‘Arab Spring’ camp set up in Calais as thousands of North Africans vie to get to Britain
Vi fik en SMS fra Islamisk Trossamfund
“Er det ikke på tide at vi får en Islamisk stat? Med daglige drab og ydmygelse af muslimer virker en Islamisk stat som den eneste løsning. Men hvor og hvordan? I Danmark? I mellemøsten? Vil du have svar på disse meget relevante spørgsmål, så kom og hør Sheikh Shahids oplæg om Khalifah staten og dens mange facetter. Det Islamiske Trossamfund, søndag d. 22.05.11 kl. 15-17 på Dortheavej 45, 2400 Kbh nv. Mvh Wakf og Munida.”
Vi troede selvsagt først den kom fra Hizb ut-Tahrir. Alt er ved det gamle ude hos Bettina Meisners salafister. Sms’en er afsendt fra telefonnummer 23XXXXXX, som ejes af Karim Filip Khammal i Brønshøj. Islamisk Trossamfund er et “godkendt trossamfund” siden 1999, dvs. det indebærer forskellige skattefordele, momsfritagelse og det kan betyde vielsesbemyndigelse. I det Det Rådgivende Udvalg vedr. Trossamfund sidder Professor, dr. phil. Armin W. Geertz (formand) Professor, dr. jur. Eva Smith, Professor, dr. phil. Margit Warburg ,Professor, dr. phil. Per Ingesman. Nu kan de så se, om de godkender Khilafa staten, og de kan også varme op til at godkende den næste Sheikh Ahmed Ismail Yassin eller Bilal Philips, der kommer til Danmark, for det gør han. – (Se også: France 2-dokumentaren (Caricatures : les dessous de la colère / Vredens tegninger) i Danmark 2006: “Vi er salafister. Muslimske brødre.”)
Topchef i norsk erhverv: Indvandring undergraver velfærdsstaten
Dette er efterhånden kun en hemmelighed i Sverige, hvor svenskerne ikke får det at vide på anden måde, end når de dør på en venteliste eller bliver “udforsikrede” som svært kræftsyge. Den svenske stat har højrere mål, end at varetage sine egne borgeres interesser, og det bliver meget, meget værre end det er i dag. Demografien kværner, og det går stærkt nu.
Det er vist efterhånden kendt, at jeg ikke mener nogen ord er for grove, når man skal karakterisere den svenske Riksdags handlinger på dette område gennem de sidste 35 år. Om ti-tyve år, kan alle se deres gigantiske forrædderi, men da er det forlængst for sent at rette op på, det er det nemlig allerede i dag. Riksdagen vil få kniven for struben – ikke af sin befolkning, der er lagt i koma af journaliststanden, men ved det øgede tryk der opstår på Sverige, når flere og flere europæiske lande lukker af for modtagelsen af førmoderne lykkesøgere. Svenskernes demokratiske apati bliver kommende slægters store ulykke. Det har ikke kendt krig siden 1814, jeg tror ikke vi når 2050, før den epoke er slut. Det er også de 200 år, der har sænket svenskernes parader overfor tragedie fuldstændigt. Det vil selvfølgelig også hænge på, hvor man sætter definitionsgrænsen for en krigstilstand, man kan argumentere for, at den allerede er i gang, skønt det er at sætte ribben noget lavt. Man kan kalde mig alarmist, men ikke uinformeret, jeg ser al den opløsning svenske medier serverer i honning-lage, selvom meget lidt havner her på bloggen. (De daglige rædsler kan man følge her, hvis man orker.)
Hvis man indstiller sig på ovenstående, så kan man trygt overlade til danske journalister at falde i svime, næste gang der kommer svenske jihadister over broen for at forsvare islam ved at myrde nogle vantro, danske journalister. I Sverige har de “glemt” den seneste lille episode for fem måneder siden, i den kollektive bevidsthed har den slet ikke fundet sted. Den ene terrorists svigermor skriver allerede belærende artikler mod “hadet og islamofobien” sammen med den angiveligt borgerlige integrationsminister Ullenhag og den ræverøde RUC-professor Dencik. Idyllen er intakt.
I Norge synes fornuften og sandheden endelig at have sejret, og det slår uden tvivl helt igennem ved næste valg. Norge kommer til at klare sig nogenlunde intakt.
Umoe-sjef og tidligere NHO-topp Jens Ulltveit-Moe kaster seg herved inn i debatten om innvandring og velferdsstatens fremtid:
– Ikke-vestlige innvandrere er et rent nettotap, ifølge Brockmann-utvalget. De arbeider bare en kort tid, og så går de inn i trygdesystemet. Ut ifra et liv arbeider de langt færre år enn det nordmenn gjør, sier Jens Ulltveit-Moe til VG. – Det er en myte at innvandring er nødvendig for Norge, sier han – og utdyper:
Den ene gruppen arbeidsinnvandrere fra Sverige og fra Øst-Europa er veldig viktig for Norge – for servicenæringen og bygg og anlegg. Når det gjelder ikke-vestlige innvandrere, viser tall fra SSB at Norge har et nettotap i forhold til arbeidsinnsats og hva de tar ut av velferdsstaten. For EØS-innvandring er det motsatt. De kommer noen år og så reiser de tilbake til sine hjemland, og derfor er det et netto stort bidrag til Norge, sier Jens Ulltveit-Moe.
– Du mener Brochmann-utvalget kaller en spade for en spade?
– De gjør Norge en stor tjeneste ved å gjøre det. Vi har altfor lenge hatt romantiske drømmer om dette, og vi har trodd at vi får både i pose og sekk: At vi gjør det på grunn av humanitært grunnlag, og at vi tjener på det. Utvalget tar livet av myten om at vi er avhengig av innvandring for å opprettholde velferdsstaten, sier han. […]
– Hva er ditt råd til Jens Stoltenberg? – Jeg mener det som er gjort i Danmark er riktig. «Ikke-vestlige innvandrere er et rent netto-tap»
Den kallas ”den tjockaste offentliga utredningen på mycket lång tid”. Men medan Danmarks gränskontroller mot Sverige och Finlands röster på Sannfinländarna skapar rubriker, får Norges invandringspolitik mindre uppmärksamhet. Kanske beror det på att Norge styrs av socialdemokrater, vars motiv är svåra att ifrågasätta.
För två veckor sedan kom utredningen Velferd og migrasjon – Den norske modellens framtid. Där konstateras att invandrare från Afrika och Asien har så låg delaktighet i arbetsmarknaden att det ger en allvarlig ekonomisk belastning. Halva vinsten med pensionsreformen – 30 miljarder norska kronor – kanske äts upp. Per Gudmundsson: Varför blir det inga rubriker om Norge? (Velferd og migrasjon. Den norske modellens framtid.)