25
jun
Seneste opdatering: 29/6-20 kl. 1756
Ingen kommentar - Tryk for at kommentere!

Sover man bedre i smukke rum?

Fotos © Snaphanen.dk, klik for helskærm.

Det begyndte med, vi skulle til Mosbjerggård og møde gode venner. Det er ikke tit, jeg er på en improviseret Danmarkstur i bil, egentlig er det vist ikke sket siden 1982, da jeg med Svend Wiig kørte til Vejen og Herning Kunstmuseer, Askov, Tukak teatret i Fjalting og Jens Søndergård museet i Bovbjerg. Mads Damgaard var netop død, han havde lavet kustmuseet på sin skjortefabrik. Endnu rådede Bomholts smukke illusioner om arbejderne og kunsten –  senere kaldt “finkulturen”. I dag reduceret af 68 til pop-platituder.

Det er kun fordi, jeg som regel ikke har bil, for i dette land skal kun velhavere have bil, har de store ligemagere bestemt. Den sjældne sanger Rasmus Lyberth boede på Tukak, han spillede for os, husker jeg.

Mig skal intet fattes

Jeg havde aldrig været i Sædding og se Svends skulptur. Lige fra sin ungdom i 50’erne havde han en model på 40 x 20 cm stående i sin stue, som han havde foretillet sig på Grenen. Han havde et hus op ad Milen i Kandestederne, og landskabet havde arbejdet sig ind i hans billed- og forestillingsverden.

Noget i “den danske ørken” appellerede til ham og ræsonnerede med livsfølelsen i 50’erne. Den var mørk, som også hans åndelige broder Palle Nielsen følte den,  men af helt andre grunde end nu. De havde en ydre fjende, vi har en indre. Vi er selv fjenden, og vi er ikke klar over det.

Men først fra 1995 blev den til virkelighed i mastodontformat. Jeg havde fulgt tilblivelsen i en fabrikshal i Rødovre i 1993-1994 – der er fotos fra dengang her, her, og her – så jeg fik lukket et kapitel ved at komme til Sædding. Det var på tide, og det var godt.

Vi var forelskede i sommeren

Bagefter tog vi over Hvide Sande, hvor vi spiste en rødspætte på Røgeriet, til Kaj Munks Vedersø, hvor jeg heller aldrig havde været. En ven har et hotel der, hvor vi boede. Jeg ville fylde de få sorte pletter, der var på mit landkort.

For at strække Danmark for os på den alleskønneste årstid, nu vi var forelskede i sommeren, fandt jeg på Johannes Larsen i Kerteminde. Vi overnattede på et hotel fra 1590, og jeg tænkte på, om man sover bedre i smukke rum. Jeg valgte at tro det. Larsens have var et paradis, der var svært at forlade, men vi havde en aftale i Sorø.

Kaj Munks morder hed Louis Nebel. Elleve måneder efter blev han ansat af CIA. Det er verdens gang, og hvis man ikke kan lide det, skal man holde sig fra verden. Man skal ikke gå i demonstration eller melde sig ind i noget parti.

 Sverige er tabt og Danmark og Norge sover

Det hele ender på psykiatrisk afdeling eller på Christiansborg, jeg har været begge steder og de schizofrene, psykotiske og deprimerede er i det mindste ikke landsforræddere. Som Marrakesh-Lars Løkke og hovedparten af danske politikere siden 1983.

Løkke blev fornærmet over beskyldningen, men hvis nogen havde gjort det samme som ham i 1940, i 1864 eller i 1659, var de med største selvfølgelighed gået over i Danmarkshistorien som landsforræddere. Løkke er tvunget til at leve med, at han historisk er en landsforrædder. Ellers skal hans magt være så stor, at han kan eliminere historien, og det er den muligvis også.

Det er den kommende konflikt, og den bliver ond. Hvem den skal koste livet, ved vi ikke idag, men vi må håbe, de ansvarlige lever når den bliver blodig. Der er en regning, der venter på dem. Den bliver ikke køn, men jeg advarede mod at spare sammen til den. Det nyttede ikke noget. Sverige er tabt og Danmark og Norge sover.

Vedersø Kirke og Kaj Munks grav

En graver viste os rundt, som selv var døbt af Kaj Munk i 1942


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?


Comments are closed.