Af Lars Hedegaard

Nogle af mine følgere er godt trætte af, at jeg skriver så meget om USA, for hvad vedkommer det os, hvem der er præsident i derovre, eller hvilket parti, der sidder på flertallet i Kongressen? Jeg kommer til at skuffe disse kritikere, for jeg agter at blive ved. Som jeg flere gange har understreget, vil udviklingen i USA også bestemme udviklingen herhjemme.

Desværre leverer de danske medier ikke andet end den mest primitive propaganda ligesom dyrene i Orwells ”Animal Farm”, hvis analytiske evner ikke rakte til andet end at bræge: ”Four legs good. Two legs bad”. Eller, som det lyder i de danske medier: ”Demokraterne god. Republikanerne ond”.

Ærgerligt, at man aldrig blev USA-korrespondent. Sikke en masse fritid, man kunne have haft.

Da det ikke kræver nogen overvættes tankekraft at være USA-analytiker, har få opdaget, at Amerikas to partier i virkeligheden ikke er demokraterne og republikanerne, men derimod Det Dybe Statsparti over for Populisterne. Eller man kunne kalde de to partier Amerika Sidst og Amerika Først.

Det Dybe Statsparti omfatter såvel demokraterne som indflydelsesrige politikere, der kalder sig republikanere, men som trækker på samme hammel, når det gælder praktisk politik. Det er i den forbindelse påfaldende, at den såkaldte republikanske leder i Senatet, Mitch McConnell, gjorde sit bedste for at sabotere en republikansk sejr ved midtvejsvalget ved i god tid at undsige partiets kandidater som undermålere. Han var tydeligvis godt tilfreds med den trygge rolle som mindretalsleder. Følgeligt undlod han at bruge partiets penge på trumpistiske kandidater, mens han rigeligt forsynede senator Lisa Murkowski, der prøver at blive genvalgt i Alaska, selv om statens republikanske parti har taget afstand fra hende. Hun stiller tilmed op mod en anden republikaner, Kelly Tshibaka, men sidstnævnte er popullist, og McConnel vil ikke have hende i Senatet.

En anden leder af Det Dybe Statsparti er senator Mitt Romney fra Utah, der slår til lyd for, at republikanerne skal indstille deres ”meningsløse” graven i Biden-klanens affærer og i stedet koncentrere sig om klimakampen samt arbejde for mere indvandring, fordi det vil trykke lønningerne og dermed begrænse inflationen. Det er altså amerikanske arbejdere, der skal betale for Biden-regimets Amerika Sidst-politik.

Ikke overraskende har samme Mitt Romney to gange stemt sammen med demokraterne for at få Donald Trump dømt ved en rigsret.