26
feb
Seneste opdatering: 26/2-24 kl. 0905
19 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Af Lars Hedegaard

For et par dage siden var Tucker Carlson på studieværten Glenn Becks show for at tale om sit opsigtsvækkende interview med præsident Vladimir Putin, og Beck spurgte ham, hvad han mente om den russiske oppositionsleder, Aleksej Navalnijs pludselige død i en af Putins fangelejre. Det var ikke noget, der interesserede Carlson, lod han forstå. Desuden kunne man jo ikke vide, om det var CIA, der havde organiseret dødsfaldet, for han mente ikke, at det kunne være i Putins interesse at få dårlig presse. I det hele taget tog Carlson sig ikke af, hvad der skete uden for USA – hvilket unægtelig rejser spørgsmålet, hvorfor han rejste til Moskva for at høre fra en mand, hvis meninger og handlinger ikke kom ham ved.

Det er underligt, at Tucker Carlson ikke synes at have bidt mærke i noget, som Putin fortalte ham under interviewet – nemlig at Rusland ikke kan hamle op med den globale meningspåvirkning, der udgår fra de amerikanske agenturer. Hvis det er, hvad Putin mener, kan han jo handle, som han vil, uden at bekymre sig om, hvad folk i Vesten synes. For eksempel kan han skaffe sig af med Aleksej Navalnij og se stort på de vestlige reaktioner, fordi han alligevel bliver kaldt diktator og bandit.

Den ofte citerede militær-strategiske analytiker, Rebekah Koffler, har en noget anden tilgang til Navalnijs død. Koffler er født i Rusland, taler flydende russisk og er forfatter til bogen ”Putin’s Playbook: Russia’s Secret Plan to Defeat America”. Til Fox News siger hun, at russere almindeligvis ikke tror på tilfældigheder. Hvad Navalnij angår, er det efter Kofflers mening uvist, om vi nogen sinde får at vide, præcist hvordan han døde, men ”mange analytikere er enige om, at de russiske efterretningstjenester sandsynligvis står bag hans død”.

Koffler gør opmærksom på, at det siden 1920 har været sovjetisk og nu russisk praksis at eliminere såkaldte fjender af staten. Metoderne indbefatter forgiftninger, nakkeskud, tvungne selvmord – så som at springe ud af et vindue – og sprængninger af minibomber skjult i en æske chokolade.

Putin har knapt forsøgt at skjule sin modus operandi. ”Han sender os subtile signaler, som er nemme at tyde for dem, der forstår, hvem Putin er, og kender til de russiske efterretningstjenesters signatur”, siger Koffler. ”For eksempel, efter at efterretningsofficeren Sergej Skripal blev forgiftet, udtalte Putin under et interview med Financial Times i juni 2029, at ‘forræderi er verdens største forbrydelse, og forrædere skal straffes’”.

Navalnijs dødsfald er blot det seneste i en lang række af lignende tildragelser, der har ramt mennesker, som på en eller anden måde er kommet på tværs af manden i Kreml.

Blandt de døde finder vi lederen af lejehæren, Wagner-gruppen, Jevgenij Prigozin, hvis fly faldt ned i august 2023 – nogle måneder, efter at han havde kritiseret Putins måde at føre krig på.
En anden hjemlig rival, Boris Nemtsov, blev skudt ned i 2015, da han kørte over en bro uden for Kreml. Putin kaldte mordet en provokation, og myndighederne arresterede fem mænd, der blev idømt lange fængselsstraffe, men regimet har konsekvent nægtet at betegne attentatet som politisk motiveret.

Journalisten og menneskeretsforkæmperen, Anna Politkovskaja, blev skuddræbt i 2006, efter at hun havde kritiseret regimet, bl.a. for dets politik i Tjetjenien. Journalisten Natalja Estemirova blev bortført og dræbt uden for sit hjem i Groznij i 2008.

Og sådan er det fortsat.

På det seneste er at antal højtprofilerede forretningsmænd kommet af dage som følge af nogle mærkværdige ”ulykker”, efter at de havde kritiseret den russiske invasion i Ukraine. Det gælder f.eks. chefen for oliegiganten Lukoil, Ravil Maganov, som faldt ud af et hospitalsvindue. Det samme skete for forretningsmanden Pavel Antov, der kom til at falde ud af et hotelvindue i Indien i 2022.

