24
jul
Seneste opdatering: 24/7-15 kl. 1816
4 kommentarer - Tryk for at kommentere!

__b_0e56a67dcb55c5990620b40a6b5679aeFrederica Mogherini er EU’s h√łje repr√¶sentant for udenrigs anliggender og sikkerhedspolitik, ¬≠hun er alts√• en slags EU’s udenrigsminister og EU-kommissionens n√¶stformand, men ikke folkevalgt. Hun har for nylig udtrykt EU-kommissionens fremtidsvision for Europa i klare vendinger. Og det viser sig, at man √łnsker mere politisk islam og dermed sharia indf√łrt i Europa.

Da de forskellige “nationalstater” ikke l√¶ngere har deres egen identitet, og da Europas borgerlige og kapitalistiske system er racistisk, b√łr det abrogeres. I stedet skal vi inkludere os selv i en ny multikulturel relativisme, som st√•r p√• skuldrene af kulturradikalisme og islams politisk-religi√łse system. (ironi kan forekomme)

Jeg ved ikke om hun har nogen anelse om, at politisk islam ikke tolererer andre politiske og religi√łse systemer, men det lyder som om, hun taler for, at Europa’s identitet i fremtiden b√łr v√¶re muslimsk. If√łlge hendes uddannelse burde hun vide, hvad islam er for en st√łrrelse, men der er m√•ske er s√¶rlig vinkel p√• det, som vi bliver n√łdt til at beskrive n√¶rmere i dette¬†essay.

Frederica Mogherini er f√łdt i 1973 i Rom i Italien. Hun har studeret statskundskab og har en doktordisputats i politisk filosofi fra et Erasmus Program i Aix-en-Provence med en afhandling om “Forholdet mellem religion og politik i islam.” S√• hun ved m√•ske, hvad det drejer sig om.

I 1988 blev Mogherini medlem af ungdomsorganisation af Partito Comunista Italiano, PCI. Efter opl√łsningen af partiet i 1991 blev hun i 1996 medlem af Partito Democratico della Sinistra, PDS, som var en omformning af PCI. I 2001 blev hun medlem af Venstredemokraterne, Democratici di Sinistra, DS, som var et demokratisk socialistparti.

Fra 2003 begyndte hun at arbejde i dette partis udenrigssektion, hvor hun besk√¶ftigede sig med Afghanistan, Iraq og Mellem√łstens fredsprocess. Sidel√łbennde har hun samarbejdet med The Party of European Socialists (PES) og Socialist International (SI). Federica Mogherini er nu medlem af Det demokratiske Parti, Partito Democratico, PD, som er et socialdemokratisk¬†parti. Hun blev valgt til det italienske parlament i 2008, og blev udenrigsminister i Italien februar 2014.

Det er i lyset af denne politiske baggrund, at vi m√• forst√•, hvad det er, hun nu siger om Europas fremtid. I en tale i Bryssel for et par uger siden.¬†“Call to Europe: Islam in Europe” kom hun med f√łlgende kulturmarxistiske udgydelser:

“The idea of a clash between Islam and the West ¬≠ a word in which everything is put together and confused ¬≠ has misled our policies and our narratives. Islam holds a place in Western societies. Islam belongs in Europe. Its holds a place in Europe’s history, in our culture, in our food and ¬≠ what matters most ¬≠ in Europe’s present and future…

As Europeans, we should be proud of our diversity. The fear of diversity¬†comes from weakness, not from a strong culture…With the European project, after World War II, not only we accepted diversity: we expressed a desire for diversity to be a core feature of our Union. We defined our civilisation through openness and plurality: a mind-set based on blocs does not belong to us…

Some people are now trying to convince us that a Muslim cannot be a good European citizen, that more Muslims in Europe will be the end of Europe. These people are not just mistaken about Muslims: these people are mistaken about Europe… they have no clue what Europe and the European identity are…

