over hvad vi er i fĂŠrd med at forvandle Sverige til. Vi mĂ„ af med vores politikerklasse, den fungerer ikke.” (Chris Forsne)
Et fransk selvmord?
Det er Vesten og moderniteten som begÄr selvmord
Af: Christian Skaug
PĂ„ forespĂžrgsel fra det konservative britiske netmagasin UnHerd kommenterer Michel Houellebecq tirsdag brevet fra franske generaler som advarer mod borgerkrig i Frankrig.
Hvorfor akkurat Frankrig? spĂžrger Houellebecq.
Det er sandt at Frankrig er hĂ„rdt prĂžvet, men andre lande er jo omtrent lige sĂ„ ilde stedt, skriver den berĂžmte franske forfatter â kendt for en rĂŠkke succesrige samtidsromaner, den sidste af dem «Serotonin» (2019).
Houellebecq toner terrortrusselen i Frankrig lovlig meget ned:
Set ud fra islamistisk terrorisme er det rigtigt, at Frankrig i en periode var mÄlet for isÊr Isis, da sidstnÊvnte mente (ikke helt uden grund), at Frankrig havde angrebet dem ved at gribe ind i Syrien og Irak. Men disse dage er nu bag os, og hvis man tÊnker pÄ de sidste Ärtier, ser vi, at Storbritannien, Spanien, Belgien og i mindre grad Tyskland ogsÄ har lidt under for morderiske terrorangreb.
Han tvivler pÄ om kriminaliteten i Frankrig er sÄ meget vÊrre end andre steder:
Skaber kriminalitet og vold, uanset om det er knyttet til narkotika eller ej, virkelig mere kaos i Frankrig end i andre europĂŠiske lande? Jeg aner det ikke, men det ville overraske mig lidt; hvis dette var tilfĂŠldet, ville franske journalister ikke have undladt at fremhĂŠve det.
Houellebecq ser i stedet en form for narcissistisk selvpiskning han mener, er typisk for Frankrig. Faktum er at forfaldet sker overalt, pointerer han, og hvad en sĂ„ vigtig indikator som demografien angĂ„r, skiller Frankrig sig ikke negativt ud â tvĂŠrt imod:
For nylig blev politikere og kommentatorer foruroliget over at hĂžre, at det âberegnede fertilitetsindeksâ (dvs. antallet af bĂžrn pr. kvinde) er faldet til 1,8 i Frankrig.
Et sÄdant fertilitetstal ville vÊre en drÞm for landene i Sydeuropa: for Italien, Spanien, Portugal og GrÊkenland, hvor tallet er 1,3. Det er endnu vÊrre i Asien, i dele af verden, der er lige sÄ teknologisk avancerede, som de er langt vÊk, men generelt beundrede. Tallet i Singapore og Taiwan er 1,2.
I South Korea er det blot 1.1.
Det mest bemÊrkelsesvÊrdige ved postyret efter generalernes brev var, som UnHerds redaktion ogsÄ reagerede pÄ, at ingen satte spÞrgsmÄlstegn ved prÊmissen for det, skriver Houellebecq, nemlig at Frankrig er pÄ nippet til at kollapse.
Som forfatteren ser det, tager dette opmÊrksomheden bort fra en generel tilbagegang. Det er Vesten og moderniteten som begÄr selvmord. Det som sÊrtegner Frankrig, er bevidstheden om det.
I det hele ser Houellebecq en grov fejlopfattelse. Det vi kalder fremskridt, er egentlig selvĂždelĂŠggelse:
Men hvis vi tillader os et Þjeblik at se bort fra Frankrigs sÊrlige tilfÊlde (og det ville virkelig vÊre klogt at gÞre det), bliver konklusionen krystalklar: den uundgÄelige konsekvens af det, vi kalder fremskridt (pÄ alle niveauer, Þkonomisk, politisk, videnskabelig, teknologisk) er selvdestruktion.