Mindst otte russiske oligarker han mistet livet under mystiske omstændigheder siden den russiske invasion.

Som Rebekah Koffler fortæller til Fox News, vil mord begået af efterretningstjenesterne altid blive udført på en måde, så at ingen efterforsker kan bevise det.

”De vil sædvanligvis blive kaldt ‘tragiske ulykker’, og det er også en del af doktrinen”, tilføjer hun.

4.1 21 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

19 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
ino
ino
9 months ago

I Rusland har man respekt for slyngler der laver gavtyvestreger og det er er værre, uden at de kan stilles til ansvar. De har vist også et særligt navn for den type slyngler.

Spørgejørgen
Spørgejørgen
9 months ago
Reply to  ino

Kan det ikke være så enkelt at Navalny blev vaccineret mod covid-19 inden han rejste tilbage til Rusland? Disse “vaccinationer” har jo tilsyneladende (iflg. hundredvis af læger, virologer, pårørende osv.) resulteret i et hav af pludselige og uventede dødsfald, i dusinvis af lande. Selv her i Danmark har der iflg. flere kilder været en betydelig “overdødelighed”. (= tusinder af dødbringende bivirkninger) Men hvorfor forlod Navalny kone og børn for at rejse tilbage til et land hvor han vidste at man havde forgiftet ham, og at han ville blive arresteret og fængslet med det samme? Søgte han et martyrium? Det er… Read more »

Anders
Anders
9 months ago

Historien vrimler med “tragiske ulykker”, som orkestreredes af de herskende klasser. Både i krig og fred.
USA er ingen undtagelse. Nogle gange står man ved sine drab, andre gange ikke.

https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_assassinations_by_the_United_States

https://scholarship.law.cornell.edu/cgi/viewcontent.cgi?article=1289&context=cilj

https://www.intelligence.senate.gov/sites/default/files/94465.pdf

https://www.bits.de/NRANEU/others/amd-us-archive/FM5-31%2865%29.pdf

Kristian
Kristian
9 months ago

Hedegaard skriver, Prigozin blev dræbt ‘nogle måneder, efter at han havde kritiseret Putins måde at føre krig på’. Det var da en pudsig måde at formulere det skete på. Prigozin var som bekendt godt i gang med en militær invasion af Moskva og havde skudt omkring 7 russiske krigsfly ned på vejen dertil og dræbt mange russiske soldater. Mens Rusland var i gang med en dødsensfarlig krig mod Ukraine og Nato plus 24 andre nationer. At henrette en soldat, der gør sådan i en krig, er vist ikke så ualmindeligt eller helt urimeligt. Man ville vist heller ikke sige, at… Read more »

Dan Christensen
Dan Christensen
9 months ago

Det eneste vi ved er sandt, er at alle krigsførende parter og deres vasaller lyver konstant og heftigt. Vi har MSM, der kun udsender pro-ukrainske påvirkningsløgne, Når Voldemort Slåpåtoski bryder sammen og tilstår for åbent TV, at der er dræbt 31000 ukrainske soldater, er dette tal nøje afmålt. Hvis Voldemort havde nævnt et tal mindre end 31000, ville en så åbenbar løgn stinke til himlen. Havde Voldemort sagt 150000 ville han blive mere upopulær end han er i forvejen. Krigsmorale: Tilpas altid dine politiske/militære løgne til den virkning, som du tilstræber. Om dine udsagn stemmer overens med den skinbarlige objektive… Read more »

hanssnah
hanssnah
9 months ago

Hedegård Ja, hvem myrdede Alexei Narvalny, hvis han ellers blev myrdet. Han vaar faktisk en syg mand. Men lad os gå ud fra at det blev han. Du har som sædvanlig taget stilling. Du ved godt nok ingenting, ligesom mig, men det holder dig ikke tilbage. Dit gamle russerhad for fuld udblæsning. Nogen peger på en anden mulighed, og argumentationen virker noget stærkere end din. Må jeg give dig et link: https://gilbertdoctorow.com/2024/02/16/death-of-aleksei-navalny-the-brits-did-it/ Indlægget findes også som et interwiev på: http://www.youtube.com/@RedactedNews (søg under videoer). Det er fra 25. februar. Jeg er ikke i tvivl om der sker grimme ting i Rusland,… Read more »

