Gud lever i bedste velgående i skikkelse af det vestlige menneske, som nu er blevet sin egen gud.

Af Lars Hedegaard

Hvis man leder efter de endelige årsager til store historiske forandringer, ender man med at blive gal, for man finder dem aldrig. En del af samfundets mere tænksomme og grublende medlemmer spekulerer, så det knager, over grundene til den almindelige opløsning, vi ser omkring os.

Politikerne, journalisterne og ideologerne taler begejstret om den strålende fremtid, vi går i møde, hvis vi blot følgere deres anvisninger om vejen til et globalistisk tusindårsrige. Gå roligt hen og stem på os, siger politikerne, for så kan I glæde jer til et grønt, pengeløst og kødløst lykkeland styret af de klogeste, mest fremsynede og næstekærlige filosoffer, menneskeheden endnu har udklækket. Og så glemte jeg, hvor godt melorme og kakerlakker smager, samt at mænd nu kan føde børn.

Det meddelte to opbragte kvinder – som de vist nok stadig kalder sig – for ikke så længe siden i Folketinget. De kom fra Enhedslisten og Socialdemokratiet, så de har hjerterne på rette sted og dyb indsigt i de seneste biologiske omvæltninger.

Når verden ændrer sig med lynets hast, som det sker i disse år, begynder folk som sagt at lede efter årsager, og de finder nogle af dem, men aldrig den egentlige. Lad os derfor nøjes med at beskrive situationen og glemme alt om årsagerne.

Det lader til, at alle civilisationer på et tidspunkt mister deres kraft og levedygtighed – et punkt, hvor den kollektive dødsdrift overmanden livsviljen. Der står Vesten i dag. Vi ser mange tegn på det. Måske tydeligst i vestlige kvinders uvilje mod at føde tilstrækkeligt med børn til at opretholde befolkningstallet. Det vil alt andet lige medføre, at mere livskraftige stammer – for tiden fra MENAP-landene og Afrika – strømmer ind og overtager de territorier, som de gamle befolkninger ikke længere vil befolke.

Til at begynde med fik vi at vide, at massetilstrømningen var en berigelse. Ingen tænkte over, at hvis Vesten havde behov for berigelse, måtte det jo skyldes, at vi manglede noget, som de fremmede kunne tilføre. F.eks. mere virilitet, mere opfindsomhed, større optimisme, mere handlekraft – eller hvad det nu kunne være.

Sådan bliver der ikke længere argumenteret – end ikke fra de politikere, ideologer eller kulturpersonligheder – der bandt os den første historie på ærmet. I dag lyder budskabet, at vi må affinde os med vores skæbne, fordi vi ikke kan gøre noget ved den.

Situationen minder ikke så lidt om det vestlige Romerriges fald i 400-tallet. Rom havde ikke længere styrken og måske heller ikke viljen til at forsvare sine grænser, med det resultat at en række barbariske folk – hvoraf nogle havde rod i det nuværende Danmark – invaderede og bemægtigede sig den ene romerske provins after den anden.

Civilisatoriske omvæltninger vil som regel være ledsaget af religiøse. Det er det, vi i dag ser med kristendommens undergang i Vesten. Venstrefløjen fejrer det som en sejr for rationaliteten og progressiviteten over gamle dages væmmelige overtro. Gud er død, sagde 1800-tallets filosoffer, men de tog grundigt fejl. Gud lever i bedste velgående i skikkelse af det vestlige menneske, som nu er blevet sin egen gud. Og som bekendt er Gud almægtig og behøver blot at udstede en befaling, så hersker han over klimaet, naturen og biologien. Når Gud – i skikkelse af Greta Thunberg, Al Gore eller Klaus Schwab – udsteder et dekret om, at mennesket bestemmer klimaet, vil kun et skarn opponere. Og når Socialdemokratiet og Enhedslisten beslutter, at fra nu af kan mænd blive kvinder og omvendt, så er man gudsbespottelig, hvis man afviser den nye rettroenhed.

Under den nye religion vil vi opleve stadigt mere forbavsende tildragelser: Voksne, tidligere mænd, der opfører rituelle sexdanse foran små børn, såkaldte transseksuelle, der overfalder gammeltroende, som bliver ved med at påstå, at den nu afdøde gud skabte mennesket som mand og kvinde, og statsministre, der deltager i gadedemonstrationer til fordel for en række seksuelle eksperimenter.

Foregangslandet er Canada, hvis fascistiske regering nu vil afskaffe ytringsfriheden, fordi man risikerer fornærmelige ytringer mod en befolkningsgruppe, der går under navnet ”2SLGBTQI+”. De er meget farlige og kan finde på hvad som helst, hvis man træder dem over tæerne, men det vil regeringen nu sørge for ikke sker.

Mens Vesten opfører sin dødedans, ser de kinesiske kommunister interesseret til. I Kina skal mænd ikke rende omkring i lyserødt tøj og påstå, at de er kvinder, hvis de vil undgå at ende i en kz-lejr. Og magthaverne i Beijing tæller nu på knapperne, mens de overvejer, på hvilken måde, de skal klemme det sidste liv ud af en vestlig kultur, der har besluttet af gå under.

Lad os glæde os til barbarernes tid, for der er ikke meget andet at glæde sig over.