27
mar
Seneste opdatering: 27/3-21 kl. 2026
12 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Af: Palle Alminds√ł¬† –¬† Bj√łrn N√łrgaard Slangen, Bispebjerg 2006, ¬© Snaphanen.dk. klik op f. helsk√¶rm

Mens magthaverne p√• den store scene strides om supermagtstatus, hvor EU pr√łver at g√łre sig g√¶ldende gennem strategiske √łvelser for at opbygge et hegemonisk center for menneskerettigheder‚Ķ., er Danmark overladt til kampen for national suver√¶nitet ‚Äď

Er danskerne generelt og som flertal betragtet tilfredse med EU, er de til geng√¶ld bekymrede for at miste suver√¶nitet. Dette sker i stadig stigende omfang, alt imens en megafon som Ole Ryborg roligt og bl√łdt luller os i s√łvn med forsikringen om, at ‚ÄĚ alt g√•r rigtigt til‚ÄĚ

Jeg gik i gymnasiet kort efter at samfundsfag var blevet obligatorisk og var en af linjerne man kunne v√¶lge, hvis man ikke var god til sprog eller matematik. Jeg husker bla. en af definitionerne p√• politik: ‚ÄĚspillet om magten til at definere rammerne for den autoritative fordeling af v√¶rdier med gyldighed for et samfund.‚ÄĚ

Hvem styrer vores land?

Da jeg senere selv kom til at undervise i dette fag, var det ikke i f√łrste omgang denne definition af begrebet politik, jeg havde oppe at vende med eleverne men derimod sp√łrgsm√•l som fx Hvem er det der styrer vores land? Politikerne, dvs Folketinget og/eller regeringen, de rigeste, medierne, domstolene, bankerne, NGO¬īerne, reklamen eller EU?

Uden selv at sidde p√• definitionsmagten var det mere min rolle at aktivere den kritiske t√¶nkning, hvilket for mig altid har betydet en granskning og analyse af vilk√•rene for hvad vi t√¶nker. Der kom forskellige svar der til sammen rummede de n√¶vnte akt√łrer. Eleverne havde deres ideer, men de m√•tte indr√łmme, at de dybest set havde dem fra deres for√¶ldre eller medierne. EU var der kun f√• der troede p√• som en vigtig faktor i kampen om magten‚Ķ.dengang.

Siden Kul- og St√•lunionen i 1958, der senere blev til EF, der igen pegede frem mod en f√łderal konstruktion, har EU rykvist bev√¶get hen imod et Europas forenede stater med en stadig mere √•benlys bev√¶gelse i retning af en opl√łsning af nationalstaterne. Her har en mand som Morten Messerschmidt, der selv har siddet i EU, gjort sig tanker om dette i sin bog Farvel til Nationalstaten. Heri g√łr han rede for forholdet mellem demokrati og menneskerettigheder. Med afs√¶t i en sag om klimaet i Holland i september 2019 skriver han:

Politik bliver til jura

‚ÄĚMed internationalismen bliver stadig flere politiske sp√łrgsm√•l som klima, udl√¶ndinge eller velf√¶rdspolitik til jura, der ikke kan afg√łres af de folkevalgte men af internationale domstole. Men hvor g√•r man hen som v√¶lger, hvis det ikke l√¶ngere er de valgte der bestemmer?‚ÄĚ (Messerschmidt 2020 s. 81)

Her r√łrer han ved et centralt punkt, i takt med at menneskerettighederne breder sig og gerne overtrumfer de nationale parlamenter, bliver det sv√¶rere for den enkelte v√¶lger rundt omkring i Danmark, Sverige eller Frankrig at gennemskue, hvor magten egentlig ligger. Dette handler ikke om populisme eller letk√łbte meninger, det er den skinbarlige politiske virkelighed, jeg s√łger at analysere og definere, den virkelighed, der som et spindelv√¶v konstant bliver udvidet og mere og mere fintmasket for hver sag, der kommer for menneskeretsdomstolen. Det sker hver dag.

