbund, som arrangerar och därför är Malmö en belägrad stad.[..]
The far-right Swiss People’s Party (SVP) has claimed to have gathered enough support to push for a referendum aimed at “stopping mass immigration”, which could have implications for the country’s bilateral deal with the EU.”Just 2.5 months after collection began, 120,000 signatures for the SVP initiative ‘against mass immigration’ have been collected,” said the Swiss People’s Party in a statement.SVP claims support for anti-migrant vote
Det følgende kan med god ret betegnes som brok, men det er et spørgsmål om halvt fuldt eller halvt tomt glas: Vist er det godt at Jyllands-Postens journalister, derinde bag sikkerhedsslusen og kampestenene, begynder at kigge på virkeligheden i ghettoerne i artikler der er så fine at de kun findes i betalingsudgaven. Så må der virkelig have været lagt grundigt arbejde i dem, eller hvad? Men det er her det strander, for artiklerne efterlader i deres overfladiskhed og mangel på kritisk sans et forvrænget billede. Det kommer til at handle om cowboys med sorte hatte kontra dem med de hvide. Kan man bare gøre noget ved de førstnævnte.
Sætningsleddet “… Kaisy, som selv er troende muslim, men i en mere moderat udgave” siger det hele. Hvad ligger der i “mere moderat udgave”? Er denne udefinerede “udgave” af islam så demokratisk og tolerant at det med sikkerhed vides at vi aldrig ville opleve problemer fra den kant, selv ved et flertal af dem?
[…] »Salafisterne er sindssyge. Jeg tror ikke, at folk vil lytte til dem,« mener Kaisy, som selv er troende muslim, men i en mere moderat udgave. […]
»I et demokrati har man pligt til at deltage i valget,« mener Ziyad Kaisy. […]
Journalisterne stiller sig altså tilfredse med et vagt og ubegrundet “mener”. Intet at se, passér gaden. Hvordan skal disse tilforladelige udsagn forstås i lyset af den udbredte intolerance over for en Kurt Westergaard? Og hvor kommer ikke-salafistisk islam som den der udøves af Abdul Wahid Pedersens retsskole Shafi’i i konflikt med salafisterne? Hos Shafi’i stadfæstes det f. eks. at jøder og kristne er “forbidden to ring church bells or display crosses, recite the Torah or Evangel aloud, or make public display of their funerals and feastdays, and are forbidden to build new churches” – o.11.5 (6,7). JP kan lige svinge sig op til denne læs-let-definition på hvad salafisme er:
Ud over sharia -zoner ønsker de et samfund, hvor man følger livet, som det så ud på profeten Muhammeds og hans nærmeste efterfølgeres tid for ca. 1.400 år siden. […]
Men, men, men. Muhammed er rollemodel for alle muslimer, også ikke-salafisterne: “I har et smukt eksempel i Guds udsending, for enhver, som sætter sit håb til Gud og den yderste dag og ofte ihukommer Gud” (Koranen 33:21).
“Mener” og “tager afstand” er JP-artiklens tilgang i kortform. Man konstaterer at Muslimernes Fællesråd “tager afstand”, uden kritiske spørgsmål. Muslimernes Fællesråd, bl. a. kendt via Fatih Alev der har fremhævet steningsstraffens autoritet ud fra hadithsamlingerne og Muhammed som rollemodel (WA 17.6.11), den samme Alev der har skrydet om islamisk magtovertagelse i Danmark?
Muslimer tager afstand Hos Muslimernes Fællesråd, en paraplyorganisation, der repræsenterer 40.000 muslimer, tages der klart afstand fra hele tankegangen om sharia -zoner.
