Man opdager den først, når man har mistet den……
Af Lars Hedegaard
Jeg stod op en morgen, og det var i dag.
Så kom jeg pludselig til at tænke på lykken. Sikkert i anledning af Nytåret, da man forventes at overveje livets afgørende tilskikkelser. Holde op at ryge og drikke eller bedrage sin kone eller mand, spise for meget fedt, lyve og den slags.
Men jeg kom til at tænke på de øjeblikke i mit liv, da jeg med rette kunne sige at være lykkelig. Og det underlige er, at jeg aldrig opdagede det, mens det stod på. Lykken er noget, man sander, når man ikke længere har den.
Det er ligesom med friheden. Man opdager den først, når man har mistet den.
Lige nu, da vi tror, at vi befinder os i en normal og genkendelig verden, går det os ikke på, at Lars Løkke har været i Marrakesh og lovet Danmark væk til Allahs forkæmpere, eller at han har gennemtrumfet en koranlov, som i realiteten genindfører blasfemiparagraffen.
Eller at alle regeringer lover at standse masseindvandringen af fjender og kulturfremmede, men gør det modsatte, så snart de får ministerbil. Vi vil bare have fred og ro og sovs og kartofler, og der er jo så meget andet i livet.
Om nogle år vil de af vore efterkommere, der ikke allerede har bøjet sig for Profeten, spørge, hvad du gjorde, da det stadig var muligt at dæmme op for Danmarks march ind i mørket.
Måske vil du sige, at du var lykkelig, mens det stod på.
Nu skal regeringen først forære Grønland væk, før vi ser om det var lykken.
Kong Frederik har ellers lige fået en stor isbjørn sat på sit nye skjold.
Den erstattes nok snart med et billede af geniet Mette Frederiksen.
Mette drømmer om at erstatte Kongen og bære et skjold med et billede af kongen.
Det er vist Margrete Pestagers drøm.
Ja jeg husker endnu det lykkelige Danmark der var engang inden den islamiske invasion, husker endnu tilbage til engang kvinden var loyal endnu gav os mænd respekt, måske mig der er blevet gammel i årenes løb blevet nostalgisk, men et valg imellem kvinden eller muhamedanerne, ville jeg trods alt vælge muhamedanerne fra.
Problemet det at vi aldrig fik et sådant valg: at vælge muhamedanerne fra.
En slags lykke kan det være at man er så heldig at man endnu ikke er blevet ramt af vold eller sygdom, indbrud eller påsat brand, eller det besvær og de plager som Christiansborg lader hagle ned over os. Et eksempel: Før i tiden havde familien to km til hospitalet. Nu ca. 70 km hver vej. Ialt 130-140 km frem og hjem igen. Det koster mellem 200 og 500 kr i trans- port, og man spilder det meste af en dag på det. Og er det en meget syg i familien som helst skal besøges hver dag, bliver det en… Read more »
Vi fik aldrig et tydeligt valg. Men folk burde jo have valgt de partier fra som var mest ivrige efter at fylde landet med kulturfremmede evighedsturrister, såsom de Radikale, SF, S, K, V og EL. Vælgerne har været uvidende, glemsomme og tåbelige nok til at stemme på politikere som Lars Ulykke, Martin Lidegaard, Jacob Ellemann, Uffe Elbæk, Jelved, Stine Bosse, Ida Auken, Pernille Weiss, Pernille Skipper, Eva Flyvholm, Rosa Lund og mange andre som var begejstrede for multi-kulti og masseindvandring. Jelved og Pernille Weiss mener at vi sagtens kan modtage, få plads til og få råd til over ti millioner… Read more »
Når jeg ikke længere har lykken, har jeg sorgen. Sådan er livs og døds natur.
Se op, og se at den blå himmel sjældnere og sjældnere er blå. Den er grå.
En fremmed er ikke altid en ven, du endnu ikke har mødt. Nogle af de såkaldte venner studerer kvægtyveri med stor interesse.
Lykken kan være mange forskellige ting. Et eksempel, for nogle år siden stod jeg ved en pølsevogn nede i Vejle. Sådan en rigtig vogn med et lille tag hvor man så stod udenfor og pølsemanden indenfor bag sin disk.
Jeg spiste en ristet hotdog med tilhørende Jolly Cola. Og så lige der slog det mig, det her er lykken, stå her ved en pølsevogn og nyde det, totalt ukendt og fri.
Min onkel fra Gaza var engang bestyrer og maskinmester på en pølsevogn.
I kvarteret omkring pølsevognen forsvandt alle de løse hunde og katte på kort tid.
Det var nøjagtig lissom i områderne omkring de moderne pizzeriaer.
Pudsigt nok forsvandt også samtidig al ukrudtet i den nærliggende bypark.
Lykken kan være de utroligste sammentræf i livet.