Kristelige, danske dialogfætre arbejder for en stormoské

“Religionsdialog, hvad er der at snakke om?” spurgte den tidligere biskop i Roskilde, Jan Lindhart for nogle år siden. Jeg tror han var lidt religionspolitisk uopdateret. Selvom jeg ikke husker der nogensinde har “været behov for en stadig dialog mellem kristne og jøder i Danmark,” så befinder vi os nu i en dialogtid, der ikke eksisterede da Lindhardt blev præst i en mere mediterende tid.

I diplomatiet findes tommelfingerregelen, at så længe der snakkes, dræber man ikke hinanden. Derfor er dialogen meget vigtig. Det er mere underordnet hvad der snakkes om, bare der ikke bliver tavshed på linjen. Alligevel siges der noget forståeligt af Hr. Asmat Mojadeddi, Danmarks Muslimske Råd: “Her i samfundet har nogle politikere skabt flere grøfter end broer mellem muslimer og ikke-muslimer, derfor må vi vise at vi kan arbejde sammen.” Det kan godt afkodes, det kan f.eks. betyde at Pia Kjærsgaard har gravet grøfter mellem jøder og muslimer eller noget andet i den retning.

Personligt foretrak jeg de gamle, kedelige dage, hvor der ikke var ret meget at snakke om, som Lindhardt indledende antyder, men de kommer aldrig tilbage, som Mona Sahlin så rigtigt sagde. Det gør de ikke, fordi vi nu lever i tider med mange ‘fordomme’ og fordomme skal bekæmpes, og kamp kræver masser af dialog for ikke blive blodig.

Bag det tynde forhæng af ord findes mørket og volden, skibskatastrofer og pludselig død. Dét er ånderne, dialogfætrene og kusinerne vil mane bort med deres kodesprog, let truende og bebrejdende (islam), og undskyldende og retirerende (de kristne). 105.000 kristne dræber islam om året, ikke et ondt ord om det fra pastor Mads Christoffersen. Vi lever i mørkerædde tider, spagfærdige, let lurede folk taler på vores vegne. Vi ønsker overhovedet ikke nogen stormoske i Danmark, tak. Vi ønskede heller ingen masseindvandring, men til alt held for dialogfætrene så man stort på det syv gange Gallup- dokumenterede folkeflertal imod det fra 1983-2001.

En dialogkonference i København og Beirut med bla. de danske deltagere Prof. Jørgen S. Nielsen, Prof. Jakob Skovgaard-Petersen, Pernille Bramming, Imam Abdul Wahid Pedersen, Biskop Karsten Nissen, Domprovst Anders Gadegaard. – SE også Kirkefolk vil arbejde for, at vi får stormoskéer i Danmark.Konferencen vedtog en fælleserklæring. Her står der blandt andet:

”Vi forpligter os til at støtte hinandens indsats for at udvikle religiøse faciliteter såsom byggeri af moskéer og kirker. I København støtter vi specifikt Muslimernes Fællesråds bestræbelser på at bygge en stormoské”.

Virker MAD (Mutual assured destruction) på Iran?

Morten Things Malmø-nazister

Jeg har fotos, men når de ikke er dømt, og gerningen ikke er grovere, holder jeg dem for mig selv:

De två 18-åringarna kunde gripas efter att vittnen noterat registreringsnumret på en bil. De anhölls på fredagen skäligen misstänkta för grov skadegörelse men släpptes alltså senare samma dag. Stefan Dzudovic, född 1993, Goce Gjoreski, född 1994 Malmö tingsrätt, B 9501-12, Misstänkta för attacken mot judiska församlingen släppta

Gjoreski skulle være makedoner.Dr. phil Morten Thing kom med følgende ekspertanalyse af den antisemitiske chikane forleden, der allerede da den blev fremsat, var noget ude på Lars Tyndskids mark, hvor RUC jo også ligger. Havde den ikke drejet sig om de formodede gerningsmænd i Malmø, men om svenske højreekstremisme i almindelighed, kunne man ikke sige den noget på.