Det handler bl.a. om konventionerne: som er mellemstatslige, internationale aftaler med forpligtelser og forholdsregler om et bestemt emne. I EU-regi bruger man i stedet lovgivning, der forpligter medlemslandene juridisk. Tidligere har EU-landene indgået konventioner, som senere er blevet til EU-lovgivning. Det gælder f.eks.:

EF-domskonventionen fra 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafg√łrelser i civilsager, herunder handelssager. Den kaldes ogs√• kaldet Bruxelleskonventionen og blev i 2001 til EU-lov ved EU-domsforordningen. Danmark har en parallelaftale.
Romkonventionen fra 1980 om hvilken lov, der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser. Den blev i 2008 til EU-lov ved forordning om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I).
Dublinkonventionen fra 1990, der handler om, hvilket land der er ansvarlig for at behandle en asylans√łgning. Den blev til EU-lov i 2003. Dublinforordningen blev senest revideret i 2013.
Schengenkonventionen om grænsesamarbejde fra 1990. Schengensamarbejdet blev med Amsterdamtraktaten i 1999 til en del af EU-samarbejdet.

Konventionerne har ædt sig ind i de nationale parlamenter

De seneste tredive √•r har konventionerne √¶dt sig ind i de nationale parlamenter rundt p√• kontinentet, og som g√łgeunger skubbet de enkelte landes egen mulighed for demokrati og autonomi ud af reden.

Tag nu bare sp√łrgsm√•let om b√łrnene fra Syrien. Som vi ved afviser de fleste politikere, at Danmark skulle efterlade sine ‚ÄĚegne statsborgere‚ÄĚ i Syrien. Men i stedet for at argumentere hvorfor disse mennesker skulle tilbage til Danmark var partierne fra starten i defensiven: Det vil stride mod konventionerne. Sp√łrgsm√•let er ikke om vi vil det, men derimod om vi m√•, eller snarere om vi t√łr?

Appeasement, frygt og selvfed humanisme

Denne kujonagtige holdning besmykker man s√• med udsagn som fx -Det vil stride mod Danmarks internationale forpligtelser, hvis vi n√¶gter at tage imod dem. Alts√• en blanding af appeasement, frygt og selvfed humanisme. Omtrent p√• samme niveau som n√•r NGO¬īere hj√¶lper den afrikanske befolkning til Europa. Til helvede med Danmark og dette lands grundlov for ikke at tale om det voksende kultursammenst√łd, ethvert till√łb til diskussion om disse ting bliver affejet som udslag populisme, de letk√łbte fremmedfjendske meningers ideologi, og p√• den m√•de kan mainstream-medierne altid f√łre sig frem som taler√łr for den sande humanisme.

Siden 1992 har den Europ√¶iske Menneskeretskonvention v√¶ret en del af dansk ret. Det har betydet, at en r√¶kke afg√łrelser, hvor danske domstole i anvendelsen af danske love er blevet underkendt. Sp√łrgsm√•let nu hvad disse menneskerettigheder og deres stadig mere fremtr√¶dende rolle betyder for folkestyret, og hvad betyder det for folkestyret at vores politikere lader sig binde p√• h√¶nderne og afst√•r fra at gennemf√łre det de gerne vil? Eller det som deres v√¶lgere gerne vil.