The so-called Islamic State is putting forward an unprecedented attempt to pervert Islam for justifying a wicked political and strategic project. Daesh is Islam’s worst enemy in today’s world. Its victims are first and foremost Muslim people. Islam is a victim itself…

I am not afraid to say that political Islam should be part of the picture. Religion plays a role in politics ¬≠ not always for good, not always for bad. Religion can be part of the process. What makes the difference is whether the process is democratic or not. That is what matters to us, the key point…

Inclusiveness can be the key to our success ¬≠ both when we talk foreign policy and when we deal with our home affairs…We need to pass a cultural message, to lay the basis for our political message: any attempt to divide the peoples of Europe into “us” and “them” brings us in the wrong direction. The migrants and us. The Muslims and us. The Jews and us…

We learnt from our history that we all are someone else’s “other.” The fear of the other can only lead us to new conflicts.”

Denne svada minder os om, at EU har en meget lidt omtalt (l√¶s skjult) agenda fra 1995, som hedder “Barcelona-erkl√¶ringen”¬†om fri indvandring og bev√¶gelighed til Europa af muslimer fra 9 muslimske lande. Det er altsammen beskrevet af Bat Ye’ or i bogen Eurabia -The Euro Arab Axis, 2005.

Samhandlen (læs oliehandlen) med de islamiske lande er vigtigere for EU end de værdipolitiske problemer, der uvægerligt vil opstå mellem islam og den europæiske befolkning.

Det interessante er at FM ikke er klar over, at det er islam som deler¬†Europa i “os og dem.” I islam skjuler man ikke sin plan:

“Vi vil besejre¬†jeres Rom, bryde jeres kors og g√łre jeres kvinder til slaver med tilladelse¬†af Allah.”

Adskillelsen mellem “os” og “dem” er ikke en vigtig politisk sag i det¬†borgerlige Europa. Vi m√łder faktisk kun denne dualisme, som en politisk¬†anklage fra venstrefl√łjens kulturmarxister, der dagligt tr√¶kker dette
racisme kort op af lommen. “Os og dem” -udtrykket tilh√łrer venstrefl√łjens¬†terminologi, og ikke det borgerlige Europas terminologi.

Der, hvor adskillelsen mellem “os” og “dem” er et politisk-religi√łst dogme,¬†som kr√¶ver d√łd over j√łder og vantro, er blandt ortodokse muslimer, fordi det¬†er Allah’s befaling i Koranen, som ser “dem” som aber og svin.

EU politikerne m√• p√• nuv√¶rende tidspunkt v√¶re klar over, at muslimsk masse¬†emigration fra Mellem√łsten og Nordafrika i l√łbet af dette √•rhundrede vil¬†drukne os. √Örsagerne er krig, overbefolkning, universelle¬†menneskerettigheder, gener√łse velf√¶rdsydelser og h√•bet om et bedre liv i¬†Europa.

Det st√•r i islams politisk-religi√łse tekster, at muslimer kun m√• emigrere¬†til de vantros lande, hvis de samtidig g√łr alt for at udbrede islam.¬†Muslimer m√• ikke bos√¶tte sig blandt vantro uden at missionere. Derfor kan¬†muslimer ikke integreres eller inkluderes i vore lande.

Det er h√łjst besynderligt at en “islamforsker” som Frederica Mogherini med¬†et Erasmus Diplom om religion og politik i islam er i stand til som en¬†papeg√łje at gentage de usande udtalelser fra uvidende politikere overalt i¬†verden fra Obama og nedefter, at ISIS ikke har noget at g√łre med islam. Hun¬†siger, at de har perverteret islam, at de er islams v√¶rste fjende, og at¬†islam er deres offer.

