Kardiologen Peter McCullough og vaccinespecialisten Geert Vanden Bossche, phd.

Der er nu 800 peer-reviewede studier, der beskriver vaccineforårsaget Myorcarditis. “Why is the Heart Targeted for Damage by COVID-19 Vaccines?”

Alle de unge, der falder om i videoens første minutter, er fra de seneste otte måneder. Nogle er vaccineret hele to år inden. To tredjedele af dem kan ikke genoplives, de dør mens de endnu er teenagere.

Der er talrige kunstværker, der beskriver den menneskelige civillisations undergang. Emnet har selvfølgelig fristet kunstnere til alle tider, og mennesket har ikke holdt sig tilbage med at levere stof til forestillingerne. Jeg tænker umiddelbart på Albert Camus’ “Pesten,” Thomas Mann’s “Døden i Venedig” og Eugène Ionescos skuespil Jeux de massacre, der havde flere titler undervejs, – “Pesten” og “Epidemien i byen” – men blev opført på Det Kongelige Teater som ballet af Flemming Flindt i 1971 under titlen Dødens Triumf.

Den endelige, franske titel, som er den malende “Jeux de massacre,” er navnet på et spil, som plejer at findes på markedspladser og i tivoli. Spillet går ud på at ramme og vælte bevægelige dukker. På en af de sidste sider i Camus’ bog står der:

”…at vi nogensinde havde oplevet denne afsindige verden, hvor det var lige så almindeligt at slå et menneske ihjel, som at slå en flue ihjel, dette velordnede barbari, dette beregnende afsind…”

Vi er disse dukker. Splittede og forvildede farer vi rundt og ved ikke, hvor døden rammer næste gang. Nogle er depressive, nogle uligevægtige, nogle forlystelsessyge. Mennesker falder døde omkuld på gader, idrætspladser og tv-skærme, de fleste aner ikke hvad der foregår, og nogle lyver om det. I al fald lyver samfundenes eliter og deres foragtelige megafoner – medierne. De er som Mann’s hotelejere i Venedig, der skal sørge for at turisterne ikke rejser hjem af dødsangst, så de går glip af deres indtjening.

Men vores eliter ved godt, at det er et gigantisk masseeksperiment med gain of function på menneskeheden, hvor to tredjedele af menneskeheden er involveret uden deres egen accept og vidende. Ingen aner, hvor mange af dem, der skal dø i de kommende år, mange er i fornægtelse, men ingen vil stoppe eksperimentet endsige tale ærligt om, hvad der er sket. Ikke engang lægerne.

Undergangstemaet er nu daglig virkelighed

Midt i september genoptages det på ny med en ny, fabrikeret virus. Igen vil vi blive pånødet en vaccine, der ikke bare ikke virker, men også er livsfarlig. Bliver vi tvunget denne gang eller først næste?

Når jeg tænker over denne tid og alle de døde, så ser jeg for mig scenen på Det Kongelige Teater i 1971 med alle de angste og døende mennesker fremstillet af balletdansere, unge og gamle, for jeg så nemlig forestillingen. Jeg var 20 år, og jeg syntes måske dens undergangstema var lidt søgt der lige efter de vilde tressere, men jeg skal love for, at jeg ikke havde forestillet mig, at jeg skulle opleve noget lignende i virkeligheden kun 50 år senere.

Hvor længe vil mareridtet vare, og hvor mange vil være i live, når det slutter? Vil de ramte vise deres vrede, mens de lever, ligesom Pascal Najadi i sin seneste video, eller vil de skælde ud på budbringerne, som en del synes at forestrække?

I dag kan man heldigvis på DR se en optagelse af den hele på video, så man selv kan se efter, om min association holder vand. DR Dødens Triumf, 1973.Tid: 01:19:27

Jeg har genset den, og den er fremragende! Jeg tør godt vædde på, at Det Kongelige Teater ikke tør genopføre forestillingen nu, selvom jeg synes, de skal invitere hele Folketinget og centraladministrationen ind og se den – gratis! Derefter kan DR sende sin optagelse af forestillingen til alle danskere på TV.

Skærmbilleder fra forestillingen