hanssnah
hanssnah
9 months ago
Reply to  steen

Ja det er rigtigt, han var i CIA. Der har været en pudsig udvikling i sagen. Terroristchefen / lederen af det militære eftereretningsvæsen i Ukraine Budanov er kommet med en udtalelse om Navalnys død. Det var en blodprop!! Altså en naturlig død? En anden interessandt melding fra ham er at våbenleverancerne til Rusland fra Iran og Nordkorea var små og uden større betydning. Tror du disse udtalelser vil blive citeret i medierne? Vi får se. Men tro nu ikke at vi her taler om en fair og rimelig mand. Absolut ikke. Manden er stjernepsykopat, er ansvarlig for terrorhandlingerne begået både… Read more »

Ole
Ole
9 months ago

I USA nøjes de med at sende modstanderne i fængsel i årtier, eller som i Trumps tilfælde at idømme bøder på svimlende beløb. Så hellere en hurtig død.

Anders Bo
Anders Bo
9 months ago
Reply to  Ole

Jeg ringede lige til Pu´n, han er åben for det… 😀

Ole
Ole
9 months ago
Reply to  Anders Bo

Ha. Mig gider han nok ikke ofre ressourcer på.
Selvfølgelig skal russerne have lov til at blive opkøbt for en slik af Blackrock og Co.

Den europæiske dårekiste
Den europæiske dårekiste
9 months ago

Det var britiske agenter, som ordnede Navalny. Putin havde ingen interesse i at skaffe ham af vejen, timingen var også perfekt i relation til Munchen møde og helt tilfældigt var Navalnys kone inviteret til dette møde. 2 dage før sin død havde Navalny besøg af sin advokat, behøver jeg at sige mere. Endnu en false flag operation så vesten igen, igen kan udbasunere sit had til Putin og Rusland og op mod 2 årsdagen for konflikten kan vise hvor slem Putin er og at vi skal sende flere penge. Utroligt nemt at gennemskue, så det vil du ikke høre noget… Read more »

Spørgejørgen
Spørgejørgen
9 months ago

Mener du at advokaten var en engelsk agent???

Den europæiske dårekiste
Den europæiske dårekiste
9 months ago
Reply to  Spørgejørgen

Der er masser af engelske agenter i Rusland. Ikke ala James Bond men russisk fødte og talende. Ikke nødvendigvis advokaten selv, men måske havde han noget med til sin klient.

Læg mærke til timingen.

Den europæiske dårekiste
Den europæiske dårekiste
9 months ago
Reply to  Spørgejørgen

PS Hvis du vil vide mere hvordan spioner arbejder og hvordan sådanne organisationer fungerer så vil jeg anbefale bogen KGB the Inside Story. Gordievsky giver indblik i en ukendt verden for os almindelige mennesker. Gordievsky var dobbeltagent og var udstationeret i København i en periode. Virkelig spændende bog, men en ordentlig tamp og på engelsk.

Sverige er Europas farligste land tæt fuldt af DK
Sverige er Europas farligste land tæt fuldt af DK
9 months ago

Det vrimler også med tragiske ulykker i vores
egen bananstat. De er dog af en anden slags
end i Rusland. Her til lands rammer ulykkerne
helt vilkårligt hvemsomhelst, og de skyldes nok
oftest forsømmelse, forrykt ideologi, lovsjusk,
dovenskab og mangel på evner, fremfor direkte
ondskab. Men for de tusinder der er blevet ramt
af ulykkerne, er de ikke mindre smertefulde fordi de
“kun” udspringer af politisk slendrian eller uduelighed.
Og i nær fremtid kan ofrenes antal gå fra titusinder
til hundredtusinder. Det advarer nettet om.

Den europæiske dårekiste
Den europæiske dårekiste
8 months ago
Reply to  Spørgejørgen

En af navalnys advokater er netop blevet anholdt. Blot til orientering.

19
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x