»Vi har den klare holdning, at man til enhver tid skal forholde sig til, at vi har et demokratisk samfund med gældende love, som alle skal følge. Dette med at gå og tage fat i folk og pådutte dem nogle holdninger – det går vi ikke ind for,« siger Mustafa Gezen, talsmand for Muslimernes Fællesråd. Salafisterne er sindssyge (JP 18.10.2011, ikke online)
Hele tre journalister har lagt navn til dette pludrende skønmaleri. Hvorfor har vi så ringe mainstreammedier? (LFPC)
Danske shariazoner i mainstreammediernes nærsynede optik
Jp.dk har en teaserartikel som måske antyder hvad der venter i den kommende exposé i tirsdagens avis, eller rettere hvad der godt kan frygtes at mangle. Man håber hver gang at man tager fejl, men teaseren kan være en anledning til at gøre opmærksom på hvad der bør lægges mærke til. Nogle uddrag:
Flertallet af danske muslimer tager afstand fra en lille gruppe ekstremister, som med inspiration fra Storbritannien vil indføre sharia-zoner i Danmark. […]
I sharia-zonerne skal der tages fat i folk, der drikker, spiller, går på diskotek og andet, som ifølge salafisterne strider mod islam.
Hos Muslimernes Fællesråd, en paraply for flere muslimske organisationer, siger talsmand Mustafa Gezen:
»Man skal bestemt tage dem alvorligt, og vi må gå i dialog med de her mennesker. Vi skal ikke være blinde for deres ekstreme tilbøjeligheder i vores samfund. Problemet er, at mange unge står i en situation, hvor de vil være modtagelige over for disse holdninger. […]
1) Man starter med at slå halvmånens tegn og bedyre at “flertallet af danske muslimer” tager afstand. Ingen skal tro noget forkert om JPs tre skrivende medarbejdere. 2) Man siger uden nærmere konkretisering at diverse løssluppenhed “ifølge salafisterne” strider mod islam. Aha, der findes altså en ‘sand’ islam der ser med milde øjne på den slags. Får vi denne retning nærmere udpeget i morgen? 3) Talsmanden for Muslimernes Fællesråd banaliserer salafisternes religion til “tilbøjeligheder” og “holdninger”. Aha. Mener Gezen så at frafald, homoseksualitet og afstandstagen fra sharia i al fremtid er forenelig med islam? At der skal være religionsfrihed i Saudi Arabien, og at muslimske kvinder må gifte sig med vantro mænd? Vil man stille ham disse oplagte spørgsmål? 4) Vi får uden antydning af dokumentation at vide at salafisterne ikke er “repræsentative for danske muslimer”. Aha. Får vi denne dokumentation i morgen, og bliver Shah stillet de samme spørgsmål som i 3) hvad hans egne “holdninger” nærmere går ud på mht. islam – sådan på længere sigt?
Det er sent og jeg er bare sur på mainstreammedierne. I morgen kommer nybruddet i dansk presse, hvor man for første gang ikke bare antager og antager til den store guldmedalje, men bringer dokumentation og teologisk indsigt i mainstream-islams dogmatik. Det er ganske vist, og det bliver i givet fald en kioskbasker for vores vedkommende, for så står verden da ikke længere (LFPC).
Jyllands Posten lader en skribent erklære dansk samfundsindretning krig. Klar tale må værdsættes: Abdullah Mujahed Ali:Den sande lov er Allahs. Så må han jo se, hvornår vi også er i krig med ham, og tror han virkelig, han kan klare det, hvis han en dag får det opgør, han inviterer så frejdigt til? Foreløbig – med de konfliktsky fortrængningspolitikere vi har, – er det en gratis omgang for Abdullah. Men hvor længe lader folk sådan nogle som ham håne det gamle land, der giver ham taletid? Det er politikernes hovedpine, venter de for længe, ryger de med i den konflikt, de selv har sparet op til.
Hvis nogen – sådan som Fjordman eller denne blog – tager denne agressive femtekolonne-retorik på ordet, analyserer den og ekstrapolerer den tyve år frem, så bliver de kaldt “alarmister” og “krigshetzere”, men den dag – Gud forbyde den kommer – at disse ord fra Abdullah Ali bliver materialiseret, så er der ingen der køber Politikens og akademikkens udlægning af hændelsesforløbet. Deres forklaring falder på sin egen idioti, og forudsætter desuden fuldstændig historieløshed. Alle og enhver vil udmærket vide, hvem der udløste en ulykke på landet, og det var ikke de engagerede, informerede borgere, der beskrev den og advarede imod den. Vil politikerne derimod forebygge en national tragedie, skal de allerede i dag udvise enhver, der drømmer om at omstyrte vores samfundsorden og så meget som nævner ordet “sharia.”
