Fra Muhammed-tegninger til Koran-lov

17. januar møtte Mikael Jalving Documents lesere og redaksjon. Det var kanskje et historisk øyeblikk. Rupert Murdoch kastet Tucker Carlson ut av Fox News. Den nye redaktøren av Jyllands-Posten Neel Marchen Gjertsen gjorde det samme med Jalving. Begge var lesernes favoritter.nMen det hjelper ikke når sikkerhetsstaten overtar. Den vil ikke ha løse kanoner på dekk.

Document har fulgt sikkerhetsstaten utfolde seg i USA og vi ser hvordan den nå har satt sine klør i Skandinavia. 12 baser i Norge, fire i Danmark og 17 i Sverige. Vi sys inn. De sitter med bukten og endene.

Daglig kommer det drypp med nye initiativ til samarbeid som vi “må” være med på: I dag var det krig i verdensrommet og sikkerhetsavtale med Ukraina. Utviklingen går med syvmilssteg. Danmark har gått fra Muhammed-tegninger til Koran-lov på fattige 17 år. Det er helt utrolig. Men sant. Document.no.

“Uriasposten og Snaphanen er for mennesker med ekstreme holdninger”

hørte jeg i Højesteret i dag. Jeg ved ikke, om det var anklageren, der sagde det. Lyden i lokalet var under al kritik. Jeg ved ikke, hvor vedkommende havde fået den opfattelse fra. Til min egen 264 d sag, sagde en betjent der var vidne, at jeg var “meget højreorienteret.” Jeg fik ikke spurgt ham, hvor han fik det fra.

Jeg tror snarere det hænger sammen på denne måde: Hvad jeg udtrykker er på linje med mindst halvdelen af befolkningen, hvor imod jeg er uenig med næsten enhver politiker. Jeg bebrejder dem, at de er teaterdemokrater. At de lusker de allervigtigste beslutninger uden om befolkningen. Jeg opfatter mig selv om de fleste af mine venner som en demokratisk opposition. Er det meget “højreorienteret?”

For 23 år siden begyndte jeg at advare om svenske tilstande i Sverige (og Danmark). Var det meget “højreorienteret og ekstremt?” eller hvad tilsiger begivenhederne siden dengang? I Sverige var indvandring eller islam lukket for enhver offentlig debat, og jeg måtte lave en blog eller skrive i danske aviser. Det var den censur, der overhovedet satte mig igang med at skrive om politik. Det kalder vist på en grundigere samtale om, hvem og hvad der er det ekstreme.

Kim Møllers sag handler om noget ekstremt: Et fotografi af en brasiliansk dame der er halshugget af en jihadist i en fransk kirke og et fotografi af afdøde, der er publiceret på en blog i Danmark. Ingen har klaget over publiceringen andre end det politi, der har rejst sagen mod Kim Møller. Og hvad er deres bevæggrunde?

Vi var godt 30 mennesker udover de fem dommere, der var mødt op som tilhørere til den del af Kim Møllers sag, der udspillede sig mandag den 19. Dommen falder på fredag kl. 12. Kim skriver om den på Facebook:

Retssagen gik fint. Anklageren talte i to timer om min postulerede forbrydelse, hvorefter min kompetente forsvarer væltede korthuset. Det gik godt, men den slags sager ender desværre ofte med stadfæstelse. Anklageren krævede en fængselsstraf på ikke under fire måneder. Dommen offentliggøres fredag eftermiddag.

Jeg, Kim og Jaleh Tavakoli er alle dømt efter paragraf 264 d. Kim og Jaleh har modsat mig selv valgt at anke.

Jeg tror ikke, det nytter noget, for hele tendensen går imod, at staten, multikulturen og dens politikere skal beskyttes mod kritik, og jeg tror at domstolene vil sørge for det. Alle disse sager drejer sig grundlæggende om, at magten i denne verden er bekymret over den meget udstrakte ytringsfrihed som internettet har givet enhver, men ikke mindst de nye medier der er vokset op ved siden af de gamle. Der er ingen kontrol med dem, men det vil der komme. Det betyder, at der også er bud efter denne lille netdagbog (weblog.) Min tre år lange dækning af de skade- og dødbringende vacciner er allerede “misinformation,” der kan sende mig i håndjern og fængsel.

Det er også det posten nedenfor, Vestens censurindustri, handler om: At få fuld kontrol med selv den mindste ytring på nettet. Det er pærelet, computere kan gøre det nærmest uden at folk opdager det.

Kim og Jaleh vil altså blive dømt, hvis jeg skal gætte, selvom de bedste argumenter kom fra Kims glimrende forsvarer. Sådan lød det for mig og de lægmænd, jeg talte med bagefter. Men der er andre bevæggrunde i juraen end de juridiske, selvom mindre hærdede tidselgemytter helst vil tro, at Højesteret var udtryk for den rene, ubesmittede jura.   (Foto © Kim Møller og Jaleh Tavakoli i Prins Jørgens Gård.)