Selvf√łlgelig har Asger √Ömund gennemskuet tilf√¶ldet Mogherini i “Unionen er¬†stend√łd”¬†(Berlingske 16. juli 2015):

Den k√¶kke Federica har netop p√• EUs vegne udtalt, at politisk islam har en¬†fremtid i Europa. Islam er som bekendt en politisk bev√¶gelse, hvis partichef¬†har ligget syv fod under jorden de sidste 1.400 √•r. Som erstatning er¬†politisk islam forsynet med tusindvis af pr√¶dikanter, spindoktorer og¬†ordf√łrere, der gennem tortur, henrettelser og undertrykkelse s√łrger for, at¬†alt forbliver n√łjagtigt som den dag, den k√¶re leder stillede sandalerne.¬†Mogens Lykketoft vugger blidt i Mogherinis trygge favn. Forh√•bentlig er han¬†den eneste.

En dag f√•r vi nok at vide, hvem politikernes kilder egentlig er. Jeg har¬†desv√¶rre ikke tid til at efterforske det lige nu. Men som tiden er g√•et, er¬†ISIS blevet mere og mere popul√¶r overalt i den muslimske verden, “fordi¬†deres islam er mainstream¬≤, som Peter Zichau s√• rigtigt siger p√• Snaphanen.

Det er vigtigt at v√¶re klar over, at et kalifatet if√łlge islams tekster skal¬†f√łre krig, jihad, mindst √©n gang om √•ret, erobre land og tage krigsbytte.

Lad os nu g√• tilbage til Frederica Mogherinis kulturmarxistiske dr√łmmes¬†ophav. Hun endte sin tale i Br√ľssel med at sige: “The fear of the other can¬†only lead us to new conflicts.”

Vi m√• derfor se lidt n√¶rme p√• hele ideologien omkring forestillingen om “den¬†anden.” Jeg siger udtrykkeligt ideologi og ikke filosofi, fordi disse tanker¬†stammer fra kulturmarxistisk politik, og derfor er ideologi.

De tilh√łrer ikke en spirituel ikke-dualistisk filosofi, hvis opgave er at¬†l√łse problemet om “selvet og den anden”, “subjekt og objekt”, “jeg og¬†omverden” (kaldet omverdensproblemet) og “os og dem” dvs. en l√łsning af¬†adskillelsens problem.

Dette er nemlig buddhisters oprindelige livsopgave: At v√•gne op fra¬†illusionen om adskillelse ¬≠ dvs. at l√łse omverdensproblemet. Buddha sagde,¬†da han v√•gnede ved lyset af morgenstjernen: “Jeg skinner.”

Den politisk ideologiske identitetsforskel, som kulturmarxismens kritiske teori bruger som en racistisk anklage i værdipolitikken mod de kulturkonservative er betydningen af at være forskellig fra eller fremmed for (læs som ikke vedkommer) deres egen identitet eller andres sociale identiteter.

Anklagen g√•r ud p√• at “den anden” opfattes som ulig eller det modsatte af at¬†v√¶re “os.” Pointen i anklagen er derfor, at de kulturkonservative¬†ekskluderer de, der ikke passer ind i deres egne v√¶rdipolitiske sociale¬†normer.

Den tyske filosof Friedrich Hegel (1771-1831) var en af de f√łrste som¬†omtalte “den anden.” Edmund Husserl (1859-1938) brugte ogs√• ideen om “den¬†anden” i sin f√¶nomenologi. Jean-Paul Sartre (1905-80) havde den ligeledes¬†med i sin dialektik, da han beskrev, hvorledes verden √¶ndre sig ved n√¶rv√¶ret¬†af “den anden”. “Helvede ¬≠ det er de andre” (“L’enfer, c’est les Autres.”),¬†skrev han i Lukkede D√łre. Digteren Arthur Rimbaud (1854-91) var den f√łrste¬†som sagde “Je est un autre” (jeg er en anden).

Simone Beauvoir (1908-86) gjorde brug af ¬†“den anden” i sin bog Det andet¬†k√łn, hvor hun henviste til Hegels herre-slave dialektik som et sidestykke¬†til forholdet mellem mand og kvinde. Den franske psykoanalytiker Jacques¬†Lacan (1901-81) brugte udtrykket “den radikale anden.”