Da der ikke just er nogen tegn på at de vil det, er det bare at vente på at mareridtet indfinder sig helt af sig selv. Det er den bevægelse, vi foretager i øjeblikket. Vi der beskriver den, har ret, men vi bryder os ikke om at få ret, vi vil ikke noget hellere, end at tage fejl. Vores tid er historien om en forudsigelig frontalkollision. Spørg patruljerende politifolk, spørg domsmænd i retterne, de røde lamper blinker, og de “ansvarlige politikere” der ikke ser det, er fremtidens storforbrydere. Hvorfor skulle det ikke gå dem, som før i historien? Bevisbyrden mod det er deres. Det er ikke så meget os, der advarer politikerne, som det er tiden. Den der ikke læser dens tegn, kan det gå ilde. Hvad nu, hvis den mostand vi står for, er langt blidere, mindre militant og mere demokratisk, end den der kan komme, og det slet ikke er os, der er ekstremisterne, hvad så, bette politiker ? (Steen)
“Dybt rystet”: Lars Aslan i påtaget jomfrunalsk bestyrtelse
For så godt som alle politikere uden for DF kunne man vinkle denne historie efter devisen ‘først lukker man af for at lære noget om islam, og når så virkeligheden trænger sig på bliver man “rystet”‘ og begynder at pludre om at ‘vi skal tage den debat ….’. Undertiden skinner dog en langt mere usentimental viden igennem, som når en Henrik Sass Larsen pludselig rammes af et mindre slagtilfælde og frejdigt erklærer at muslimerne fucker danskernes liv op. Men for Lars Aslan Rasmussen med en kurdisk far, og adskillige ubehagelige personlige oplevelser på Nørrebro, er der her kun tale om bullshit og spin: Selvfølgelig ved han alt om flerkoneri som legitimeret i Koranen, og en påtrængende realitet i dagens Europa. Men hvorfor spille “rystet”? Formentlig kun fordi socialdemokraterne har brug for en distance til de problemer de godt ved de ingen som helst mulighed har for at rette op på nu hvor tressernes fremmedarbejdere fylder en del mere end to fodboldbaner.
En mand må tage op til fire koner, fortæller muslimsk datingside. Socialdemokrat er “dybt rystet”. […]
Han vil nu kontakte justitsministeren for at finde ud af, om hjemmesiden Zawaj.dk, der er Nordens største muslimske datingside, er lovlig. […]
– Jeg er dybt rystet over denne hjemmeside og dens holdninger, som Det Islamiske Trossamfund åbenbart deler. Vi har store problemer med, at unge i parallelsamfund bliver giftet væk, siger Lars Aslan Rasmussen. […] S vil have undersøgt islamisk dating
Hvis I er bange for, at I ikke kan behandle de forældreløse retfærdigt, så gift jer med de kvinder, I finder for godt: To, tre eller fire. Hvis I er bange for ikke at kunne behandle dem ligeligt, så kun med én, eller de slavinder, I ejer. Dette er det nærmeste til ikke at komme på afveje.
“Rystelse” indgår i politkernes jobbeskrivelse. De var “rystede” da Trossamfundet inviterede Sheikh Khalid Yassin, de var rystede da de inviterede Bilal Philips, og de er stadig ikke klar over, hvad et godkendt trossamfund er for noget. Med den fart, er der job til mange generationer uvidende, danske politikere uden skyggen af hukommelse. Nu er der gået seks måneder siden Bilal Philips. De er allerede parat til at blive rystede igen, og til foråret “kommer Islamisk Trossamfund til at invitere” endnu en muslimsk nazi, og det hele starter forfra én gang til. Det er vel ikke så underligt, man ikke ligefrem hænger ved politikernes læber, endsige går ud og demonstrerer med dem for 148. gang (Steen/LFPC).
