På Radio 24 7 kan man høre the the Stand-off fra Frankrig. Jeg var tvunget til at slukke, jeg er for følsom til så megen underinformeret journalistksnak. Der er så meget “Breaking jihad” nu, at kvalmepunktet er nået. Hebdo, Montrouge i går (en slægtning til brødrene) og Vincennes i dag.

Man tænker på, om det er denne eller næste gang, de forskellige franske befolkninger falder i struben på hinanden. Jeg siger det, mange tænker det.

Radio 24 7 er udmærket mht. hvad der konkret foregår, men det er indsovset i den evige Bonnichsen, Amnesty International og journalistbemærkninger som: “Frankrig er i krig med terrorismen, ikke med islam, som er en fredelig religion.”  Ja, over for dem, der underkaster sig.

Vores forfædre var altså i krig med taktikken Blietzkrieg, Ubådstaktikken, Goebbels’ propaganda, gaskamre i Polen og Enigma, nazisternes kodemaskine. ikke med den nazistiske statsreligon og ideologi, nazismen. Fool me not.

Jo, vi er i krig med islam og en uvis mængde muslimer, ikke så helt ringe en del, desværre.  Det går så relativt langsomt, så vi kan bildes ind, vi ikke ser det vi ser. Det særlige ved vores situation, er at vore ledere har givet vores fjender statsborgerskab og lommepenge, hvad nazisterne – altså mine forældres nazister – mildt sagt ikke fik.. Selv nogle politikere kan se, det er og navnlig bliver pivegalt, så jeg forventer ikke en præmie fra Christiansborg for denne analyse. At fastholde deres helt uomtvistelige skyld, bliver aldrig populært.

“Det meget stærkt højreorienterede Front National”, ønsker dødsstraffen genindført. “Det er den ultimative menneskerettighedskrænkelse” messer Amnesty videre. Undskyld, disse mennesker, som vores politikere har givet stasborgerskab, fører krig mod os og slår os ihjel. Bør vi ikke slå vores fjender ihjel i, hvad de selv opfatter som en krig?

“Nej, for de kan være i krig med os, men vi er ikke i krig med dem.” Det er lidt synd for morderne, de har røget for meget hash, de mener det i virkeligheden ikke, mener de pseudokristelige Amnesty i virkeligheden. Vi må ikke krænke mordere. Der dør nogler  bøsser, jøder og kunstnere, men der er jo ikke ret mange bøsser, jøder og kunstnere i denne verden. Det er niche-dødsfald.

Naturligvis bør der være dødsstraf for terrorisme og massemord – krigshandlinger – i et sundt samfund, men vi er for mange leddeløse personer og røde madammer m/k her i blandt en hel del danske journalister, og de har til hensigt at tabe den krig, de har påført os.

De elsker også døden på deres egen pædagogseminarium-agtige måde. Ikke ved dødsstraf, men den andre påfører os. Der kommer dødsstraf i Europa, når mange nok er døde. Indført på en bagvendt måde af SF’ere, Radikale og DE Forenede Multikulturpartier. Hvilken politisk bedrift, hvilke genier!

Store flertal i Gallupper i Frankrig, Tyskland og England viser en tydelig afsky for islam. Vi – og navnlig europæiske politikere – trækkes langsomt nærmere og nærmere mod sandheden time. Mere og mere vil de lyve om det, enhver ser, for de har hidtil ignoreret den store opinion mod islam. Krigen er derfor deres og ingen andens.

Jeg måtte flygte fra Radio 24 7 for ikke at få mæslinger af irritation, i det efterfølgende program truede de endda med nulliteten og ‘kulturpersonligheden’ Michael Jeppsen, en person blottet selvkritik, der skal gøre det ud for vor tids Karl Bjarnhof, Christian Kryger og Jørgen Thorgaard. Sammenlign dem og du har et billede af, hvor brat det er gået tilbage for Danmark.

Jeg skal pakke kuffert og vaske tøj til Tyskland. Livet består af opladere og batterier og en enkelt tandbørste, ser jeg. Logistik. Farvel, “Danmarks borgerlige radio.” NU forberedelser til autobahn und sauerkraut.