Årsagen kan være, at Sverige aldrig har haft et naturligt brud med nazismen, som man har i Danmark, mener dr.phil. Morten Thing, der forsker i jødisk historie på Roskilde Universitet.Nazisterne stod ikke over for et opgør efter Anden Verdenskrig, fordi Sverige ikke har været i krig som Danmark. Derfor har svensk nynazisme en ubrudt historie. Mange nazister… lang tradition for antisemitisme… var stærk allerede i 1800-tallet… stor modvilje mod jøderne fra de fastboende…Forskellen på indvandrerdebatten i Sverige og Danmark spiller også en rolle.

Det højreorienterede miljø i Sverige adskiller sig meget fra det danske. Dansk Folkeparti er pro-israelsk og har aldrig villet sige noget ufordelagtigt om jøderne, så de har været fredet her i landet. Sådan har det ikke været i Sverige, siger Thing. …Han tvivler på, at episoder som den i Malmø kunne ske i Danmark. Der har været tilfælde, men ikke i samme stil. Der er kun små nazistiske miljøer herhjemme, de udgør kun en lille kraft. Bombe mod Den Jødiske Forening i Malmø – Dr.phil. Morten Thing: “Årsagen kan være… nazismen”

Mange muslimer i Tyskland er gift med flere kvinder. Nogle er kun i stand til at financiere deres mini-harem takket være socialhjælpen. Juristen og forfatteren Joachim Wagner skriver om et følsomt emne. (Die Welt: Polygamie in der Migranten-Parallelgesellschaft, Snaphanens oversættelse.)

Det er en oprørende historie Ayse F kan fortælle, først fattet men så tårevædet. En historie om ydmygelse og vold: I 16 år var hun offer for en bigamist, uden at vide det. Hun er stadig gift med sin mand, en irakisk kurder. Hun var ‘uendeligt forelsket i ham” og de har fire børn sammen.

Først blev de civilt viet Bosnien. Begge levede af socialhjælp i Tyskland, men hendes mand havde væsentlige indtægter ved siden af fra kriminalitet. Hvis han af og til forsvandt i flere dage eller uger, skulle Ayse F. ikke interessere sig for det: “En kvinde skal ikke stille spørgsmål.” En dag fik hun et telefonopkald fra en ukendt kvinde, som fornærmede og krænkede hende på kurdisk. “Ved den hellige Koran” svor hendes mand, at hun var den eneste kvinde og beroligede børnene med at “jeres mor forestiller sig ting”.

En mange-årig odyssé gennem krisecentre begyndte på flugt fra en voldelig mand og telefonterror fra den mystiske kvinde. I begyndelsen af 2009 den modtog hun et brev fra ungdomsforvaltningen i Berlin, der meddelte at hendes mand ikke havde betalt underholdsbidrag for en hende ukendt kvindes børn.

Hun skaffede sig telefonnummeret på den anonyme kvinde, og lod i telefonen som om hun var en mand. Kvinden fortalte hende troskyldigt, at hun havde giftet sig islamisk med sin mand for mange år siden i en Berliner- moské. Et hårdt slag for hende og deres fælles børn, som nu har opdagede deres fars andet familieliv på en bærbar computer.

Der fulgte nu mange måneder med vold, ydmygelser og forsoninger, indtil hun i 2011 hun søgte om skilsmisse. Siden da har hun levet i konstant frygt for sin fraseparerede mand, fordi en kvinde efter hans opfattelse “ikke bliver skilt”.

Ayse F.: “Det handler om hans ære og ejendom.” Han også fortalt hende , at “en skilsmisse ved en tysk domstol ikke betyder noget. Så længe du ikke er islamisk skilt, er du min kone.”

Ayse F. var gennem et såkaldt imam-ægteskab blevet anden kone. Disse ægteskaber indgås i henhold til sharia. Eksperter i Neuköllnerforvaltningen skønner, at 10 til 20 procent af alle ægteskaber mellem muslimer kun indgås religiøst. De er juridisk ugyldige, men har i den muslimske kultur i samfundet undertiden en højere status end civilt indgåede ægteskaber.

Gennem disse imamægteskaber kan forbuddet mod polygami nemt omgås. Enhver som tror, at flerkoneri er kun en hobby for arabiske sheiker og magthavere i Golf-stater, tager fejl. Polygami er i hemmelighed en realitet for muslimske indvandrere i Tyskland.

