From left, Sen. Chuck Schumer, R-NY, Democratic presidential nominee Vice President Kamala Harris, President Joe Biden, Michael Bloomberg, Republican presidential nominee former President Donald Trump and Republican vice presidential nominee Sen. JD Vance, R-Ohio, attend the 9/11 Memorial ceremony on the 23rd anniversary of the Sept. 11, 2001 terror attacks, Wednesday, Sept. 11, 2024, in New York. (AP Photo/Yuki Iwamura)

Hvis Kamala Harris rykker ind i Det Hvide Hus, vil retsstatens sidste forsvarsstillinger falde

Af Lars Hedegaard

EU’s kommissær for det indre marked, Thierry Breton, trak sig fra at genopstille til posten efter gnidninger med EU-formand Ursula von der Leyen, men forinden havde han vist sit sande ansigt som tilhænger af censur. Således havde han truet ejeren af netportalen X, Elon Musk, med retsforfølgelse, hvis han udsendte et interview med Donald Trump (det gjorde han alligevel).

Den stigende lyst til censur og undertrykkelse af venstrefløjens politiske modstandere overalt i verden fra Brasilien, til Canada, Tyskland, og Storbritannien – for at nævne nogle prominente eksempler – har fået den tidligere uafhængige præsidentkandidat, Robert F. Kennedy Jr., til at udtrykke sin frygt for, at USA står for tur, med mindre Trump vinder præsidentvalget. Hvis Kamala Harris kommer til, er løbet kørt, udtaler den tidligere livslange demokrat.

Den amerikanske valgkamp har taget en stadigt mere absurd drejning. Kamala Harris har sammen med Joe Biden siddet i Det Hvide Hus i snart fire år og har præsideret over den ene bevidst fremkaldte ulykke efter den anden – fra inflationen, til masseindvandringen af illegale, til eksplosionen af kriminaliteten, til det katastrofale udtog fra Afghanistan og til det demokratiske regimes miserable udenrigspolitik. Men det klarer demokraterne nemt. De beskylder bare Trump for at være skyld i det hele, selv om han ikke har haft magten siden januar 2021, og da medierne er mere end villige til at viderebringe Kamala Harris’s løgne, tror halvdelen af amerikanerne, at Trump er skurken.

Det er således fuldt ud muligt – måske tilmed sandsynligt – at Kamala vinder valget. Efter en vis tid vil mange af de idiotiske vælgere, der har stemt hende, opdage, at det langt fra er gået så godt, som de havde fået stillet i udsigt, men hvad kan de gøre? Kamala og den demokratiske partimaskine vil sætte yderligere fart på indvandringen for at sikre sig et permanent demokratisk flertal, og kommende valg bliver ligegyldige og rene paradeforestillinger. Medierne, som for længst er blevet en del af statens magtapparat, vil fortsat lyve, fordreje og fortie dagen lang. Det demokratiske statsapparat vil med fornyet styrke indsætte sine magtmidler – Justitsministeriet, FBI og CIA – for at knuse enhver kritik og retsforfølge enhver kritiker – som vi jo allerede har set i forbindelse med den årelange ”lawfare” mod Donald Trump og hans ligesindede.

Hvis Kamala Harris rykker ind i Det Hvide Hus, vil retsstatens sidste forsvarsstillinger falde.

Jeg holdt engang i 2010’erne et foredrag i Canada (som jeg ikke længere kan finde), men jeg husker temaet, for talen vakte en farlig ballade.

Mit anbringende var, at når staten svigter sin sociale kontrakt med borgerne, der går ud på, at borgerne afstår fra at tage sig selv til rette i tiltro til, at staten vil beskytte dem og håndhæve deres rettigheder, mister staten sit voldsmonopol, som derfor vender tilbage til borgerne.

En professor i statskundskab bemærkede, at det sådan set var rigtigt nok, men at jeg ikke burde sige den slags. Det gik ikke op for mig, hvorfor jeg ikke burde.

Men jeg kan bebude, at jeg vender tilbage til denne problematik, når jeg har tænkt mere på den.

Måske er der nogen, som har ideer til, hvordan vi kan oprette vore egne institutioner, når vi tydeligvis ikke kan stole på statens? Og har nogen gjort sig forestillinger om, hvorfra modstanden mod venstrestatens jernhæl skal komme?