Helvede er en komiker uden hjerte
»Det er meget vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke laver jokes om ofrene. Jeg taler om tragedien i forbindelse med debatten om, hvorvidt en hård retorik er med til at skabe et monster som den norske massemorder og terrorist. Om hvorvidt man med en hård retorik kan anses som værende medansvarlig og medskyldig i tragedien«, siger han.»Ingen skal være i tvivl om, at jeg fordømmer handlingen og er forfærdet over den. Humor kan dog være en måde at bearbejde noget forfærdeligt på og kan med den rette vinkel virke forløsende«, fortsætter han. Dansk komikers Utøya-udtalelse vækker norsk harme
Man hører, at generationen omkring de 40 væmmes ved sig selv, fordi alt er druknet i ironi og overflade. Indsigten er dog et sundhedstegn, men det gælder tydeligvis for den bedre begavede brøkdel af den, ikke for Stå Op Fjolset Carsten Bang. Hvorfor var Dirch Passer, Kjeld Petersen, Charlie Chaplin og Buster Keaton morsomme ? De tager bittesmå, ubetydelige hverdagssituationer og løfter dem op i deres menneskeligheds prisme. Fortvivlelsen er altid med som undertone, den der gør at latteren balancerer med tårerne og lige akurat vinder, så tårerne mest er af livsglæde. Deres kunst hylder livet, den snylter ikke på døden. Døden er en undertone, et bagtæppe.
Stand- upperne gør det modsatte. De tager helt store, dekorative emner op for at sole sig i dem, og hiver dem ned på deres pinefulde niveau, så man ikke engang kan græde over det. Virkningen er lede, ikke latter, og hvis de ledes ved sig selv, er der dog noget, de vagt aner. “Vær pjat, og dit liv bliver et Helvede. Optræd med det, og del vægten af dit eget Helvede med andre stakler.” Helvede er ikke de andre, det er en komiker uden hjerte. En komiker, der ikke forstår, at der er visse “tabuer”, der ikke skal angribes, men som man skal vige tilbage for i ærefrygt, døden og tragedien. Jeg forstår godt, de ikke er amused i Norge. Breivik er Utøya, og Utøya er en tragedie med lutter tabere. Boykot hans lavsindede, selvportræt af en falliterklæring, det er den sunde menneskelige reaktion, og den behøver man ikke være humorforsker for at føle instinktivt. Lad ham ikke gøre os mere afstumpede, end vi er i forvejen (Steen).
Hver lørdag hører jeg BBC´s Sound of the Sixties med Brian Matthew (f. 1928). Meget er noget bras, alder en ingen garanti for kvalitet, jeg synes stadig Skousen og Ingemann er noget vammelt, selvsmagende lort, men nogle slår strenge an. Idag disse tre. I 1965 var jeg med min far i New York og Washington, han led også af flyskræk, så vi brugte en uge på at sejle derover med Svenska Amerika Linjens M.S. Kungsholm. Seks dage på Världens Modernaste Osänkbara Skepp. Jeg havde lovet skolen, at læse op til den lille latinprøve til gengæld for mit fravær. Jeg går alene rundt i New York og ryger Camel, mens min far var til kongres. Sammen tog vi til Arlington og Kennedys grav. Vi tog til George Washingtons hjem i Mount Vernon. Jeg har diapositiverne, men de skal digitaliseres. Det var også året, hvor jeg inviterede den første pige i Tvoli. Jeg gav hende et æble, det var først senere, jeg forstod hvorfor. Hvilken uskyld, alle de søde piger, man ville æde, uden rigtig at vide hvorfor.
