“Global warming” er rigtignok ikke min kæphest, men jeg ved dog at temperaturen på jorden – målt ude fra rummet, hvorfra det skal gøres – ikke er steget en brøkdel af en grad de sidste atten år, og at FN’s klimapanel hvert 5. år  siger, at nu stiger den snart og i år 2100 er den i al fald steget. I min bog er det religion, en temmelig dyr en.

Nyvalg 22 marts 2015, spis knækbrød til

Hvis man ser svenske avisforsider, må man tro dommedag er nær. Mona Sahlin præsterede igår at udgyde: “Jag är uppriktigt upprörd och full av vämjelse. Ett främlingsfientligt och högerpopulistiskt parti har idag tagit riksdagen som gisslan. Demokratin står på spel.”

Hvis det står på spil allerede, er det bandt andet Sahlin, Socialdemokraterne og Moderaternas skyld for ikke at tale om svenske mediers. Det er dog ikke deres skyld, at deres uhyrlige indvandringspolitik ikke allerede har skabt flere, udenomsdemokratiske ekstremister. Hvor offenligheden har fungeret på dette område i Danmark, Norge, Frankrig, Tyskland og England efterhånden, har svenske journalister været en kæp i hjulet på et fungerende demokrati i de 20 år, jeg har fulgt “svensk indvandringsdebat” nøje.

De er grunden, til at dette indtræffer 10-15 år og 2 mio. indvandrere efter Danmark og Norge. Men en 7-10gange større indvandring, ville det have været at forvente tidligere, – hvis det altså ikke lige havde været for magtens stik-i rend-drenge, “vogterne ved gærdet.” Lad mig sige det civilliseret: Demokrati falder dem ikke naturligt.

Sahlin “vet  inte, med huru litet förstånd världen styrs,” for hun er den inkarnerede uforstand og hun har levet godt af det hele livet. Der kommer en anden regering og de gamle partier sejler videre på förnekelsens vindar, SD vokser og bliver rigtig, rigtig stort, for tilpas mange svenskere vil efterhånden ikke længere have sat deres land til udsalg for lavestbydende, og de vil ikke blive færre.

I forgårs stod de til over 16 procent. Det er fakta om dagen og fremtiden. Denne krise kan være det rene vand sammnelignet med de kriser, de gamle partier har sparet sammen til i de kommende år. Det bliver et svidende nederlag for Syvpartiet den 22.3, så meget kan man godt love allerede og det er på høje tid svenske riksdagsmedllemer begyder at leve i virkeligheden og opføre sig som demokrater og voksne mennesker..  Kulturjournalisten Carl Otto Werkelid er dejlig uhysterisk i Tankar för dagen:

Per Gudmundsson: En fjäder i hatten, jackpot och julafton för SD

De enda som inte behöver frukta ett nyval är Sverigedemokraterna. De kommer att utnyttja tillfället till att omvandla nyvalet till en folkomröstning om invandringen. Det är en taktik som har potential. Mellan 40 och 50 procent av valmanskåren tycker att det är en bra idé att strama åt invandringen. SD-företrädarna kommer att säga att valet är enkelt. På ena sidan står en budget som inte ens klarade sig genom riksdagen. På andra sidan minskad invandring….SD har också medvind i opinionen…. Opinionsinstitutet Sentio, som bäst skattade SD i valet, uppmätte SD till 16,4 procent i november.

Jeg havde en drøm

Af PFEP

Det har sikkert mange andre også haft, drømmen om rigdom, det gode liv eller bare hverdagslykken med familien.

Som dansk i Sverige bliver man efter en tid fædrelandsløs, Danmark taber sin uskyld, man kommer til at se på det gamle land med andre øjne og det har sin pris.

Svensk bliver man aldrig nogensinde, da disse kølige mennesker og deres kølige samfund, ikke lukker nogen ind på alvor og det uanset hvad de selv anser de gør af gode gerninger for verden.

Man bliver ligesom lidt kosmopolitisk med årene og ser, oplever og reflekterer over livet på en anden måde, væk er de snævre betragtninger der enten går i takt med nationalfølelse eller for den sags skyld får blodet til at rulle lidt hurtigere, når nogen udmærker sig.

Jeg prøvede politikken et par år i Sverige, havnede i den lokale kommunestyrelse på en åben liste, da nogle havde skrevet mig op for SD. Det var en oplevelse der har ændret mit syn på både livet og demokratiet.

At repræsentere SD i Sverige har konsekvenser, der findes et stor mediemæssigt og politisk apparat parat til at kaste sig over mennesker med afvigende politisk holdninger og det tager ikke lang tid inden denne apparat ruller igang

Jeg kan skrive mængder om, hvordan det fungerer i Sverige, men vil begrænse mig til at bare nævne nogle af de sager man kan blive udsat for. Det går fra bagvaskelse i medierne, trusler gennem SMS, på e-post og regelrette dødstrusler fra forskellige grupper/personer der tilsyneladende repræsenterer en slags had der er godkendt af både medier og myndighederne, der desuden udfører  hacking på et højere plan.

Der er vel ingen ved sine fulde fem der tror at al den e-post fra forskellige SD-politikere der vises i medie, er noget berørte personer frivilligt har gået med til?

Det nytter ikke at politianmelde selvom der findes beviser der kan lede til navngiven person.

Det findes i dag i Sverige en slags efterretningsorganisation, som i realiteten overgår Socialdemokratiets Interna Byrån (IB), der gennem angivere og informatører bedrev kvalificeret spionvirksomhed mod anderledes tænkende og havde et stort kartotek over mennesker med forbudte meninger. Det blev afsløret i 1973.

En lignende virksomhed drives i dag i Sverige gennem EXPO og de virker allierede med den berygtede ”Research Gruppen” der under millionærkommunisten Robert Aschberg, registrerer og chikanerer mennesker.

Denne virksomhed der delvist betales af skattemidler og lignende, anvendes flittigt af medie der uden kildekritik videregiver information om udpegede personer.

Det er et demokratiske havari, men hvad jeg personlig er urolig for er at det i Europa, specielt i Sverige, foregår en massiv ”bashing” af partier og mennesker der på forskellige måder viser sin kærlighed for det egne landet og anser der findes for meget Islam i Europa.

Hvis de kommer lykkes at trænge de nationale tilbage fra politisk indflydelse, med retorik der peger på både rasisme og fascisme, kan der vokse frem rigtige fascister i kølvandet på de nationale partier.

De der for eksempel i Sverige anvender ord som racister, nazister og lignende mod et egentlig nationalt parti midten som SD og eventuelt lykkes med at stille SD uden for politikken, ved ikke hvad de gøder jorden med og risikoen for at det kommer et rigtigt fascistparti i Sverige er dermed overhængende. Et parti der kommer til kræve hævn over politikere og debattører og sandsynligvis vil gennemføre omfattende repatriering af store grupper mennesker.

Det kommer sandsynligvis ikke til at blive en slags sekterisk fascisme med loger og hemmelige selvskaber som i trediverne i Tyskland, men nok mere i en form, der kommer bruge hele mediespektret professionelt med resurser og et mål.

Denne udvikling ses lidt overalt i Europa i dag og Gud bevare os for en genfødt fascisme og de konsekvenser dette kan få i Europa.Dette er hvad jeg har været urolig for under en tid og jeg er sikkert ikke den eneste med denne frygt.

PFEP