Af Lars Hedegaard
Ukraine har netop affyret det fĂžrste amerikansk-producerede langdistance-missil mod Rusland, og Putin truer med et ânukleart svarâ. Affyringen af missilet sker blot dage efter, at Biden-administrationen trods faren for en ukontrollabel optrapning gav grĂžnt lys.
IfĂžlge Daily Mail ramte missilet et ammunitionsdepot i Ruslands Bryansk-region 75 miles fra den ukrainske grĂŠnse.
IfĂžlge Associated Press har Vladimir Putin besvaret USA’s optrapning med en revideret kernevĂ„ben-doktrin: Et konventionelt angreb pĂ„ Rusland udfĂžrt af en nation, der stĂžttes af en kernevĂ„ben-magt, vil blive betragtet som et fĂŠlles angreb â med rene ord: et angreb fra Ukraine og USA i forening.
Det mÄtte den senile amerikanske prÊsidents bagmÊnd have kunnet forudse. De har derfor koldblodigt satset pÄ en verdenskrig.
Det har de moralsk set ret til, for Putin er en ond mand og en aggressor, og hvis det krĂŠver milliarder af dĂžde at komme af med ham, er det prisen vĂŠrd, mener Bidens dukkefĂžrere.
Det er dem om at gÞre at spÊnde ben for den kommende prÊsident Trumps forslag til at fÄ en ende pÄ slagterierne, nemlig at Ukraine accepterer at afstÄ de russisk-sindede provinser til gengÊld for en amerikansk sikkerhedsgaranti.
Mange vil finde en sÄdan udgang vederstyggelig og umoralsk, men det ville klÊde dem Äbent at vedstÄ, at de hellere vil have verdenskrig.
“How I Learned to Stop Worrying and Love the Bomb”, som Dr. Strangelove sagde i 1964.
Vi har utĂ„lmodigt ventet i 60 Ă„r pĂ„ nyheden – det er nĂŠsten ligesom juleaften, men ogsĂ„ kun nĂŠsten!
Som Tom Lehrer sang i 1959:
Oh, we will all fry together when we fry
We’ll be French-fried potatoes by-and-by
There will be no more misery
When the world is our rotisserie
Yes, we all will fry together when we fry.