Dokumentaren findes også på You Tube, men de har shadowbannet den som altid, når de skal lyve, censurere og propagandere

”Klimakrisen” er global, for enden venter der et globalt diktatur.

Af Lars Hedegaard

Det har i praksis vist sig umuligt at afvende befolkningen fra den tvangstanke, at verden er på randen af et sammenbrud på grund af klimaforandringer, som skyldes menneskets udledning af CO2. Alle medierne beretter om denne katastrofe, politikerne prædiker konstant om den og indretter deres politik efter at forhindre den. Hele videnskaben – i det mindste den, man hører om – står klar med uigendrivelige beviser på denne forklaring. ”The science is settled”, som eventuelle skeptikere får slynget i hovedet.

Men nu har den tidligere revolutionære kommunist, Martin Durkin, lavet en dokumentar med en række fremstående videnskabsmænd, bl.a. nobelpristageren i fysik 2022, John Clauser, der forklarer, at hele klimahysteriet bygger på fup og svindel.

Jordens temperatur er ikke faretruende høj. Faktisk befinder vi os i en relativt kold tid, hvis vi ser på de seneste 500 millioner år – en istid, siger Patrick Moore, som var en af stifterne af Greenpeace. For 200 millioner år siden – da der ikke fandtes mennesker – var klodens temperatur sandsynligvis 13 grader højere end i dag.

Siden verden for et par hundrede år siden kom ud af en længere kuldeperiode, som forskerne kalder ”den lille istid”, er temperaturen steget med 1 grad, men det underlige er, at stigningen indtraf før 1940, dvs. før den menneskelige udledning af CO2 tog fart. Og efter, at det skete, indtraf der en afkøling indtil 1970’erne, der fik medierne til at advare mod en forestående overisning af store dele af kloden. Efter 1970’erne har temperaturen rettet sig til 1940-niveauet.

Men hverken afkøling eller opvarmning har noget med CO2 at gøre. Alle boringer i indlandsisen eller havbunden, studier af træringe og geologiske undersøgelser viser samstemmende, at der godt nok er en sammenhæng mellem mængden af CO2 og temperaturen, men det er den omvendte af den, som medierne, politikerne, EU, FN prædiker om: Først kommer opvarmningen, og langt senere øges atmosfærens indhold af CO2.

CO2 kan med andre ord ikke være årsag til hverken afkøling eller opvarmning. Som den danske professor, Henrik Svensmark, fortæller, skal de reelle drivkræfter findes ude i rummet, som menneskene ikke har nogen indflydelse på: supernovaer, Jordens bane om Mælkevejen og mere umiddelbart mængden af solaktivitet.

Hvad livet på Jorden angår, skal vi være glade for den øgede udledning af CO2, der er et resultat af industriproduktionen. I de seneste 500 millioner år har CO2-mængden gennemgående været betydeligt højere end i dag, og den er nu tæt på at være så lav, som den nogen sinde har været, nemlig 400 dele pr. million. For 20.000 år siden var CO2-mængden så lav, nemlig 180 dele pr. million, at alt liv var på grænsen til udslettelse. Som medierne, politikerne og FN undlader at nævne, lever planterne – og dermed alt liv – af CO2, og mere CO2 medfører mere planteliv og dermed større biodiversitet.

Ingen af de klimamodeller, som FN’s klimapanel arbejder med, giver ringeste mening, hvis man sammenligner deres forudsigelser med de faktiske målinger. De er nonsens.

Der er heller ikke hold i de gentagne påstande om et voksende antal skovbrande, tyfoner, tørkeperioder, ødelæggelse af koralrev eller lignende formodede udslag ef ”ekstremvejr”.

Men hvordan lykkes det at holde gang i det største videnskabelige svindelnummer i mange hundrede år, og hvem har fordel af det?

Det sidste spørgsmål er nemt at besvare: De begunstigede er politikerne og de internationale organisationer, der har fået alle tiders redskab til at detailstyre borgernes liv – lænse dem for penge, regulere, hvordan de må bo, hvad de må spise og hvor meget de må bevæge sig. Og da ”klimakrisen” jo er global, venter der for enden et globalt diktatur.

Men videnskabsmændene er jo enige. Der er konsensus om menneskets altødelæggende indflydelse på verden, hører vi.

For det første er der ikke konsensus. Konsensus opnås kun ved at udelukke videnskabsmænd, der opponerer mod den rådende påstand. Det er imidlertid nemt at forklare, hvorfor vi sjældent hører fra dem. Der er nemlig hverken penge eller karriere i at mene noget andet, end hvad magthaverne dekreterer. Er du ud-til-bens, kan du sige farvel til forskningsmidler og karrieremuligheder. Altså skal du sørge for at inddrage noget om klimaet, hvis du vil have penge til et forskningsprojekt.

Hvis man f.eks vil forske i kakerlakkers sexliv, skal man huske at tilføje, at det er under indtryk af klimaforandringerne.

For det andet har det aldrig været videnskabens formål at opnå konsensus. Tvært imod skyldes alle videnskabelige fremskridt, at der har været afvigere og originale tænkere, der bevægede sig væk fra det, som alle troede.

”Klimakampen” er således ikke en kamp om sandheden, men handler om penge, magt og politik. De rige og magtfulde kan ikke tåle, at den industrielle masseproduktion har gjort det muligt for almindelige mennesker at nyde en levestandard, som man før i siden skulle være greve eller baron for at have.

Nu kommer straffen for denne opsætsighed: Fra nu af skal vi spise insekter, helst ikke gå ud og glæde os over at være overvåget døgnet rundt.

Devastating Documentary ‘Climate: The Movie’ Obliterates Climate Scam, Shadowbanned By YouTube