Foto © Snaphanen.dk

Af Lars Hedegaard

Lars Løkke Rasmussen bralrede i går op i Berlingske med den påstand, at kun en såkaldt ”tostatsløsning” kan standse ”konflikten i Mellemøsten”. Og i anledning af årsdagen for Hamas’s overfald på den jødiske stat forlanger Danmarks residerende politiske geni, at et samlet EU skal læge pres på Israel for at skabe bedre forhold for palæstinenserne.

For det første er der ikke tale om nogen ”konflikt”, men om et årelangt iransk-iscenesat forsøg på at eliminere Israel og udrydde landets jødiske befolkning. Det ved de åbenbart ikke i den danske regering, selv om det iranske præstestyre ikke har gjort nogen hemmelighed af, hvad det agter at gøre. Og hvad de stakkels palæstinensere angår, så har de haft alle muligheder for at forbedre deres egne vilkår – først og fremmest ved at opbygge en fungerende økonomi i Gaza og det palæstinensiske selvstyres område på Vestbredden.

I stedet har de brugt de talløse milliarder, som Vesten har givet dem, til at indoktrinere befolkningen med jødehad, betale belønninger til afdøde palæstinensiske terroristers efterladte, grave tunneler og opbygge våbenlagre. Og hvorfor skulle de også foretage sig noget civiliseret, når deres eneste bestræbelse er at udradere Israel og leve i sus og dus af bl.a. danske skattekroner?

Der står en em af antisemitisme over Lars Løkkes udgydelse: Han vil altså lægge pres på offeret for den iranske aggression. Han ved måske ikke, at Iran har skabt og finansierer de mange terrorbevægelser, som Israel må forsvare sig imod – Hamas, Hezbollah, Huthierne samt diverse grupper i Syrien og Irak. Hvis han ikke ved det, er han ikke bare ond, men dum.

Hvis Løkke virkelig vil have fred i Mellemøsten, må han tage udgangspunkt i ondets rod, som ikke en den såkaldte konflikt mellem Israel og Hamas og Hezbollah osv., men det iranske præstestyres årtier-lange ønske om at komme Israel til livs. Så længe den danske regering ikke vil erkende denne virkelighed, er al dens tale om ”våbenstilstand” og ”fred” mundsvær beregnet på at narre den danske befolkning – som er nem at narre, fordi så godt som samtlige danske medier med iver bærer ved til Israel-hadet.

Også statsminister Mette Frederiksen spiller med musklerne. Når hun ikke har travlt med at udstede ordrer til Vladimir Putin, forlanger hun, at ”verdenssamfundet” gennemtvinger en tostatsløsning på det israelske problem. Dette til trods for, at hverken palæstinenserne eller israelerne vil have en sådan ”løsning”.

Redaktør André Rossmann fra 24nyt refererer en meningsmåling foretaget af dr. Khalil Shikaki, der er direktør for det anerkendte Palestinian Center for Policy and Survey Research (PCPSR), der har base i Ramallah på Vestbredden. Den viser, at kun 32 pct. af palæstinenserne ønsker en tostatsløsning, mens 63 pct. foretrækker en konfrontationskurs over for Israel, herunder væbnet intifada.

Tostatsløsningen har heller ikke mange tilhængere i Israel. Ifølge en nylig måling fra Gallup ønsker kun 27 pct. en sådan løsning.

Det forstår man godt, for det er så sikkert som amen i kirken, at en palæstinensisk stat fra dag ét bliver en vasal af det iranske præstestyre, og at palæstina-statens hovedbestræbelse bliver en ny holocaust.

Hvis Lars og Mette ville foretage sig noget nyttigt, burde de prøve at forstå, hvorfor USA’s politik, siden Obama var præsident – minus de år, da Trump sad i Det Hvide Hus – er gået ud på at styrke det iranske regime – ud fra den kalkule, at et iransk hegemoni vil sikre fred og stabilitet i Mellemøsten, således at USA ikke længere behøver bekymre sig om regionen. Derfor har USA direkte eller indirekte foræret de langskæggede i Teheran over 100 milliarder dollars – som Muhameds mænd har brugt til at styrke deres greb om Libanon, Gaza, Yemen og dele af Irak og Syrien.

Som Donald Trump har påpeget, var Iran på grund af hårde sanktioner bankerot, mens han var præsident. Det skyndte Biden-administrationen sig at lave om på, således at der igen blev penge til at føre terrorkrig mod Israel.

Har den danske regering spekuleret på årsagerne til, at Biden forlanger våbenstilstand og israelsk tilbageholdenhed, hver gang Israel bliver angrebet? Har den spekuleret på, hvorfor Biden nu advarer Israel mod at angribe Irans vigtigste infrastruktur, nemlig kernevåben-installationerne og olieterminalerne?

Kan man ønske sig et tydeligere bevis på, at USA – trods al snak om at ville forsvare Israel – i virkeligheden er præstestyrets allierede?