“Regn ikke med meget velfærd i fremtiden”

Det er kommunerne og de private husholdninger der er belånet op over skorstenen. Den svenske krone er i frit fald, idag koster den 69 danske ører. “En fallande krona kan förklaras av att utlandet tappat förtroende för vår ekonomi och politiska styre. Men det handlar inte om att devalvera den svenska kronan utan om att devalvera landet Sverige,” skriver Tino Sanandaji, nationaløkonom.

Myndigheten för samhällsskydd och beredskap, MSB, bekymrer sig over “det negative Sverigebillede.” Det bekymrende ved det svenske selvbillede er, at det befinder sig på et tidpunkt omkring Olof Palme, da Sverige var verdens fjerde rigeste land, og havde en fredelig, produktiv befolkning.

Ulrik Høy dagbog 10: De koranvenlige

De koranvenlige danskere er pot og pande med kalifatets bedste venner

De koranvenlige danskere hyler og skriger over Rasmus Paludan, der spadserer rundt på Nørrebro og siger det, som andre ikke tør sige og stiller op til det, som andre kun stiller op til i deres værste mareridt. Hvem går frivilligt ind til løverne i Zoo og rykker dem i halen? Jeg gjorde det ikke – i al fald ikke uden dyrepasser, bevæbnede vagter og en storvildtjæger i buskadset.

Det er med andre ord så vanvittig modigt og usædvanligt, hvad Paludan bedriver derude på det islambesatte Nørrebro. For det er det jo, besat. Takket være den koranvenlige del af Danmark, der har faciliteret besættelsen.

Når en modig mand som Rasmus Paludan træder op mod det, bliver de koranvenlige grebet af stor vrede og hysteri. Og skræk. Åh nej, nu bliver muslimerne da rigtig rasende, så kan vi ikke få fjernet den vanvittige mand. Han er ikke rigtig klog og farlig for os andre!

Rasmus Paludan er nazist, erklærede en debil klogeåge, der ikke kunne finde på andet. Der er noget naziagtigt over Paludan, erklærede landets statsminister, og det er IQ for de tungnemme. Rasmus Paludan er en skiderik, der skulle begraves i den yderste plovfure, erklærede en skør dame fra fortiden, og det er poesi. Den koranvenlige presse er på nakken af Paludan og higer og søger efter noget at klynge ham op på.

Uden held. Paludan er ikke mere skør end så mange unge mennesker i samtiden. Til gengæld er han unik i færden og ytringer, hvad kun et absolut totalt fåtal af unge mennesker er nu om stunder.

Den koranvenlige Bonnichsen, tidligere PET-chef, er også gået fra snøvsen. Han farer hid og did for at komme i medierne, skønt han vel egentlig bare skulle passe sin frugthave og få nogle gode madæbler ud af det. Men nej, Koranvenlige Bonnichsen forskrækkes på alle ledder og kanter, for hvad kan muslimerne ikke finde på, når de først blive gale? Det ved vi fra Muhammedkrisen, der var muslimernes finest hour, og hvis det gentager sig, hvad så?

Så vil 57 muslimske lande boycotte Arla og eksporten, og en lind strøm af vrede, meget vrede og forurettede muslimske diplomater vil køre i pendulfart til Statsministeriet, mens banderne på Nørrebro sliber knive og sliber sakse og finder skyderne frem, ja, og de koranvenlige, autonome venstrenazister geråder i ekstra hysteri sammen med venligboerne, åh de evigt sitrende venligstakler, der også vil skrige og skråle og forsikre indvandrerne om, at de ikke bare er koranvenlige, men at de elsker koranen og beder til, at det igen kommer til en rigtig, rigtig lækker invasion af flygtninge, ligesom i septemer 2015.

Ak ja. Panikken breder sig, for hvad kan disse muslimer ikke finde på. Islam er jo en voldsreligion, det ved vi alle, men hvorfor sige det højt, hvorfor ikke lade som ingenting og gå i en stor, koranvenlig bue uden om?

Såvist. Rasmus Paludan er en modig mand, der leder tanken hen på historiske fortilfælde. Ingen nævnt, ingen glemt, men der er da stadig kirker på Nørrebro. Reaktionerne mod ham – hysteriet, tilsviningen, forfølgelsen – afslører det koranvenlige Danmark i al sin ynk. Medier, politikere, ynkelige er de og eksponenter for underkastelsen.

Glemte vi nogen? Ja, faktisk. Vi glemte Basil Hassan, der forsøgte at myrde Lars Hedegaard, som en vis Martin Krasnik gjorde nar ad i Deadline-studiet. Det var jo bare for sjov det attentat. Fandt det overhovedet sted? Ja, det gjorde det, og selv om Islamisk Stat, Isis, er på hælene, så overlever deres ledere.

Basil Hassan er dags dato en dynamisk leder, ekspert i droner, bomber og mord, og han ikke bare kommer fra Nørrebro, han har mange venner på Nørrebro. Han befinder sig vist i Syrien for tiden, omkring Raqqa, måske er han hjemme i Danmark og hæve understøttelse, før han skal ud og slå ihjel igen.

Hvad Basil Hassans venner venter på? De venter på en god anledning til at slå os ihjel. De koranvenlige danskere er reelt pot og pande med kalifatets bedste venner, og det har Rasmus Paludan afsløret. Deraf raseriet og den vanvittige hylen og skrigen, der også skal dække over det besynderlige forhold, at hjemvendte syrienkrigere ikke får de obligate 10 og 20 års fængsel for landsforræderi, når vi nu ikke har dødsstraf, men bliver sluset ind i et lækkert nyt snylterliv.

Det er Rasmus Paludans store fortjeneste, at han har demaskeret den hele skændige kommers. Derfor skal han prises og bæres på skjolde ind i Folketinget, så han kan sige alt det, der skal siges.

Fortsat god valgkamp!