Først synger Muhammed Tahir Ul Qadri fra Minhaj al Quran en sang fra de varme lande for dansk TV 2, derefter synger han i en helt anden toneart for sit pakistanske hjemmepublikum fra minut 2:55. Da de er modsatte, kan begge sange ikke være sande. Man kan ikke på samme tid være ophavsmand til Pakistans blasfemilove og ikke, og der kan ikke være dødstraf for blasfemi og frafald og ikke. På urdu vil Tahir Ul Qadri slå enhver ihjel “som en hund”, der fornærmer eller forlader hans profet.

Norske kristne og jøder lyttede med på hele hans lange sang på Hotel Marriott forleden.(Tahir-ul-Qadri tror tilsyneladende, han har afluret hvordan et vestligt publikum skal tiltales, men enhver kan høre, at han smører så tykt på, at tilhørerne må undertrykke latteren. Han har bestemt ikke Tariq Ramadans gehør for at smøre naivisters øregange.)

Nordmændene så forpinte ud, de lignede det de var: gidsler. Og i morgen synger han den samme sang for Anna Mee Allerslev, Jakob Scharf og Rene Karpantschof den 11 september, et givetvis høfligt publikum, der højst vil rotere lidt uroligt på stolen. Will the real Tahir Ul Qadri please step forward ? Nå, ikke? (Da en kendt islamist kom til byen, Politikens journalist ved ikke hvad journalistisk hæderlighed er.) (HRS.NO: Løgner og henrettelser.)

klik for helskærm