30
okt
Seneste opdatering: 30/10-15 kl. 2107
Ingen kommentar - Tryk for at kommentere!

Cinemateket har venligst sendt materiale. Jeg kalder det stadig Filmmuseet, jeg er kommet der siden det lå i en lejlighed inde på Strøget, og det er virkelig længe siden. Det var inden 1966, hvor museet rykkede ind i Store Søndervoldsstræde på Christianshavn

Filmen ‘Muhammed The Messenger of God’ er lavet af den anerkendte iranske instruktør Majid Majidi med velsignelse fra præstestyret og skjult for offentligheden. Udover at være den dyreste produktion nogensinde i Iran, er den også kontroversiel, fordi man ser profetens fødder, hænder og ryg. I en dansk kontekst er den ekstra interessant, fordi Majid fik inspiration til filmen ved Muhammad-tegningerne, som han var stærk modstander af. Han er blevet tildelt en Fatwa efter han har lavet filmen om Muhammed.

Majid Majid ville først ikke til Danmark pga. Jyllands-Postens Muhammedtegninger, men han kommer til Danmark i løbet af festivalen. Og så er det jo 10-året for tegninger. Det har vi også et event omkring, der hedder ’10 år efter tegningerne’.

Instruktøren bag ‘Among the Believers, Hemal Trivedi kommer til Danmark far den 9.-12. november

Instruktørerne bag ‘Je Suis Charlie’ kommer. Både Emmanuel Leconte og Daniel Leconte kommer fra den 08.-10. November.

Muhammad: The Messenger of God

Majid Majidi

Der er lavet over 200 historiske film om Jesus, 120 om Moses, 42 om Buddha, men bare to om profeten Muhammed – og det her er den ene. En episk, iransk storfilm og nu også landets officielle Oscar-kandidat baseret på meget virkelige begivenheder og på grundig, historisk research. Og en film, der ikke sparer på noget i sin storslåede og følelsesfulde hyldest til islams grundlægger. På ordre fra Abraha, Kongen af Habasha, indleder en af hans hærførere et angreb mod Mekka med det formål at ødelæggen Ka’baen, den helligdom, der senere skulle blive islams centrum. Tusindvis af veludrustede soldater, heste og elefanter er under hærførerens kommando, men som hæren nærmer sig den hellige by begynder elefanterne at agere mystisk og halte. Højere magter blander sig. Millioner af små fugle hagler ned som småsten over Abrahas hær og tilintetgør den. En måned senere bliver Muhammed født. Filmen skildrer tiden før profeten blev profet, og hans barndom og opvækst før han grundlagde islam. En periode præget af tyranni og undertrykkelse, som snart skulle ændre sig for altid.

Among the Believers

Hemal Trivedi & Mohammed Ali Naqvi I Pakistans hovedstad Islamabad sidder den karismatiske islamist Abdul Aziz Ghazi på gulvet i den største af de koranskoler, han er spirituel leder for. Han tager en stor sæk op i favnen, vender den på hovedet, og ud flyder det med penge. ‘Politikerne efterlod et tomrum her i landet,’ siger han med et skævt smil og fortsætter: ‘Nogen skal jo fylde det.’ Imens IS massakrerer i Syrien og Taliban vinder terræn i Afghanistan, giver ‘Among The Believers’ en uhørt og hidtil helt uset adgang til den radikale islamismes voldsomme verden. Filmen følger Ghazis islamiske sekt, Den Røde Moské, og de børn, der går i hans skole. Hvor end bevægelsen får fodfæste, lukker islamisterne de almindelige skoler og tilbyder i stedet deres egne, gratis koranskoler, der langsomt radikaliserer børnene og de unge. Men det er meget langt fra alle pakistanere, der er enige med Ghazi, og når tusindvis af demonstranter og militæret støder sammen med islamisterne, går det voldsomt for sig. En chokerende insider-rapport fra et samfund i konflikt med sig selv, og en vigtig film i en tid, hvor mediebilledet flyder over med grusomheder, men sjældent viser, hvor radikaliseringen kommer fra. Og at der findes mange almindelige mennesker, der kæmper imod den.

Je suis Charlie

Daniel Leconte & Emmanuel Leconte

Angrebet på Charlie Hebdo den 7. januar i år var et afskyvækkende angreb på to af det vestlige demokratis grundpiller: ytringsfriheden og satiren. I oprulningen af både det chokerende angreb og dets efterspil, og i dybdegående interviews med de overlevende, ser instruktør Daniel Leconte (der også stod bag Charlie Hebdo-filmen ‘It’s Hard to be Loved by Jerks’ i 2009) og hans søn Emmanuel nærmere både på tragedien, hykleriet og den glemsomhed, som også satte ind i Danmark ovenpå den famøse karikaturkrise i 2005. Politikere og journalister har diskuteret ekstremisternes angreb på Charlie Hebdo som et symptom på en dybere, demokratisk krise, der udspiller sig midt i den selvforståelse, som er integreret i alt hvad vi forstår som vestlig kultur. Fortalt af Leconte senior selv, og med både nye interviews og gamle klip med blandt andre redaktøren Charb og tegneren Cabu fra det ikonoklastiske ugeblad, der i ugen efter drabene udkom i syv millioner eksemplarer med den nu ikoniske forsidetegning ‘Alt er tilgivet’.

Ny film om Charlie Hebdo: En dyp krise i vestlige samfunn

0 0 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x