Snuskompagniet – med de nu forbudte farver. De laves i Odense, men der er måske noget følgerigtigt i, at advarslen er på svensk.

En strøtanke

Hvorfor kalder jeg det ikke bare “formyndersamfundet?” Det har ikke noget af gøre med institutionen af samme navn. Jeg kom til at tænke på tobaksskrå, som jeg har brugt til at holde op med at RYGE tobak. De har virket udmærket. Jeg har ikke røget i 12-14 år, selvom jeg havde trukket vejret gennem en pibe i over 40 år.

Men nu må de ikke ligge synligt fremme i butikken, de ligger inde bag et gråt plastikforhæng, personalet må ikke hjælpe en med hvilken type, man vil have, og æskerne  må ikke længere være farvede alt efter hvilken smag det er. Og der står selvfølgelig på æskerne, at de kan slå mig ihjel, selvom vi lever i en tid, hvor nikotin endda kan beskytte mig mod nogle af  de mere statsautoriserede gifte som mRNA vaccinerne, ifølge dr. Bryan Ardis.

Foreløbigt har de måske reddet mit liv. SÅ langt ned i detaljen går formynderiet, Det er formynderi MED LUP, og hvordan kan det så være.?

Madammeformynderiet

Jeg mener, vi er udsat for to slags formynderi. Et oppe fra, og et fra vores “nabo”. Et fra den totalitære globalisme, og dens håndlangere i EU Kommissionen, og et formynderi fra Folketinget. Det man kunne kalde madammeformynderiet. Eller de nære tings formynderi.

Nu har Folketinget ret beset ikke længere magten over vigtige ting. De har i høj grad givet den væk til de førnævnte, men de glemte da de gjorde det, at det ikke var deres magt, de gav væk, det var vores. Borgerne i dette land.

Idealistiske, yngre kvinder, der er gået ind i politik for at sørge for, at vi andre ikke kommer til skade med vores forkerte, selvskadende vaner. Vores “mødre” så at sige, som ved alting bedre, selvom de knapt er midaldrende og ofte ikke har læst noget mere krævende end Harry Potter og Politiken/Jyllands Posten.

Det ligner godhed, men det kan nemt forveksles med glæden ved at tyrannisere andre. Det giver mig lyst til at ryge store, fede, giftige cigarer igen.