Af: Tore Kristiansen fordansket af Snaphanen.

(Jeg har illustreret artiklen med nogle fotos af Twitterkontoen Portvakten Fru Erlandsson på Karlavägen fra den 21 juli 2020. De er fra badestedet Dalby Stenbrud 10 kilometer øst for Lund i Skåne. Bemærk det næsten totale fravær af kvinder.)

“Befriende Bornholm”

En profileret svensk skribent træt af at «være på ferie i Mellemøsten», også når man faktisk befinder sig i Skandinavien. Nu anbefaler hun familieferie på en lille dansk ø som er «uden indslag af islamisering».

Det er den svenske skribent og blogger Jenny Piper som fortæller om det hun selv oplever som en befriende anderledes ferie i Skandinavien. Nærmere bestemt på den danske ø Bornholm. Således beskriver hun sin og sønnens sommerbesøg på øen:

«Jag og min ældste søn er på Bornholm og i går var vi runt på hele øen. Foruden at det er en meget smuk ø med pittoreske små byer samt en gemytlig befolkning, findes der også noget andet jag satte pris på – nenmlig ingen indslag af islamisering som man ser i såvel Sverige som mange steder i Danmark.»

Hun forklarer hvad det er hun satte sådan en pris på ved familieopholdet på Bornholm:

«Inga kvinder, mænd eller børn i islamisk klædedragt, ingen moskéer med bønneudråb og  ingen arabisk musik som dundrer fra biler. Det eneste religiøse indslag er øns många smukke kirker,» fortæller hun.

Jenny Piper præciceser at hun ikke har fordomme mod andre kulturer. Men der er enkelte ting hun kunne tænke sig lidt mindre af i ferien:

«Ikke for at jeg har noget imod hverken islam eller muslimer generelt, men jeg vil ikke have disse kulturelle og religiøse ytringer smækket lige op i ansigtet så snart jeg forlader mit hjem, uanset om det er i en storby eller på landet.” Man skal ikke behøver føle sig om om man befinder sig på ferie i Mellemøsten, når man bor i Sverige, og det er jo vanvittigt at man skal behøve rejse bort for at genfinde den genuine nordiske følelse.”

Hun påpeger at det ikke er så enkelt at omtale denne type temaer, selv om man gerne vil. Det er slet og ret ikke lovligt” at tage dette op, selvom man gør det sagligt  og nøgternt.

«Det her er et fænomen som stadig flere svenskere opleer som forstyrrende, men som de ikke vover at kritisere opffentligt eftersom al kritik klassificeres som racisme og islamofobi.” Ingen må officielt synes dårligt om “mångkulturens” negative effekter. Alle skal i enighed omfavne dem.”

Jenny Piper er en politisk engageret person, og var i en kort tid medlem af Sverigedemokraterne, men kalder sig nu politisk uafhængig. Hun har været i politisk brandstorm flere gange over forholdene i dagens Sverige. Hun fremhæver at tilstanden ikke er ulig den i Danmark, om end i mindre grad.

«I Danmark oplever befolkningen det samme og i nogle danske byer foregår der næsten “en krig” mellem de, der er imod islamiseringen og de der driver på for et nyt kalifat. Dette har jeg skrevet om tidligere.

Piper ser imidlertid en stor forskel på det politiske klima i Sverige og Danmark:

«Forskellen er, at politikerne erkender problemerne og diskuterer dem offentligt og flere magthavere modarbejder aktivt udviklingen samtidig med at befolkningen tillades at have meninger uden at få et stempel på sig.”

I Sverige er dette en utopi, alt skal nedtystes. De eneste der vinder på denne “tystnadskultur”er de som er for en islamisering eftersom de ikke støder på nogen modstand og hele tiden kan optrappe deres udemokratiske arbejde.”

Hun runder sin politisk ukorrekte feriereportage af med følgende hjertesuk:

«Vil det svenske folk vågne i tide, og vil politikerne drive en hårdere linje i stedet for at ævle med tidsånden? At det skulle ske inden næste valg er næppe troligt, men hvad der derefter sker vil blive afgørende. Jeg lever stadig med håbet.”

Se reportagen på svensk En ö som undgått islamisering