Henryk M. Broder skriver om PEGIDA i Die Welt: Fest des Wahnsinns. (Snaphanens oversættelse og foto. Enkelte passager udeladt)

Med Pegida vokser det fra hinanden, som ikke hører sammen: På den ene side, politikere, på den anden det “dumme folk”

Hvor vi har pustet os op af overlegenhed når valgresultaterne i andre lande blev annonceret. Hollænderne med deres Geert Wilders. Franskmædenes Marine Le Pen! Beppe Grillo i Italien, Pia Kjærsgaard i Danmark, Nigel Farage i Storbritannien, Sverigedemokraterna i Sverige, Vlaams Belang i Belgien, Golden Dawn i Grækenland – hvor som helst i Europa nærmede “højreorienterede populister” sig magten, og vi, vi kunne ikke tro det. Vi blev chokerede, forfærdede,  vi væmmedes.

Og da schweizerne stemte for at forbyde minareter i deres land og begrænse indvandringen, råbte vi over vandfaldet ved Schaffhausen til dem: Nej, kære schweizere, I ødelægger jeres demokrati!

Vi opfører os som en nonne på Reeperbahn, som prædiker moral for ludere. Og vi fortalte alle, hvordan de skal opføre sig – nemlig ligesom vi gør! Med vores integrationskommissærer, vores tolerance, vores velkommende kultur. Og nu er låget røget af. Først AFD, så Pegida. Som om Godfred af Bouillon er genopstået og med sine tropper vil erobre Jerusalem.

“I Tyskland er der demonstrationsfrihed. Men der er ikke plads til propaganda og bagvaskelse af mennesker, der kommer fra andre lande for at hjælpe os,” sagde kansler Merkel. Alle bør “passe på ikke at blive udnyttet af initiativtagerne til disse demonstrationer.”

Lederen af SPD i Forbundsdagen, Thomas Oppermann, sagde: “De er ikke patrioter, de er nationalister og racister, der lukrerer på folks frygt og vil splitte samfundet.” NRW’s indenrigsminister Ralf Jäger, også SPD, ser “nynazister i nålestriber” i aktion.

Det, vi har været vidne til i Tyskland i nogle måneder, er en festival for vanvittige, hvis vigtigste kendetegn ikke er vanvittige småborgere, ikke nationalister og ikke racister, bestemt ikke nazister i nålestriber, men alvorlige og statsmandsagtige politikere, der ligesom feudalherrer i slutningen af det 18 århundrede ikke ønsker at dele deres magt og privilegier med nogen. Den demokratiforståelse, de lægger for dagen er ikke dynamisk, men statisk. Demokrati, ikke som “work in progress,” men som en endelig tilstand.

Så hvad gør den politiske elite så rasende, at den glemmer sin opgave at tjene folket og i stedet kræver lydighed? Det er arrogancen der vil vogte mod menigheden, den dyb foragt for de “folk derude i landet”, som altid opfordres til at involvere sig, men ak, når de virkelig gør!

De mennesker derude i landet er bestemt ikke dumme. De har måske aldrig set en film af Steven Soderbergh eller læst en bog af Richard David Precht, men de aner at noget er falsk, patetisk og løgnagtigt. De har en mistanke om, at noget er galt, når de igen og igen får at vide igen og igen, at der ikke er nogen “fattigdomsindvandring”, men de ser og hører hver dag, at kommunerne ikke kan klare det ikke-eksisterende problem. Det samme gælder for islamiseringen. [..]

Heinz Buschkowsky, borgmester i Neukölln, har i årevis talt om, hvad der er sket i hans bydel. I Neukölln bor der 320.000 mennesker – lige så mange som på Island – “heraf 140.000 fra alverdens lande”. Især i skolerne foregår der en kamp imod “fundamentalisters forsøg på gradvis erobring med det formål at skabe en anderledes social orden end den, som vi kalder vestligt demokrati”.

Og når han kigger ud af vinduet fra borgmesterkontoret”, så domineres Donau og Karl-Marx-Straße af traditionelle muslimske klæder: læs”indhyldelse i slør”. Der så “helt anderledes ud for fem år siden,” skriver Buschkowsky skriver i Hovedstadsbrevet den 17. december.

Er denne mand en “ængstelig borger,” en “nationalist” og “racist”, eller måske en “nazist i nålestriber”? Eller bare en realist, der kalder de faktiske omstændigheder ved deres navn? Om fem år, hvis det ser ud i Dresden som i Neukölln i dag, og i Neukölln som i Islamabad, vi ved mere.

“Hvad sker der egentlig med jer?”

Hele talen i tekst Gauland: Rede zu steigenden Flüchtlingszahlen,17.12.2014 Han hanvender sig til venstrefløjen i Brandenburgischen Landtag