Senest opdateret onsdag den 7 november

Indledninger ved Aia Fogh og Lone Nørgaard. I Q&A synes jeg personligt, at Murray kvikner betydeligt til også hjulpet af lutter gode indlæg fra salen. “Dalai Lama, this typical skinhead,” kan man ikke rigtig stå for.

Af samtlige danske medier ville kun Kristeligt Dagblad og Deadline tale med Europas – måske Vestens – mest omtalte og kvalificerede forfatter. Hallo! er der nogen hjemme, Weekendavisen?

Men man skal ikke være utaknemmelig, SVT ville aldrig have inviteret ham ind i et studie.  Det var slemt nok med Murrays ven, Jordan Peterson forleden. Jeg har en news-alert på hans navn, og når der kommer et svensk hit, er det altid på den svensk-amerikanske ishockeyspiller, Douglas Murray. Hver gang. Svensson må ikke kende den rigtige Douglas Murray, mener det politiserende journalistkorps.

De svenske journalist-aktivister er jo ikke helt idioter, de ved, hvad de foretager sig. De har årtiers erfaring i at producere ikke-personer. Den svenske medie-politiske elite kan nok tage fejl og tilføje landet uoprettelig skade, men det har aldrig været meningen, at de skulle undgælde for det. Never!

Svenske rigsdagsvalg findes, for at  cementere status quo, og svensk journalistik findes grundlæggende for, at det ikke skal kikse. Andre forestillinger om ‘svensk demokrati,’ er rene illusioner. Derfor er det kun journalister, der interesserer sig for den nuværende regeringsdannelse. Menigmand er ligeglad med, om det er den ene eller den anden landsforrædder, der danner regering, og i virkeligheden synes ingen, at ville have magten. Det forstår man sagtens.

I Deadline kommer journalisten ud for den mest civilliserede slagtning, han kan gøre sig håb om. Han har næppe læst bogen, men Murray behøvede ikke gøre opmærksom på det, for at gøre det af med ham. Han er alligevel prisgivet.

De sidste otte minutter får han næppe et ord indført over for den hyper medierutinerede Murray. Douglas Murray i Deadline, min 16:30. Fotos fra søndag og mandag © Snaphanen.dk,  click for full screen.

Jaleh Tavakoli og Douglas Murray: Most of the adults have left the room

Den iranske eks muslim Jaleh Tavakoli skriver i Jyllands Posten: Islam, muslimsk indvandring og Europas død. Aia Fogh skriver  i DKA: Kendt forfatter advarer: Europas sælsomme undergang.

Kristeligt Dagblad var den eneste danske avis, som var interesseret i at møde Murray. Fra Britisk forfatter: Når vi importerer hele verden, importerer vi også problemer 7 november, log in.:

En lille pressekonference på Hotel Bethel i København den 5. november talte to fremmødte lægfolk. Ikke én var journalist. Et besøg i DR 2’s Deadline var det dog blevet til, og Douglas Murray har bestemt også et opsigtsvækkende budskab med sig, når han rejser rundt i Europa med sin bog ”The Strange Death of Europe. Immigration, Identity, Islam”, som drypvis bliver oversat til forskellige europæiske sprog. Nu også på dansk med titlen: ”Europas undergang – immigration, identitet og islam”

”Det vil forandre København. København ville også blive anderledes, hvis en fjerdedel var transseksuelle, og det samme gør sig gældende, når man importerer indvandrere. Når vi importerer hele verden, importerer vi også problemer,” mener Douglas Murray.

”Forskellige lande har forskellige udgangspunkter. I Danmark har jeres politikere lagt sig fast på en mere stram immigrationspolitik end i Sverige og Tyskland. Men alle liberale europæiske lande står over for en massiv udfordring, når de skal tage imod indvandrere, som generelt er langt mere konservative, end hvad vi er vant til,” siger Douglas Murray og henviser til undersøgelser fra Danmark og andre europæiske lande, der har påvist, at unge muslimer i dag har et mere konservativt syn på homoseksuelles rettigheder end deres forældre, og at mange unge muslimer foretrækker islamiske retsprincipper frem for vestlige demokratier.

”Ingen havde troet, at Danmark ville få hele verdens opmærksomhed på grund af tegninger, så vi kan ikke forudsige, hvad der sker om 30 år. Vi har lavet et stort eksperiment med indvandringen, og vi ved ikke, hvordan det vil gå.Det er, som om vi har udviklet en slags vaccine, der aldrig har været prøvet før, og nu tester vi den så på millioner af mennesker. Det kan ende med at virke, men det kan ende i et 21. århundrede med en uendelig krig om race og religion,” siger Douglas Murray.