Udtrykket “den anden” eller “de andre” er indg√•et i kulturdebatten som en¬†almindelig vending. Her kommer nogle s√¶tninger fra den norske forfatter Karl¬†Ove Knausg√•rds artikel “Anders Breivik var en af os”:

Verden er fuld af mennesker, der ikke f√łler empati med “andre”.¬†Jeg t√¶nker p√• “den andens” n√¶rv√¶r i os selv.¬†Det er i “de andres” blik, vi bliver til, og det er i vort eget blik,¬†“andre” bliver til.¬†Han s√• ned, skjulte sit blik og sit ansigt, det √łdelagde ¬≤den anden¬≤ i ham.¬†Den forn√łdne afstand til ¬≤den anden¬≤ er tilg√¶ngelig i kulturen.¬†Afstand til “den anden” er ingen entydig st√łrrelse, hvilket bortvendthed¬†heller ikke er.

Begrebet ‚ÄĚden anden‚ÄĚ er alts√• en ganske almindelig betegnelse i moderne kulturdebat og filosofi. Det kan udstr√¶kkes til at betyde ubevidst, tavshed og noget skjult i sproget – det usagte. Der er ogs√• en tendens til relativisme, fordi man ignorerer almindelige enkle kendsgerninger.

Pr√¶sident Bush‚Äôs sp√łrgsm√•l efter 9/11 ‚ÄĚWhy do they hate us?‚ÄĚ kan lyde som om det er ham, der skelner mellem ‚ÄĚos og dem‚ÄĚ, men den, der kender islam ved, at dette ‚ÄĚos og dem‚ÄĚ er to uforenelige st√łrrelser i Koranen, hvor der kun findes muslimer og ingen andre. For i islam er vi alle f√łdt som muslimer. Derfor er de vantro frafaldne, og frafaldne skal d√ł.

Grundl√¶ggeren af post-kolonialismens kritiske teori Edward Wadie Said (1935-2003) brugte den til en kulturmarxistisk kritik af Vesten i sit meget indflydelsesrige v√¶rk Orientalism. Dette v√¶rks n√•desl√łse anklage mod Vesten blev et meget vigtigt led i ‚ÄĚden store march gennem institutionerne‚ÄĚ. Studerende i tibetansk religion, kultur og kunst har fortalt mig, at man selv i deres fag overhovedet ikke kan komme uden om dette v√¶rk. Det er meget s√łrgeligt.

Said var um√•delig h√•rd i sin kritik af Vestens akademiske forskning om¬†√ėsten. Is√¶r var han barsk i sin kritik af Bernhard Lewis. Men heldigvis har kritiken af Said selv af betydelige forskere som Albert Hourani, Robert Graham Irwin, Ibn Warraq, Nikki Keddie, Bernard Lewis og William Montgomery Watt ogs√• v√¶ret skarp.

Sagt mildt medf√łrte Orientalism som kritisk teori (l√¶s kulturmarxistisk propaganda) nogle meget uheldige konsekvenser og en ufuldkommen redeg√łrelse af Vestens videnskabelige l√¶rdom om Orienten. Robert Graham Irwin kaldte Said’s Orientalism for: “Malignant charlatanry, in which it is hard to distinguish honest mistakes from willful misrepresentations.”

Said mente, at Vestens humanistiske forskere skabte rammen ‚ÄĚos mod dem‚ÄĚ for at udtrykke, at vor civilisation er kendt og accepteret og ‚ÄĚde andres‚ÄĚ er forskellig og fremmed. Denne struktur, som skelner mellem ‚ÄĚos og dem‚ÄĚ opfattede han som krigerisk, konstrueret og s√łgt. Det er en vaske√¶gte kulturmarxistisk anklage mod vor kultur (why do they hate us?).