Er 30 procent af alle arabiske mænd i Tyskland polygamister?

Ifølge iagttagelser af Claus Roechert, chef for Berlins politis afdeling 5, er polygami i det “arabiske samfund et almindeligt fænomen, især blandt libanesere og palæstinensere.” Den palæstinensiske behandler af unge lovovertrædere, Nader Khalil, skønner at 20 procent af hans venner i Berlin har en anden kone. Den libanesiske familieterapeut Abed Chaaban i Neukölln anslår, at 30 procent af alle etnisk arabiske mænd i Berlin er gift med to kvinder, – en muslimsk og en juridisk tysk.

Antallet af polygame ægteskaber er endda steget. Det er ikke et massefænomen, men det der langtfra isolerede tilfælde længere.

At der trods forbudet forekommer polygami i dette land, har fem årsager. For det første tillader Sharia polygami med op til fire koner. For det andet virker anonymiteten i det moderne samfund som en camouflage, der gør det nemmere at leve i flere ægteskaber.

For det tredje behøver manden ikke behøver at bekymre sig om udgifterne den anden kone, fordi staten overtager underholdspligten for hende og deres børn. For det fjerde er imamerne ligeglade ægtefællernes baggrund, hvis de bare har tillid til første, anden og tredje kone. Og for det femte: Religiøse ægteskaber bliver ikke registreret. De registreres kun i moskeens interne arkiv. Der er ikke noget centralt register for islamiske ægteskaber. Det betyder, at mænd kan gå fra moske til moske uden at nogen opdager, hvor ofte de bliver gift.

De polygame ægteskaber i dette land findes i to udgaver: I den ene er kvinderne af religiøse eller kulturelle grunde indforståede, i den anden, der er langt mere almindelig, er det andet ægteskab en hemmelighed. I kvindernes hjælpeorganisation Terre des Femmes registreres stadig oftere desperate kvinder, der er gået i en fælde.

At der i Tyskland i dag forekomme mini haremmer, skyldes at religiøse ceremonier er baseret på Sharia, og at nogle mænd hensynsløst drager fordel af sameksistensen mellem islamisk og tysk familielov. Næsten ingen imamer spørger inden før ægteskabet om mandes civilstatus.

Læs mere »

Annoncen er fra Amnesty og fremstiller de to SVP-politikere Ueli Maurer og Christoph Blocher som asylsøgere.

Unruly asylum seekers can be put in special centres, conscientious objectors and army deserters lose guaranteed refugee status and asylum applications can no longer be filed at Swiss embassies abroad.The measures take effect on Saturday.

The debate came as pressure is mounting on the government to reduce the number of asylum requests. Centrist parties have been taking an increasingly hardline policy approach following the example of the People’s Party. There have also been grassroot protests against asylum centres in several regions…..Both parliamentary chambers this autumn session also agreed in principle to reduce aid payments to asylum seekers.Asylum rules tightened amid leftwing opposition, Christoph Blocher, somalischer Flüchtling

From the belly of the iranian beast

Reza Khalili, author and former CIA spy, gives his analysis on the threat of Iran, their nukes, and the possibility of war. – Det er en meget, meget kompliceret og farlig tid vi går ind i. Den er ridset op her i en analyse, der er kritisk overfor Nethanyahus tale forleden: Bibi, Be Quiet — You’re Undermining U.S. Support for Israel:

The U.S. (currently) believes the risks from a pre-emptive strike outweigh the risks of waiting for sanctions to pressure Iran into ending its nuclear weapons program. The U.S. has made clear: It’s committed to preventing Iran from having nuclear weapons and all options are still on the table, but it believes additional public threats against Iran are counter-productive, and will only make it more difficult for Iran to back down.Many Israelis agree with the American risk assessment.

Instead of treading carefully in this complex situation, Netanyahu has: Stridently criticized the Obama administration, and demanded that the U.S. (and the world community) set public “redlines” (e.g., on “the size of Iran’s stockpile of close-to-bomb-grade uranium” ) which, if crossed, trigger an automatic American mlitary response.