‚ÄúSelv om parlamentet afspejler folkets vilje, s√• har det stadig mindre magt, fordi rigtig mange ting afg√łres af domstole, centralbanker, handelsaftaler og internationale institutioner. I denne analyse er EU den form, problemet antager i Europa. Dette aff√łder igen en voksende magtesl√łshed og vel ogs√• en mistillid til politikerne som selvfede kustoder uden nogen bef√łjelser eller nogen ambitioner andet end √łnsket om at blive genvalgt. Her g√¶lder det om at gennemskue mediernes lumpne spil med at sl√łre det bedrag vi, dvs v√¶lgerne bliver udsat for.‚ÄĚ

‚ÄĚDemokratiet er ikke l√łsningen, men den metode der f√łrer os frem til de mindst ringe l√łsninger. Derfor er det forkert. Derfor er det forkert n√•r vi taler om i skole og uddannelsessektoren at opdrage til demokrati. Der findes ikke et demokratisk menneske, allerh√łjest en demokratisk indstilling. Og den kan vi l√¶re de unge: om loven, om retssamfundet og om magtens tredeling, ligesom vi kan l√¶re om det gode argument, om taleegenskaber og meget andet, som g√łr dem vidende, kloge og nysgerrige mennesker, ikke bare for demokratiets skyld men for deres egen.‚ÄĚ (M.M. 2020 )

En ideologi, hvis formål det er at begrænse det egentlige demokrati

Dybest set handler menneskerettighederne om at begr√¶nse magtud√łvelsen ‚Ķmens demokratiet er den formelle arena, hvor politikerne k√¶mper om at fastl√¶gge rammerne/det materielle, s√• er menneskerettighedernes ide at begr√¶nse de folkevalgtes bef√łjelser, derfor b√łr det v√¶kke bekymring hos v√¶lgerne n√•r stadig flere omr√•der bliver anliggender for menneskerettighedsanliggende. I en EU-sammenh√¶ng bliver vi efterh√•nden bevidste om, at det liberale demokrati skal forst√•s som et samfund bygget p√• en internationalistisk retsorden med menneskerettighederne i fokus. Der er som n√¶vnt tale om en ideologi, hvis form√•l det er at begr√¶nse det egentlige demokrati.

Er man klar over, hvad det er, der sker med vores nationalt funderet demokrati i disse √•r? Er man virkelig klar til at vinke farvel til folkestyret? Derfor kommer en stor del af debatten til at kredse om sp√łrgsm√•let ‚ÄĚM√• vi‚ÄĚ af hensyn til de internationale aftaler. Og her vil jeg ikke undlade at pege p√• mainstream-mediers rolle som de moralske politim√¶nd, der fastholder bev√¶gelsen v√¶k fra den suver√¶ne nationalstat, der ofte bliver h√•net som et populistisk tvivlsomt projekt i opposition til ideen om menneskerettighedernes pr√¶rogativ.

5 8 votes
Article Rating


Don√©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

12 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Anders Chr.
Anders Chr.
5 months ago

¬®Lad os fx tage Schengen aftalen. Den bygger p√• pr√¶missen om, at EU forsvarer de ydre gr√¶nser. Men det g√łr EU jo ikke. N√•r gr√¶ske kystvagter fors√łger at tvinge gummib√•de med u√łnskede √łkonomiske indvandrere tilbage til Tyrkiet, h√¶nger der m√•ske danske helikoptere i luften, som forarget raporterer om umenneskelig behandling. Dermed er forsvaret af den ydre gr√¶nse i realiteten ikke eksisterende, og det hele ender i f√łlelser og fornemmelser,mens de u√łnskede g√•r i land p√• gr√¶sk territorium. Eller lad os tage Dublin aftalen, en anden af EU’s b√¶rende “s√łjler.. Hverken Schemgen- eller Dublinaftalen har nogensinde fungeret som aftalt, og s√•dan… Read more »

Anders Chr.
Anders Chr.
5 months ago
Reply to  Anders Chr.

Undskyld de mange slåfejl.

John M
John M
5 months ago
Reply to  Anders Chr.

Hverken USA eller EU ” kommissionen” er folkets √łnske.
Frontex er en parodi . bevogte EU grænser med 20.000 mand i 2030
, M√•let er at lave eu til EUSSR. – DUMPE l√łnninger
EU har ingen grænser og vil expandere til uendeligt.
FUCK USA
FUCK EU

Last edited 5 months ago by John M
Peter Buch
Peter Buch
5 months ago

Ophæv mennerskerettighederne.
Ud af EU.
En del mere.
Tag magten tilbage.

