Oliver Stones film fra 2014 er forbudt de fleste steder, og er kaldt alt fra “brilliant” til “Putin-propaganda.” I disse tider, hvor EU bestemmer hvilke medier, vi kan tåle at se, fastholder jeg, at de hele må frem på bordet, så stoler jeg på de flestes dømmekraft. Sådan gør vi i demokratier, hvad ikke så mange andre end de der lever af det, beskylder EU for at være. Jeg skal tilføje, at jeg ikke har set den endnu.

Ukraines betændte historie

Af Lars Hedegaard

I filmen “Ukraine on fire” dokumenterer Oliver Stone Ukraines sørgelige, nyere historie. Landet har været tumleplads for voldelige ekstremister af enhver art – kommunister, nationalister, fascister, nazister, folkemordere, jødehadere….

Enhver, der har studeret historie, ved, at store dele af Ukraines befolkning i 1941 hilste Hitlers tropper velkommen, og en del ukrainere deltog med liv og sjæl i jødeudryddelserne. I den forbindelse må man ikke glemme, hvad der var sket 8-9 år før Hitlers invasion, nemlig den såkaldte Holodomor (holod = sult, mor = udryddelse). Oliver Stone springer over Stalins politisk organiserede hungersnød, der medførte, at 3,9 millioner ukrainere sultede ihjel. Den slags begivenheder er vanskelige at fjerne fra et folks bevidsthed, og man kan næppe forvente, at de overlevende bare vil glemme hadet til Rusland.

Stone dokumenterer, at ultranationalistiske, nazistiske og antisemitiske grupperinger var yderst aktive under den såkaldte Maidan-revolution i 2014. Han sandsynliggør også, at kræfter i den amerikanske top gjorde, hvad de kunne, for at styrte den russisk-venlige regering.

Kendsgerningen er imidlertid, at Ukraine i dag har en jødisk præsident, hvilket må betyde, at nazisternes indflydelse er begrænset.

Man forstår pludselig, hvorfor USA’s neo-konservative og Den Dybe Stat havde så travlt med at underminere præsident Trump og forsøge at få ham fjernet med henvisning til frit opfundne beskyldninger om russiske sammensværgelser. Trump ville ikke starte nye krige og havde ikke planer om at underlægge sig fremmede territorier. Hans brøde bestod i, at han ville have et godt forhold til Rusland, og hvis hans politik var blevet videreført, havde vi formentlig undgået de nuværende rædsler.

Men Ukraines triste historie kan ikke undskylde Putins overfald, som ikke har bidraget med andet end nye blodsudgydelser i forlængelse af et århundredes katastrofer.

I øvrigt har Bent Jensen netop slået nedenstående op. Bent er nok den danske historiker, der har bedst kendskab til sovjetisk og russisk historie efter 1917. Han har hele tiden været en hvas kritiker af Sovjetunionen, men nærer ikke animositet mod det Rusland, der opstod efter Sovjetunionens opløsning i 1991. Man bør derfor spidse ører, når han for en time siden skrev:

“NYT FRA ØSTFRONTEN: PUTIN BESLUTTEDE KRIGEN ALLEREDE 18. JANUAR 2022

De ukrainske styrkers Generalstab har meddelt, at det fremgår af erobrede russiske dokumenter, at Putin allerede 18. januar 2022 underskrev et dekret om angrebet på Ukraine. Hele krigen var da planlagt til at vare 15 døgn fra 20. februar til 6. marts.

De erobrede dokumenter er uhyre detaljerede mht. krigens planlagte gang, våben og personel i forskellige militære enheder. De vil blive brugt som dokumentation i en kommende krigsforbryderproces mod de ansvarlige for den uprovokerede krig.” Facebook

Hvis du f.eks. har adgang til bibliotekernes Filmstriben, kan du se den autentiske historie om den walisiske journalist Gareth Jones, der i begyndelsen af 30’erne rejste i Ukraine, og afslørede den ukrainske hungersnød, Holdomor (mord via udsultning) der tog livet af skønnet 3-10 millioner mennesker.

Jones kom hjem til Lloyd Georges London, og ingen troede ham. Han betalte med sit liv, da Stalins lejemordere senere fandt ham i Manchuriet. Han blev kun 30 år gammel. På dansk hedder den Sorte Jord, og den er tilmed et mageløst kunstværk. Filmstriben – Den Sorte Jord.