Deadline havde sat 60 erne på museum for 88. gang. Jeg sidder og retter mine tæer ud, om det er over Deadline eller min ungdom, ved jeg ikke. Er der en ungdom, der ikke er pinagtig for den, den går ud over ? Disse indspilninger lever. Stevie Winwood er kun 17 år gammel her, han kender allerede Billie Holliday, han er en usleben diamant, der er skudt op mens vi sov. Den stemme burde have bragt ham langt. Og Beatles har endnu ikke mistet friskheden og enthusiasmen.
Det er de sidste efterklange af 50 erne, et Europa der vrider sig fri af sorger og ubegribelige tragedier henimod livsvilje og glemsel 1967-68, parat til at gentage alt. Seismografen Ole Sarvig skrev Midtvejs i det 20 århundrede i 1954 i vores absolutte nulpunkt. Godt et årti efter, var det hele glemt, og efter endnu et årti, slog han sig selv ihjel. I 1980 sagde han, da han kom i Kastrup Kirke, hvor jeg arbejdede: “Nu går al min tid med at administrere mig selv.” Han havde mistet sit kompas, Helen. Jeg vidste ikke det betød, han længtes væk, og at han ville være død i december. I retrospekt høres dette med glæde og vemod. Verden vil endnu være ung, det kan ikke afhjælpes. Tasterne løber, men forhåbentlig er The Kids Alright endnu.(Steen)
Svensk Politisk Inkorrekt blev meget store, fordi behovet for et mediekorrektiv i Sverige er meget stort. En blog burde ikke kunne blive så stor. Noget lignende kunne aldrig blive så stort i Danmark, hvad der trods alt må betragtes som et sundhedstegn. Mediekritik i Danmark er helt velbegrundet, men det kan næppe blive en rigtig stor branche. Siden blev læst også og ikke mindst af alle dem, der hadede dens formål og dens oplysninger.
Godt tre år er lang tid i blogosfæren. Denne blogs næsten otte år er nærmest naturstridige, men som tidligere skrevet er den også konjunkturfølsom. To middelstore lungebetændelser, så lukker butikken på ubestemt tid. Nu er vi ikke en nyhedstjeneste som PI. Vi skriver og læser fordi vi altid har skrevet og læst. Jeg fotograferer, fordi jeg altid har fotograferet. Det som er danske mediers forsidestof, kommer stort set aldrig på her. Det kan blæse eller regne, og polerne kan smelte, ét eller andet er der altid skrive i en “log” – en dagbog. Om ikke andet, så har hunden fået tarmslyng eller en skovflåt har forvandlet én til Mimi Jacobsen, mens man plukkede svampe. Eller de spillede Pergolesi i radioen lige den morgen. Da jeg så Robert Spencers blogafhængighed på et belgisk hotel for år tilbage, forstod jeg den ikke. Nu ved jeg, det er hans måde at trække vejret på. Det er også blevet vores, indtil vi eventuelt finder en anden.
Som bloglæser, der langt foretækker den svenske blogosfære fremfor den svenske presse, er det alligevel en vemodig dag. Samizdat-medier er pr. definition interessante, ikke mindre når de bliver så store som PI, at de statsunderstøttede medier lancerer en kampagne imod dem. Mediedækningen af PI for nylig, prøvede at se saglig og objektiv ud, men den var fra A til Z fjendtligsindet og insinuerende. Svenske nyheder er dyppet i klorin, opinionen som man kan fodre svin – ups! lam – med, er i det store hele uden nogen interesse udover de snævre cirkler, den skrives til. Det er en scene, man optræder på, og karaktererne og pengene gives for den kunstneriske udførelse. De der havde noget “kontroversielt” at sige, er for længe siden afrettede, og resten er ramt på brødet og forsvundet hjem på ødegården i indre eksil. Undtagen de svenske, der vil skrive en kronik eller 100 til os.
I Danmark er dissidenter som regel psykologiske tilfælde. I Sverige er de rigtige dissidenter, også de der ikke er “knäppt i skallen” og dyrker en outsider-rolle, der altid vil øve en vis tiltrækning på nogle gemytter. Vi der interesserer os for vores nærmeste naboer under medieradaren, er at betragte som Skandinavister, desværre 150 år for sent, men man kan nok godt dyrke sin gammeldagshed uden at være et psykolgisk tilfælde. Ellers må læserne stoppe os, vi er stadig demokrater, uanset hvad man end kan mene om folkets stemme. Den har jo allerede fortrudt sit valg for en måned siden.