Said fastholdt, at disse strukturer vedbliver med at forme vore nationale og internationale relationer på en måde, som er stik modsat en bestræbelse på at harmonisere forholdet mellem de forskellige kulturer. Det er klart, at Said til trods for sin egen palæstinensiske baggrund ikke havde en kvalificeret viden om islam. Han var uddannet som kritisk teoretiker i vesterlandsk litteraturhistorie.

Den kulturmarxistiske definition af imperialisme siger, at det er etableringen og videref√łrelsen af ulige √łkonomiske, kulturelle og territoriale forhold mellem stater baseret p√• dominans og underordning. Det er en underordning af ‚ÄĚandre‚ÄĚ grupper af mennesker for at udnytte deres ressourcer.

Skabelsen af ‚ÄĚden anden‚ÄĚ g√łres ved at fremh√¶ve hans svaghed for at kunne legitimere den st√¶rkes ansvar for at uddanne eller civilisere den svage. Edward Said fremh√¶vede, at det at ‚ÄĚandeng√łre‚ÄĚ marginaliserede grupper racem√¶ssigt, etnisk, religi√łst eller geografisk var en m√•de, hvorp√• vi fremh√¶ver vor egen magtfuldkommenhed.

Men det er et fortegnet billedet af vor civilisation og kultur, at beskylde Vestens samfund for at ‚ÄĚandeng√łre‚ÄĚ og fratage andre kulturer og civilisationer deres v√¶rdi for at fremh√¶ve vor egen kultur og civilisation. Men Said troede ikke p√•, at Vestens gamle kultur kunne forst√• andre folkeslag og deres evne til intellektuelt, √łkonomisk og politisk at bidrage til det globale samfund.

Frankfurterskolens psykologer og samfundsteoretikere, Michel Foucault og andre postmodernister argumenterede p√• samme m√•de som Said, at det at ‚ÄĚandeng√łre‚ÄĚ har at g√łre med at indbilde sig en magtfuldkommenhed ved at fremh√¶ve sin viden for at opn√• en politisk dominerende status.

Igen og igen ser vi, at det at ‚ÄĚandeng√łre‚ÄĚ er en etnocentrisik anklage. Man anklages for at mene, at ens egen etniske gruppe er bedre eller h√łjerest√•ende i forhold til alle andre, hvorfor man har en tendens til at bed√łmme andre etniske grupper i overensstemmelse med sin egen m√•lestok.

Jeg kan ikke opfatte dette som humanistisk videnskab, men kun som kulturmarxistisk politik. Det er ideologi og revolutionær propaganda. Man kritiserer den hvide mands judæisk-græsk-romerske civilisation og videnskabelige metoder, for at kunne erstatte dem med et nyt menneske og et nyt multikulturelt verdenbillede.

Det smager lidt af at fors√łge at l√łse omverdensproblemet og sprogets dualistiske problemer, men det er blot falsk varebetegnelse. Det er ikke den m√•de man l√łser adskillelsens problem p√•. Det er ikke den m√•de man inkluderer p√•.

Der er imidlertid andre postmodernister som f.eks. Alison Mountz, der har en alternativ forst√•else af det at ‚ÄĚandeng√łre‚ÄĚ nogen. Disse postmodernister fors√łger modsat post-kolonialisternes negative kritik at give en positiv kritik af ‚ÄĚden anden‚ÄĚ. De ser nemlig det at ‚ÄĚandeng√łre‚ÄĚ nogen som en v√¶rdis√¶ttelse af ‚ÄĚden anden‚ÄĚ, fordi ‚ÄĚden anden‚ÄĚ, som f√łr var ‚ÄĚudenfor‚ÄĚ nu inddrages eller inkluderes i vor egen gruppe.

