27
apr
Seneste opdatering: 27/4-23 kl. 1421
6 kommentarer - Tryk for at kommentere!

og det er ikke længe siden

Af: Hans Rustad foto Copyright: Kim Møller

Kim Møller blev dømt for en latterlig forseelse

Der er sket noget på højeste plan. Det begyndte med razziaen mod bloggere efter nedslagtningen af Louise Vesterager Jespersen og Maren Ueland i Atlasbjergene. Datamaskiner og datamedier blev konfiskeret og behandlet på en skødesløs måde. Da straffene endelig forelå, var de “milde”, men akkurat som i USA: Processen er straffen.

Kim Møller blev så træt af det hele at han lukkede Uriasposten. Danmark har ikke mange pusterum. Nu blev der et mindre.

For nylig blev Kim dømt for en latterlig forseelse: Publicering af de dræbte ofre for terroren i Notre Dame-katedralen i Nice. I landet som publicerede Muhammed-tegningerne bliver man nu dømt for at gengive billeder af ofre for islamistisk terror. Man gør det ved brug af en paragraf som overhovedet ikke var tiltænkt sådan et formål. Det indikerer at der ligger politiske hensigter bag.

Straffelovens § 264 d siger, at dokumentation af et drab på tre katolikker i en katedral i Nice, hvor en 60-årig kvinde fik skåret halsen over på ”islamisk facon”, åbenbart kan forlanges unddraget en bredere offentlighed’, idet billedet ikke må vises. Morderen, der også var på et billede, må man derimod gerne vise. Se Kim Møller idømt 3 måneders betinget fængsel og 80 timers samfundstjeneste.

Påtalemagten beskytter terroristerne

Paragraffen er ment som mulighed for påtalemyndigheden til at beskytte tredjepart, f.eks. ved deling af overgrebsbilleder.

Påtalemagten beskytter formelt ofrene, som ikke engang lod sig genkende. I virkeligheden er det terroristen de beskytter, og ideologien der fik ham til at forlade Tunisien og tage til Frankrig for at dræbe kristne i bøn.

Det er en uhyrlig udvikling vi er vidne til, hvor lov og ret vendes på hovedet og loven bruges til at beskytte islamiske terrorister.

Det samme så vi i tilfældet med drabet på læreren Samuel Paty. Uwe Max Jensen publicerede billedet af det afskårne hoved der lå i rendestenen næsten uden blod. Hans hoved lignede et vokshoved.

Når vi ved, at videoen af Jespersen og Ueland blev delt af muslimer, der er fascineret af islamistisk vold mod kristne bliver dansk retsvæsenets retshåndhævelse endnu mere grotesk. Det er i realiteten terroristerne loven nu beskytter.

Og det sker uden protester fra danske medier. De synes åbenbart det er ok at man lukker munden på ubehagelige journalister.

Undertrykkelsen og forfølgelsen af højrefløjsjournalister har godkendelse fra øverste hold, dvs. regeringen, såvel den borgerlige som den røde. Razziaen mod Steen Raaschou og Jeppe Juhl og trakasseringen af Jaleh Tavakoli, med trusler om at fratage parret deres plejebarn, skete under Søren Papes ministertid. Bagefter er justitsminister Matthias Tesfaye blevet mere utydelig. Det er som om det ikke er ham der bestemmer at Lars Findsen skal udsættes for et justitsmord. Det er det da heller ikke. Ordren om at arrestere Findsen kom trolig fra USA. Alle de nordiske lande er nu integreret i den nye amerikanske sikkerhedsstat.

Nylig blev Uwe Max Jensen dømt i en lignede sag:

Kunstner og journalist Uwe Max Jensen idømmes 60 dages betinget fængsel og en bøde på 25.000 kroner for at have brudt et navneforbud samt bragt billede af en fransk lærers afhuggede hoved.

Dommen er faldet ved Vestre Landsret mandag. Landsretten stadfæster dermed byrettens dom fra juli 2022.

Uwe Max Jensen bragte billedet af historie- og geografilæreren Samuel Patys hoved sammen med en artikel i mediet Frihedens Stemme. Berlingske skrev: Kunstner dømt for at bringe billede af død lærer.

Faktisk findes der et smuthul

Hvad kan frihedselskende mennesker stille op mod den tilsyneladende overmagt?

Faktisk findes et smuthul: Det, at nordiske borgere kan læse hinandens sprog.

Under bortførelsen af Filippa (13) og den senere pågribelse, blev det nok en gang klart for os at dette er en mulighed til at benytte og beskytte ytringsfriheden: Da navneforbuddet kom var navnet allerede publiceret på både Document.dk og Document.no. Over 100.000 mennesker var inde og læse navnet på gerningsmanden. Da navneforbuddet kom, vidste de at de kunne læse nye oplysninger på Document.no.