Marina
Marina
5 months ago
Reply to  Peter Buch

Peter Buch. Ja, magten skal tages tilbage. Problemet med menneskerettighederne er is√¶r, at de er altfavnende. Mennesker fra hele verden kan troppe op i Danmark eller et andet landet, der har vedtaget dem, og bare kr√¶ve ind med henvisning til, at det er deres ret. Der er intet i vejen for at udarbejde nogle udvidede rettigheder for danske statsborgere og dermed beholde det v√¶stentligste af mennskerettighederne, samtidig med at de bortfalder for ikke-danske statsborgere. Dog mener jeg, at det er p√• h√łje tid at diskutere forskellen mellem religion og ideologi, hvis der er nogen, og derefter at lukke komplet af… Read more »

Bastardo
Bastardo
5 months ago
Reply to  Marina

Menneskerettighederne er IKKE altfavnende. Satans stater har vedtaget deres egne menneskerettigheder (Cairoerkl√¶ringen), der er ‚Äúharmoneret‚ÄĚ med sharia.

Og de civiliserede lande lader som ingenting. ‚ÄúLALALALALALALA-LALALALALA‚ÄĚ

sussebassa
sussebassa
5 months ago
Reply to  Bastardo

Menneskerettigheter gjelder heller ikke for innbyggerne i et land, bare for innvandrene.

Marina
Marina
5 months ago
Reply to  Bastardo

Jo, de menneskerettigheder, som vi f√łlger, favner hele verden og ogs√• de lande, hvor Cairoerkl√¶ringen g√¶lder. Det er en af grundene til, at vort godhedskompleks og hjerned√łde idealisme er s√• selvdestruktivt. Jeg har selv v√¶ret idealist og ved, hvad jeg taler om. ūüôā

Erling
Erling
5 months ago

Flot indl√¶g. Hvis ikke den europ√¶iske politiske og kulturelle elite allerede stod afkl√¶dte, ville de v√¶re efter dette indl√¶g. Gid det m√• blive l√¶st af mange og at det m√• s√¶tte gang i nogle tanker. Jeg er desv√¶rre ikke optimist. Det bliver interessant at se, hvordan denne s√•kaldte elite (min egen respekt for den er p√• nulpunktet) vil takle den islamiske opfattelse af konventioner, menneskerettigheder og samfundsindretning. For der vel er stor sandsynlighed at det bliver endestationen, ikke sandt? Et islamisk domineret kontinent. Med mindre vi f√•r en krig naturligvis. Heller ikke usandsynligt, splittelsen mellem europ√¶iske nationer taget i betragtning.… Read more »

Niels Henriksen
Niels Henriksen
5 months ago

Interessant resultat ūüėÖ

https://marcusoscarsson.se/klicka-for-att-se-tv-inslaget/

Vem hoppas du blir statsminister efter valet 2022?
(du kan rösta tre gånger på dina tre främsta favoriter)

IMG_20210328_003658.jpg
John M
John M
5 months ago

Du er pr√¶cis, problemet. Du forst√•r ikke geo politik. Det er nu IKKE politikkerne der s√¶tter dagsorden , det er big tech = 1 % Det g√¶lder KUN om eliten de 1 % og deres h√•ndlangere msm at ,genere penge til dem og deres. Arbejderne, holdes hen s√• de er tilfredse. kun sm√• 115 mia om √ÖRET NETTO koster muslimer. Jeg var egentlig liberal, nu er jeg national social , ikke socialist. MEN FOR DANMARK. Hvis Mette ikke begynder hjemsendelser og stop for enhver “asyl” , vil de unge generationer opvokse i et lorte land , som USA . usa… Read more »

Last edited 5 months ago by John M
Marina
Marina
5 months ago

Hvor er Bj√łrn N√łrgaards Slangen dog et harmonisk og smukt byggeri.