Man kan med rette kan kalde det demokratiske parti fascistisk.

Af Lars Hedegaard

Der er sikkert stadig mange, der opfatter de fascistiske regimer – Mussolinis i Italien og Hitlers i Tyskland – som først og fremmest totalitære diktaturer, men glemmer, at begge regimer nød bred folkelig tilslutning. Så sent som efter det mislykkede attentat på Hitler den 20. juli 1944 strømmede det ind med glædesbudskaber fra almindelige tyskere, der åndede lettet op over, at Føreren havde overlevet.

Den folkelige støtte til regimet skyldtes ikke, at tyskerne var uvidende om de ugerninger, som tyske tropper havde begået i Polen, Ukraine og Rusland, for soldaterne skrev hjem om, hvad de havde gjort eller været vidner til. Og enhver tysker, der ønskede at vide besked med dødslejrene, kunne sagtens skaffe sig oplysninger.

Det nazistiske regime var simpelthen populært næsten til det sidste, fordi tyskerne foretrak det. De kunne, som den tyske sociolog Erich Fromm beskrev i sin bog ”Flugten fra friheden”, ikke udholde at skulle leve i et frit og demokratisk samfund, men ville hellere overlade alle beslutninger til en karismatisk fører.

De amerikanske fascister har ingen førerskikkelse af se op til. Præsident Biden kan ikke sige to ord uden at vrøvle, og han har fuldt op at gøre med ikke at falde over sine egne ben. Men de samme totalitære instinkter, der besjælede det store flertal af tyskere i årene 1933-1945, har nu fået tag i betragtelige dele af den amerikanske befolkning, der ikke vi vide af demokratiet, ytringsfriheden eller alles ret til at komme til orde.

En nylig meningsmåling fra Rasmussen Reports viser, at to-tredjedele af de demokratiske vælgere – hele 66 pct. – bifalder, at de enkelte stater skal kunne fjerne tidligere præsident Trump fra stemmesedlerne, og 50 pct. er tilmed stærke tilhængere af en sådan fremgangsmåde.

Blandt republikanerne vil 20 pct. forhindre Trump i at stille op. Det samme vil 41 pct. af de vælgere, der endnu ikke har besluttet sig for, hvilket parti de vil stemme på.

Ser man på befolkningen som helhed, går 44 pct. ind for at stryge Trump fra stemmesedlerne, mens et lille flertal på 53 pct. vil lade ham blive.

Biden, hvis korruption, løgnagtighed og misregimente burde være gået op for enhver, der følger med, står meget stærkere.

Rasmussen har således spurgt, hvor mange republikanske vælgere, der vil have Joe Bidens navn strøget. Det vil 44 pct., mens 49 pct. er uenige.

Man kommer næppe uden om den konklusion, at republikanerne er mere demokratisk indstillede end demokraterne.

At hele 66 pct. af demokraterne simpelthen vil gøre det umuligt for deres hovedmodstander – og republikanernes formodede præsidentkandidat – at blive valgt, viser, at partiet har vendt den demokratiske styreform ryggen, og med fornøjelse vil fratage snesevis af millioner amerikanere retten til at stemme på deres foretrukne kandidat. Det skal i den sammenhæng huskes, at der hverken er rejst tiltale mod Donald Trump for at have foranstaltet oprør, eller at han er dømt for det – eller for nogen anden forbrydelse.

Det psykopatiske had til Trump udspringer af mange års hetz i medierne, der har opgivet ethvert forsøg på fairness til fordel for rollen som propagandaagenturer for det demokratiske parti og Den Dybe Stat, der kontrolleres af de plutokratiske monopoler og pengetanke. Udviklingen i USA burde ikke overraske, for de danske medier optræder på præcis samme måde.

Som John Nolte skriver i online-mediet Breitbart, kunne man tidligere affærdige det demokratiske partis forkærlighed for diktatoriske metoder med, at den udsprang af en indspist inderkreds og ikke var udtryk for de demokratiske vælgeres mening.

Den undskyldning gælder ikke længere – og det er præcis derfor, man med rette kan kalde det demokratiske parti fascistisk.