“Kriminelle må miste statsborgerskabet og sendes ud af landet. Ligegyldigt hvorhen”

“De skal have taget sociale goder fra sig. Indvandringen har fundet sted i denne skala for at rive det nationale fællesskab ned. Der er 62.000 i kriminelle klaner i Sverige, der udelukkende er kommet for at begå kriminalitet.”

Det var i lørdags den 13.4. Der findes desværre ikke noget lignende Swebbtv i Danmark, selvom vi har  DK Dox tv. Jeg har set det i alle otte år, og jeg måtte blandt andet bede Wilgert tage en tak med til Stockholm til Lars Bern. Det var hans fornuftige ord fra 2020, der gjorde at jeg tøvede med at blive vaccineret. “Vänta nu  lite och se.”

I arrangementet  nu også en af Sverigedemokraternes bedste, Richard Jomshof, Mikael Jalving og DF eren Mikkel Bjørn, som jeg ikke kendte da jeg i høj grad har forladt Christiansborg som det ligegyldige antechambre til klimakommunisternes teknokrati i Bruxelles og videre til deres globalistiske overlords, det er, og ikke stemmer i teaterdemokratiet længere. Danskere burde efterhånden lære, at sige “Sverigedemokrater” uden “s” – “Sverigesdemokrater,” som det lyder. Nu har de haft 14 år til det efter at de kom i Riksdagen.

Er det os, der vælger vores statsminister?

Vælger vi overhovedet vores statsminister mere, eller skal denne ikke snarere godkendes af disse nye verdensherrer, der arbejder  på Aganda 2030, en ikke-valgt verdensregering og demokratiets død? Jeg tror det ikke. Tror Fanden jeg stemmer på sådan nogle pseudoparlamentarikere, der lyver om alt af nogen betydning, og gladeligt forærer folkestyret bort som om det tilkom dem, at foretage dette skjulte systemskifte.

Det blev et kært gensyn med gamle venner i de smukke lokaler fra 1699, – blandt andet Tordenskjolds hjem- hvor der har været så mange fantastiske oplevelser siden 2005 og det allerførste arrangement, der også handlede om smertensbarnet Sverige. Med Jan Milld og sociologen John Järvenpää på mit forslag.

Jeg tog fejl i 2001

Jeg har tit tænkt på, at jeg tog noget fejl, da jeg i 2001 begyndte at skrive om Sverige, men ikke på den måde, næsten enhver bebrejdede mig. Alt hvad jeg forestillede mig, blev meget, meget værre. Jeg fik mere ret, end jeg havde fantasi til at forestille mig, hvilket har lært mig, at man også kan komme bag på sig selv.

Det samme må jeg nu tænke om de nuværende emner, jeg beskæftiger mig med. Det er, hvad der kan ske i denne omgang også. “Hvor intelligent er du, hvis du tager en sprøjte fra en mand [Bill Gates], der har sagt han vil slå dig ihjel,” spørger Steve Falconer, der i 2013 beskrev alt det, vi oplever nu. (Surviving agenda 2030, minut 19:50).

Jeg gjorde det ikke, også i dag lader det sig gøre at informere sig om, hvad det nuværende, globale statskup vil med os de næste ti-tyve år. Hvis man altså vil, og det vil et flertal ikke. Hør f.eks.  Steve Falconer, der bor i Danmark. “Jeg er ikke en profet, jeg har bare læst de forbandede papirer.” Demokratiernes tidligere borgere i romersk forstand, er ved at blive slaver, og højst ti procent har opdaget det.

Ikke mindst tænkte jeg i lørdags på alle de mange arrangementer med Lars Vilks, der første gang optrådte i lokalerne i 2007,  og blandt andet fejrede sin 70 års dag i København. Han er så savnet, at jeg vil gøre mit for at holde hans minde i live. Der kommer givetvis en video af det hele,  den bliver lagt her.

Nogle fotos © Snaphanen.dk. Klik for helskærm.

Lars Vilks’ 70 års dag i Trykkefrihedsselskabet, 21.6.2016, Fem Taler og fotos

Thomas Nydahl skrev om det i Firandet av Lars Vilks

Lars Vilks i København i 2007