Mange timer bag rattet pĂ„ motorvejene i selskab kun med gamle CD’er, man troede man kendte, men genopdager mens man synger med. Jeg troede kun jeg sang i badekarret og saunaen. Synsfeltet er snĂŠvrere, nĂ„r man bevĂŠger sig, skarphedsdybden er mindre. Man kan fĂ„ ideer. Man kan tĂŠnde piben, man mĂ„ godt ryge i min bil. Van Morrison er ikke medlem af de ateistforeninger, islam har pĂ„ sin samvittighed i Vesten. Lyt nĂŠrmere.
Some say why don’t you love your neighbours, Go ahead, turn the other cheek, But there’s nobody on this planet that can ever be so meek, And I can’t bleed for you, You have to do it your own way, And there’s no religion, no religion, no religion here today. – Van Morrison – No Religion Lyrics.
»Nedarvet foragt for kvinder«
Hvor Politikens anmeldelse af Hedegaards “Muhammeds Piger” (Lars Sandbeck) og Jyllands Postens (Dennis NĂžrmark) overvejende er debatindlĂŠg mod bogen og forfatteren, Sosun Sendis i Weekendavisen er neutral grĂŠnsende til berĂžringsangst, er SĂžrine Gottfredsens i KrD ikke bare den fĂžrste positive, det er ogsĂ„ den eneste der opfylder endnu en af en anmeldelsens krav: den potentielle lĂŠser har efter lĂŠsningen et tydeligt billede af, hvad bogen faktisk indeholder, emne, metode, kilder osv.
Lars Hedegaard har skrevet vigtig bog om islams kvindesyn. Den er barsk og visse steder ubĂŠrlig at lĂŠse, men den bĂžr fĂžre til stĂžrre erkendelse af afgĂžrende kulturforskelle .Hvis man gerne vil optrĂŠde i lĂŠkre talkshow og udtale sig til Politiken om sine kulturvaner, skal man ikke udgive en bog som denne. ” Muhammeds piger”, skrevet af historiker Lars Hedegaard , falder som syreregn over et politisk korrekt dansk blomsterbed.
Det er modbydelige, men uomgÊngelige overvejelser og vidnesbyrd, der findes i denne bog, og medmindre nogen sagligt kan tilbagevise Hedegaards pointer, er vi nÞdt til at lytte. Indtil videre kniber det dog med sagligheden, for mens ingen har kritiseret bogens dokumentation, er den blevet omtalt som unuanceret og ensidig. Og er den sÄ det? Ikke spor mere end sÄ mange andre kortfattede bÞger med et klart defineret tema.
Det er muligt, at Lars Hedegaard af og til formulerer sig tankelĂžst, men ikke desto mindre er det ham, der gĂžr en indsats for at forske i virkeligheden.Alt imens det pĂŠne selskab slĂ„r syv kors for sig, taler om gensidig forstĂ„else og lader tusindvis af kvinder i stikken. OgsĂ„ inden for dette lands grĂŠnser. Af SĂRINE GOTFREDSEN, Kristeligt Dagblad 5.4, ikke online, men prĂžv linket om et par dage eller kĂžb avisen. (Se ogsĂ„ Hedegaards miserable piger- anmeldelse af Hege Storhaug.
“VĂ„rt Nya Sverige”
I 1975 vedtog den svenske riksdag, at Sverige skulle vĂŠre “mĂ„ngkulturelt” – ikke parallelkulturelt med multiple monokulturer, som det jo sĂ„ blev. FĂžlgelig producerede Invandringsverket i 1980 denne propagandafilm, der ikke er rar at se, nĂ„r man ellers har varme fĂžlelser for Ernst-Hugo JĂ€regĂ„rd. Dens argumenter er hĂ„blĂžst agterudsejlet af tiden (vi tjener pĂ„ det, vores kĂžkken bliver mere spĂŠndende osv.) ikke mindst fordi arbejdskraftinvandrere blev aflĂžst af sĂ„kaldte flygtninge (som sjĂŠldent er det) og deres familier og familiers familer. Hvad kan man lĂŠre af den? Kunstere skal agte sig for politik, sĂ„ har man ikke sagt for meget. Man kan ogsĂ„ lĂŠre, at svenske politikere og journalister ikke har rykket sig mange centimeter mentalt siden de glade uskyldsdage i 1980. Linen lĂžbes helt ud. Til gengĂŠld er der kommet knap 2 millioner nye “svenskere” siden disse argumenter var gangbare, hvoraf alene 500.000 tilhĂžrer en vis autoritĂŠr sekt, der er mest kendt for at ville dominere enhver af en anden observans. Ingen generation har ĂŠndret landet hurtigere og mere radikalt i historisk tid, og uden at ville spĂžrge nogen om lov. Alene deres ord, var lov, modsigelse tĂ„ltes ikke, den var “anti-demokratisk” og hvem vil vĂŠre det? og nu er dissens alligevel 20 Ă„r for sent ude. Nu er alle i landet sĂ„ blevet gidsler for deres egenmĂŠgtighed. Bordet har fanget, de ansvarlige sidder med et kĂŠmpeansvar, ingen forestiller sig de nogensinde vil tage pĂ„ sig. En retrĂŠte kan ikke tĂŠnkes og Ernst-Hugo er fanget i en unĂ„dig tidslomme, han ikke slipper ud af. Et ubarmhjertigt selvportrĂŠt af en epokes selvgode galskab:
Svensk propagandafilm frĂ„n 1980, bestĂ€lld av dĂ„varande Invandringsverket (nuvarande Migrationsverket) vars syfte var “att skapa förstĂ„else för och nyttan av vĂ„r invandringspolitik”. Denna statliga propagandafilm visades i alla möjliga sammanhang, men vĂ€nde sig frĂ€mst till skolbarn.