Man må forestille sig, at meget velaflønnede journalister simpelthen er jaloux på dem, der kan skrive hvad der passer dem, som menige journalister af karrieremæssige grund aldrig turde røre ved. Og nu er det meste af den journalistiske brødtekst i dag, at sammenligne med rent fabriksarbejde. Hvem vil ikke hellere stå ved at samlebånd på Carlsberg i Fredericia, en “kolonne”, som det hedder, hvor man i det mindste kun sælger sin fysiske tilstedeværelse og tilmed får gratis øl ad libitum?
PI var ét af de steder, man som dansk kunne få det at vide, som svenske medier ikke viderebringer. Der er andre, og der kommer andre. Der er andre i genren, de kan bla. ses her.
Vores faste morgenlæsning i flere år, Kurt Lundgren, ophørte ved Lundgrens død, men de oplysninger der ligger på den, bruger vi stadig. Og ikke bare dem. Hvad der gjorde os til læsere, var humoren, ironien grundlæggende viden og journalistiske nysgerrighed, som man i sandhedens interesse ikke genfandt på PI. PI var en prosaisk rugbrødsmotor, men det er TT (Sveriges Ritzau) også. Nyhedsbranchen er fortvivlende prosaisk. Hvad den overhovedet kan tilføjes udefra, er højst påkrævet.
Vi håber, vi kan fortsætte med at læse PI´s faktaoplysninger om f.eks. Malmøs mafia, også efter at siden stopper. Når denne blog engang stopper, vil vi sørge for, at kronikker, fotos og videos stadig kan søges og anvendes. En del af det vil uvægerligt have interesse også om 25 år. Hvilken del, kan man aldrig vide. Video og fotos, formentlig. Ord lader der ikke til, at blive nogen mangel på foreløbig. Bortset måske fra gamle ord. “Hver gang der udkommer en ny bog, læser jeg en gammel,” siger Churchill, så man skal ikke forsværge noget. (Steen)
Karen Hækkerup i et orgie af afmægtige “skal”
Det er nok ikke tynde whiskysjusser der er på spil her, men det er i hvert fald det tynde øl. Man ved altid at en politiker har kastet håndklædet i ringen når vedkommende begynder at flyde over af meningsløse “skal” ditten og datten. Hvilke magtmidler “skal” sikre den gode tone, osv., må man så indvende. Og en lille rutinemarkering af hvor vi står lige nu: Selv de værste af de værste “skal” føle sig inkluderede. Churchills “ende på begyndelsen” trækker ud.
Vi skal tale bedre om indvandrere for at undgå ekstremisme, siger integrationsminister Karen Hækkerup. […]
Alt hvad der vil undergrave vores demokrati, skal vi slå hårdt ned på og konsekvent ned på,” siger ministeren, som samtidig understreger, at en bedre tone i debatten om udlændinge også er nødvendig. […]
”Vi skal bekæmpe terrorisme og ekstremisme med mere åbenhed, vi skal give alle en mulighed for at være med. Vi skal ikke lukke os om os selv.” […]
”Vi skal inkludere folk, så de ikke føler, at de bliver ramt af uretfærdighed og undertrykkelse, fordi vi ved, at det er det, der skubber folk væk fra os og over i et andet fællesskab, som kan være katastrofalt både for dem og for os,” siger Hækkerup, som betoner, at ekstremisme også er andet end militant islamisme. […] Minister: Bedre tone skal bekæmpe ekstremisme
Psst, minister: Vi “skal” udtræde af samfundsundergravende konventioner, og krapyl fra fallerede kulturer “skal” ikke føle sig en del af fællesskabet her, men “skal” have statens støvleaftryk i rumpetten lige med det vuns. I samme småt patetiske boldgade er denne dags politikerforargelse: Politikere til islamisk gruppe: Forlad Danmark. Hvad er problemet andet end hykleriet ? De fleste er ikke danske statsborgere, og de der er, kan indenfor loven få statsborgerskabet ophævet. Tomme trusler avler despekt. Cut the crap! hvis nogen skal tro på, at de med magten ikke gør i bukserne, når de skal bruge den. (LFPC / Steen).