Forfatteren minder om at venstreflÞjen lÊnge har ment at de demografiske Êndringer ikke betyder afslutningen pÄ republikken, vÊrdierne, kulturen og retsstaten, men pointerer syrlig at denne opfattelse ikke lÊngere forsvares lige sÄ ofte som fÞr.
Houellebecq gÄr ikke ind i debatten om befolkningsudskiftning, men stiller i stedet et provokerende spÞrgsmÄl: Har vi fremdeles en kultur vi kan vÊre stolte af og som det er vÊrd at gÄ i krig for? Hvem skulle egentlig udkÊmpe den frygtede borgerkrig?
Det tager to at fÞre krig. Vil franskmÊndene ty til vÄben for at forsvare deres religion? De har ikke reelt haft nogen religion i snart lang tid; og under alle omstÊndigheder er deres tidligere religion af den slags, hvor du lÊgger din hals pÄ huggeblokken.
Ville det sĂ„ vĂŠre krig at forsvare deres kultur, deres livsstil, deres vĂŠrdier? Hvad taler vi prĂŠcist om? Og hvis vi antager, at de findes, er de sĂ„ vĂŠrd at kĂŠmpe for? Har vores âcivilisationâ virkelig stadig noget at vĂŠre stolt af?
Houellebecq citerer Pascal, som pÄ et sted i «Tanker» skriver at det bare er mÞrke hvor end han vender sig.
Hans geopolitiske analyse er heller ikke lystig. Han tror Biden-administrationen vil svĂŠkke USAâs stilling vis-Ă -vis Kina:
NĂ„r Joe Biden hĂŠvder, at âAmerika igen er klar til at lede verdenâ (her er jeg igen for doven til at finde det nĂžjagtige citat frem; Biden er endnu mere kedelig end Voltaire), fortolker jeg straks dette som:
âą Amerika vil ikke tĂžve lĂŠnge med at indlede en ny krig;
âą Som altid vil Amerika ende med at opfĂžre sig som en bandit;
⹠Amerika vil spilde en masse penge, samtidig med at vi forstÊrker den nÊsten universelle afsky, som landet er mÄl for; dette vil gÞre det muligt for Kina at styrke sin position.
Her bander forfatteren naturligvis i kirken. Man kan ikke skrive at Biden er en ulykke for USA, for pÊne mennesker anser Trump som selve fanden, mens Houellebecq ikke lagde skjul pÄ at han syntes Trump var en god prÊsident.
Europa ser for mig ud til at stÄ ved en korsvej, afslutter Houellebecq svÊvende. Som Pascal ser han bare kilder til angst og tvivl.
Mere specifik end det prÞver han ikke at vÊre. Forfatteren har set flere af sine skÞnlitterÊre spÄdomme gÄ i opfyldelse, men her drister han sig ikke til en ny.
Man skal nok komme i hu,at hun jo selv som tidligere ledende medarbejder i SVT,har et medansvar for,at Sverige snart er et tabt land. Og naturligvis glÊde sig over at den fortabte sÞn(datter) er vendt hjem. Jeg har hÞrt alle hendes deltagelser i samtaler pÄ Svebb TV og hun er ganske klog.
Vad hĂ€nde med Chris Forsne? Ăven om jag ytterst sĂ€llan tittar pĂ„ SVT sĂ„ Ă€r hon ju ett kĂ€nt ansikte. Har hon fĂ„tt sparken för sin frisprĂ„kighet, eller Ă€r hon bara en pensionĂ€r som vĂ„gar tala klarsprĂ„k nĂ€r hon Ă€r sĂ€krad?
Hvorfor lukker du kommentarerna sÄ hurtigt, Steen?
1) Jeg gÞr ingenting ved kommentarerne, jeg ved ikke hvad der foregÄr. SÄ er jeg lige kommet fra en uge pÄ hospitaltet, sÄ jeg er ogsÄ bagud med alt. Jeg skal undersÞge det
Forsne er nok pensionist efterhÄnden, og jeg ved ikke, hvornÄr hun sidst har arbejdet i Sverige