Vi har mange gange siden ungdomsopr√łrets tid h√łrt s√¶tningen: ‚ÄĚEn fremmed er en ven du ikke har m√łdt.‚ÄĚ I dag er det blevet os klart, at dette bon mot er det rene vr√łvl. Var Andreas Behring Breivik en ven, som de unge p√• Ut√łya endnu ikke havde m√łdt? Islamiske jihadister og terroister er heller ikke venner, som de vantro ikke har m√łdt.

Kunne man sige: ‚ÄĚEn anden er en ven du ikke har inkluderet.‚ÄĚ Nej det kan man heller ikke. For sharia islams ortodokse muslimer m√• og vil ikke inkludere sig i vort samfund. De bestr√¶ber sig p√• at oprette deres eget islamiske parallel samfund i det samfund, som de emigrerer til. Vor menneskeskabte love, ja hele vort demokrati er ulovligt, fordi det ikke retter sig efter islams sharia og Allah‚Äôs budskab.

Tilslut kunne jeg t√¶nke mig at sp√łrge kulturrelativisterne, om en ‚ÄĚislamofob‚ÄĚ og islamkritiker som jeg er en ven, som de endnu ikke har inkluderet. Jeg ved jo fra det fam√łse Martin Krasnik interview med Lars Hedegaard og andre lignende tilf√¶lde, at Hedegaard bestemt ikke er en ven af de kulturradikale, selv om de har m√łdt ham.

Andre essay’s af Tim Pallis p√• Snaphanen

0 0 vote
Article Rating


Don√©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

4 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Peter Zichau
Peter Zichau
5 years ago

Det er, n√¶st efter islam, kulturmarxisterne der opererer mest med begrebet “dem og os”… Det ligger i hele deres eksistensberettigelse. F√•r de ikke deres vilje, smadrer de hele gaden og truer alt og alle med div. afskyeligheder. Nu pr√łver de s√• at tale borgerlighedens sprog om inklusion og fredelig sameksistens, hvilket er selve borgerlighedens √łnskede endem√•l. Her g√łr borgelige og kulturkonservative s√• bare opm√¶rksom p√•, at alt har en gr√¶nse, hvis et s√•dant m√•l skal opfyldes. Men den g√•r ikke..! Alle skal v√¶re med, uanset hvad. Du m√• godt v√¶re med p√• fodboldholdet, selvom du kun vil tage med h√¶nder..?!… Read more »

Steinadler
5 years ago

Det er et ganske vesentlig poeng her at det opprinnelige begrep om det eller den “andre” i den moderne epoken, preget av kritisk rasjonalisme, har blitt kapret av postmoderne falskmyntere. Det opprinnelige poeng var at dette eller denne “andre” eksisterer som i siste instans irreducibelt fenomen som ikke lar seg inkorporere. Det handlet om erkjennelse av den rasjonelle tankens og forst√•elsens grenser, som hos Freud med hans forestillinger om “det ubevisste”, og hos Lacan “Det Store Andre”. Eksistensen og anerkjennelsen av dette “symbolske andre”, av at ikke alt lar seg inkorporere – og “inkludere” – var og er en forutsetning… Read more »

River
River
5 years ago

Tænker på hvor enkelt det meste kan udtrykkes i begreber fra Bibelen med godt og ondt.

Peter Buch
Peter Buch
5 years ago

Ja, det synes ogs√• som om hele fort√¶llingen om forskellige magthavendes forskellige prioriteringer, en p√¶n del af historiens forl√łb, herfra givet lidt spidsvinklet tolket, er totalt ukendt for italienerinden.
At h√łjre og venstre for nogle, (ogs√• er), betegnelserne for positioner i et fransk parlament set fra en placering i en bestemt tid, at begreberne, h√łjre og venstre, tillige d√¶kkede over forskelle, forskelle i visioner og konkrete opl√¶g, synes ogs√• g√•et hen over hovedet p√• hende. At hun ikke er valgt siger vel p√• sin egen facon noget om mis√¶ren.
Gud bevare Danmark.