Er det at der skønnes kun at være 6,4% muslimer i Frankrig (2008) et bevis på at der ingen fare for samfundet er fra denne kant, eller er netop den ekstreme mediedækning af dette mindretal, set i forhold til dets numeriske lidenhed, et alarmerende varsel om urolige tider forude? Talmæssigt ganske få har allerede nu forandret Europa til det værre, og dette er en af de umiddelbart indlysende kendsgerninger som vores modparter i kulturkløften ikke ænser og ikke tager bestik af. Engelsk oversættelse fra Le Monde (LFPC)
[…] If not the islamisation of France, we have to note an islamisation of the religious question and of certain areas. France thought it had left the religious question behind; Islam is reintroducing it. As secularisation looks, to our eyes, like an inexorable historical movement underway, we have a tendency to judge any movement in the other direction as an aberration that only alienation and despair can explain. We see the (re) islamisation of consciences as a sort of pathology, for which it would be necessary to treat not so much the symptoms, as the deep-seated cause: social misfortune.
This way of thinking has the triple advantage of deluding us about the nature of the problem, of proposing a familiar recipe and leaving intact our faith in the inexorable progress of secularisation. In these conditions, how could Islam change our way of life? This victim-oriented vision of Islam betrays a great narcissism – we are the origin of the Other’s misfortune – and great condescension – this Other is deprived of autonomy of will and the capacity to make choices. It also fits well with a relativistic era which prohibits the passing of judgement on practices that would have been judged unacceptable and it promotes openness to those who come from elsewhere. This is what explains our preference for moderate Muslims who resemble us a bit too much, those whose moderation consists only of repudiating violence to advance their claims.
If Islam is still a minority religion, it has however changed our lives in a domain that is vital to democracy: freedom of expression. For fear of being called racist, or now islamophobe (we have to acknowledge the success in the West of this notion which is however the preferred weapon of radicals to reduce freedom of expression), are added intimidation and fear (the “Redecker affair”, censorship of school programmes). The Rushdie case even led to an inversion of the notion of incitement to hatred seeming to want from now on to anticipate the violent reactions of the defenders of Islamic norms each time they feel offended (the Danish cartoons). Michèle Tribalat, demographer: Islam Remains a Menace
Mailadresse:snappost(snabel a)yahoo.dk Regarding use of my copyrighted photos on the blog, please contact the mail above.
Mobile Pay ved køb af fotografier.
-Bogen ”Det frie ord” er udgivet af Ole Hasselbalch 2019 på Den Danske Forenings forlag.
-Bogen er på 312 sider og koster 295 kr + porto. (Porto Danmark 44 kr og Udland 79 kr)
-Bestil på danskeren@danskeren.dk og husk navn, adresse og telefonnr. og modtag bogen bilagt faktura.
"Axel Artke har skrevet en fin og helstøbt bog om dansk kultur. Vidste man det ikke i forvejen, så ved man ikke så lidt mere om, hvad der er danskhed og dansk kultur efter endt læsning."
-Morten Uhrskov
”Dansk kultur i korte træk” kan købes på
bogsalg@danskkultur.dk Pris: 132 kr inkl. forsendelse.
Annonce
Malerfirmaet Mester Jakob
-22 års erfaring
-Centralt i København
Tlf. 26 71 91 70
Disse og mange andre spørgsmål – herunder om forskellene i intelligens, seksualitet, kriminalitet og opdragelse – giver denne letlæste bog af den verdenskendte psykolog, professor Philippe Rushton svarene på.
Den er letlæst, men ikke desto mindre videnskabeligt veldokumenteret.
