Af Lars Hedegaard

Samuel Rachlin har været så venlig at opslå hovedpointerne af sin julekronik i Berlinske, og det er uhyggelig læsning. Vi kan godt glemme alt om julefreden, for Putin lurer med nye anslag mod freden og friheden.

Det begynder med Ukraine og ender med Danmark og resten af den vestlige verden, som snart vil blive slugt af den russiske bjørn, hvis vi ikke tager os sammen til at yde beslutsom modstand mod Kremls imperialistiske planer.

Det er ikke min hensigt at være sarkastisk, for jeg anerkender, at Rachlin ved mere om Rusland og Putin end mig. Og jeg har ingen grund til at betvivle, at Vladimir Putin er en ond mand, som med glæde ville udbrede det gamle tsaristiske og kommunistiske imperium til hele Europa og dernæst resten af verden, hvis han kunne. Som Rachlin dokumenterer, har den russiske enehersker ikke lagt skjul på sine våde drømme.

Altså kan vi se frem til evig krig, så længe der findes en ondskabens akse af Rusland, Kina, Iran og Nordkorea.

Men onde mænd får ikke altid deres vilje og ser ikke altid snittet til at realisere deres onde planer. Ondskaben får frit løb, når den ikke bliver afskrækket.

Donald Trump har gang på gang sagt, at Putin aldrig ville have vovet at indlede en krig, hvis han havde været præsident. Trump gik nemlig ind for fred gennem styrke. Med Biden fik vi krig gennem eftergivenhed, og det synes jeg, at Samuel Rachlin skulle tænke over, for han har været blandt Trumps mest vedholdende bagtalere.

Adolf Hitler var også en af verdenshistoriens ondeste mennesker, men selv han ville ikke have fået muligheden for at indlede 2. Verdenskrig, hvis England og Frankrig havde sat ham stolen for døren i 1936, da han besatte Rhinlandet. I dag ved vi, at hans regime sikkert vil være faldet, hvis de demokratiske magter ikke havde stukket halen mellem benene og ladet ham få sin vilje.

Eftergivenhed fører til krig, og det er blevet resultatet af Biden-regimets politik – det regime, som Rachlin har støttet.