De billeder som Kim Møller er dømt for at viderebringe har publikum i alle vestlige lande behov og interesse for at se. Det, at dansk ret nu vil forbyde deres egne borgere at se dem, giver et ekstra incitament til at bringe dem. Vi taler nu om en aktiv undertrykkelse af ytringsfriheden via landets egne myndigheder og undertrykkelsen gælder et direkte angreb på samfundet. Du må ikke vide, at du er omgivet af potentielle fjender.

Vi mistænker at der sker et samarbejde mellem EU-landene: Islamiske terrorister erklæres rutinemæssigt for utilregnelige. Før blodet er størknet. Der lægges låg på terror med islamistisk fortegn. Modsat eksploderer medierne, hvis der kan mistænkes en højreekstremistisk forbindelse.

De har vendt sig mod borgerne og behandler dem som undersåtter.

Siden Norge er del af samme retspolitiske samarbejde er samme praksis indført her.

Med en vigtig forskel: Norge er ikke medlem af EU og modstanden i befolkningen er massiv.

Vi kan derfor benytte os af det juridiske smuthul til at publicere det, man ikke må sige i vores nabolande.

Når det nu er gået op for os, vil vi sige at det er vores pligt som journalister til at gøre det.

I loven hedder det at terror er handlinger der er egnet til at sprede og slå befolkningen med skræk.

Offentliggørelse af terrorens resultater og konsekvenser er en del af bevidstgørelsen af borgerne. Vi har importeret dybe civilisatoriske konflikter og borgerne har ret til at kende omkostningerne. Men det vil myndighederne ikke have, at du skal vide.

De har vendt sig mod borgerne og behandler dem som undersåtter.

Borgerne har krav på at vide. Vi vil benytte os af retten til at publicere så længe vi har den.

Læs også i dag: Uwe Max Jensen – En ny tids kriminelle

4.3 6 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

6 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
ino
ino
1 year ago

Tak til Hans Rustad og Kim Møller, hvis blog fyldt med sund fornuft jeg dagligt savner. Og tak til Steen Snaphane fordi du holder ud.
Det er sikkert og vist at skidtet kommer fra EU. Genindførelsen af censuren (af russiske medier) i Danmark kom også fra EU.

Har Pape noget at være stolt af mht. ytringsfrihed
Har Pape noget at være stolt af mht. ytringsfrihed
1 year ago
Reply to  ino

Uriasposten var et godt initiativ og på flere måder en god netavis. Men hvis der ikke havde været så megen censur på den, hvis Kim Møller havde givet plads til mere end sine egne kæpheste, havde den måske haft mange flere læsere og tilhængere, og kunne så nok have haft en så solid økonomi, at diverse sagsanlæg kunne have været reduceret til mindre problemer via en dygtig advokat eller forlig. Og mange afsløringer af politikernes og sundhedsvæsnets svigt kunne være kommet frem ti år tidligere. Men alt i alt er det trist og en stor skandale at politikerne har brugt… Read more »

Dragen
Dragen
1 year ago

Tak til Hans Rustad for artiklen her. Det er en sjælden men dyrebar opmuntring . Klare og tydelig tanker der sætter en vej og giver perspektiv. Og stor tak til Steen for at blive ved.

Dan Christensen
Dan Christensen
1 year ago

God opmuntring fra “Mark Twain” i en Bidende kold tid: Loven er et system, som beskytter enhver, der har råd til en god sagfører. Hvis stemmeretten gjorde en forskel, ville de ikke give den til os. Sand patriotisme er fuld loyalitet til nationen, loyalitet til politikerne når de fortjener den. Argumentér aldrig med dumme personer, de vil trække dig ned på deres niveau og overbevise dig med faktuel erfaring. Det er lettere at fuppe folk, end at overbevise dem om, at de er blevet fuppet. Gør altid det rette, det vil glæde den halve menneskehed og chokere resten. Få først… Read more »

Nielsen
Nielsen
1 year ago

Kære Kim Møller Jeg har altid, så længe jeg har læst din hjemmeside, været helt på linie med dig. jeg har til tider været lidt hovskisnovski Det beder jeg dig undskylde. Jeg er blot en stupid københavner, som har levet en tand for længe på “stenbroen” Jeg er glad for at du har givet mig og mine ligesindede et sted at udtrykke vores utilfredsheder. At du har kaldt din søn Winston, tilhiver han dig nok, er jeg sikker på. Så sent som i dag snakkede jeg med en mand fra Kosovo. Da han fortalte mig om hans oprindelse var der… Read more »

6
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x